Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen
  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen
  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen

Svær at bestemme!

Bestemmelse kræver måling af sporernes længde og bredde.

Kendetegn

: Hat 7-15 x 4-8 mm, ellipsoidisk til ægformet, senere udbredt, efterhånden radiærfuret, gulbrun til læderbrun eller rødbrun. Lameller når ikke stokken. Stok 30-80 x 0,5-2 mm, cylindrisk, glat, hvid til gullig eller lyst brun.

Sporer 10-15,5 x 9-13 x 8-9,5 µm, bredt hjerteformede set mod fladen, elliptiske set mod siden, med skævtstillet spirepore.

Bredsporet Hjulhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Paul Verner Jørgensen

Variation

: Bredsporet Blækhat som her opfattet udgøres af to typer, som ofte gives artsstatus. Den ene vokser i græs på overdrev og i vejkanter april-juli og ligner Plæne-Hjulhat (Parasola plicatilis) meget. Den anden er mindre, ligner Lillebitte Hjulhat (Coprinus misera) og vokser på gødning, i Danmark fundet i december; mikroskopisk er de dog meget ens og slås derfor sammen.

Forveksling

: Bredsporet Hjulhat kan ikke kendes i felten fra Plæne-Hjulhat, Storsporet Hjulhat (Parasola megasperma) og Herkules-Hjulhat (Parasola plicatilis). Blandt disse storsporede arter har Bredsporet Hjulhat de relativt bredeste sporer.

Udbredelse

: Ret almindelig i Danmark; formodentlig udbredt over hele landet. Den blev ført rapporteret fra Danmark i 2001. Det latinske artsnavn betyder Schröters (Schröter var en tysk mykolog). Det danske navn fik den i 2007; i 2001 blev den kaldt for Barhovedet Blækhat.
Bredsporet Hjulhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra april til december

Tidsmæssig fordeling

af Bredsporet Hjulhat baseret på Naturbasens observationer:
Bredsporet Hjulhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bredsporet Hjulhat - månedlig fordeling

Biologi

: Saprotrof på jord og på gødning.

Levested

: På overdrev, i vejkanter og på gødning.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Rald, E. 2001. Sæsonens art: Hjul-Blækhat (Parasola plicatilis (Curtis: Fr.) Redhead, Vilgalys & Hopple). – Svampe 44: 39-41.

Vesterholt, J., E. Rald & T. Læssøe 2007: Slægten Hjulhat (Parasola) i Danmark. – Svampe 56: 29-37.

De senest indberettede arter i Naturbasen: