Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lars Thomas
    Foto: Lars Thomas

Svær at bestemme!

Bestemmelse kræver måling af sporelængde og -bredde.

Kendetegn

: Hat 5-15 x 3-10 mm, ellipsoidisk til ægformet, senere udbredt, efterhånden radiærfuret, orangebrun til rødbrun. Lameller når ikke stokken. Stok op til 100 x 1-2,5 mm, cylindrisk, glat, hvid to lyst gråbrun.

Sporer 12,5-17,5 x 8,5-11,5 x 7,5-10 µm, ± ellipsoidiske, næsten ikke affladede og derfor elliptiske set mod både fladen og siden, med skævtstillet spirepore.

Forveksling

: Storporet Hjulhat kan næppe kendes makroskopisk fra Plæne-Hjulhat (Parasola plicatilis), Bredsporet Hjulhat (Parasola schroeteri) og Herkules-Hjulhat (Parasola hercules). Den har de længste sporer i slægten, og de er næsten ikke affladede.

Udbredelse

: Meget sjælden i Danmark; med sikkerhed kun kendt fra en enkelt lokalitet i Nordøstsjælland; ubekræftede fund fra Østjylland og Nordvestsjælland. Arten blev først erkendt som ny for videnskaben i 1972. Fra Danmark blev den først rapporteret i 2001. Det danske artsnavn er en oversættelse af det latinske.
Storsporet Hjulhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra slutningen af maj til slutningen af juni.

Tidsmæssig fordeling

af Storsporet Hjulhat baseret på Naturbasens observationer:
Storsporet Hjulhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Storsporet Hjulhat - månedlig fordeling

Biologi

: Saprotrof på jord og træflis.

Levested

: I parker, sikkert også i muldrige kratskove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Rald, E. 2001. Sæsonens art: Hjul-Blækhat (Parasola plicatilis (Curtis: Fr.) Redhead, Vilgalys & Hopple). – Svampe 44: 39-41.

Vesterholt, J., E. Rald & T. Læssøe 2007: Slægten Hjulhat (Parasola) i Danmark. – Svampe 56: 29-37.

De senest indberettede arter i Naturbasen: