Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Maria Gamborg
    Foto: Maria Gamborg
  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen
  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen

Kendetegn

: Sukkertang har udelt bladplade, op til 3 m langt bølget eller kruset bånd. Kort stilk, op til 30 cm lang med kraftige hæfterødder.

Ved tørring udskilles det sødtsmagende stof mannitol.

Sukkertang
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karen Thomsen

Variation

: Dele af båndet kan mangle krusninger.

Forveksling

: De 3 arter af laminaria kaldes samlet for "havskræppe".

De består alle af en stor, læderagtig bladplade på en stilk med hæfterødder som fæster dem til underlaget.

Fingertang og palmetang mangler krusningerne og har delte bladplader.

Palmetang har en kraftig, slimet ru stilk.

Udbredelse

: Kendes i alle danske farvande.

Findes både langs de nordlige atlanterhavskyster og de nordlige stillehavskyster og de arktiske egne.

Sukkertang - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hele og dele af sukkertangen ses af og til opskyllet på stranden efter kraftig stormvejr.

Tidsmæssig fordeling

af Sukkertang baseret på Naturbasens observationer:
Sukkertang - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sukkertang - månedlig fordeling

Biologi

: Vækstzonen sidder i overgangen mellem stilken og bladet, således at det yderste er det ældste.

Sukkertang indeholder store mængder af sukkerarten mannitol.

Om sommeren kan sukkerindholdet komme helt op på 25 procent

Mannitol anvendes under betegnelsen E421 som konsistensmiddel og sødestof i "sukkerfrie" levnedsmidler og slik, idet mannitol ikke giver syre ved bakteriel nedbrydning i munden og derfor ikke beskadiger tænderne.

Levested

: Den vokser på 1-30 m dybde, fæstet på sten og kræver mindst 15 promille saltholdighed.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ruth Nielsen, Danske Havalger 1,Miljø-og Energiministeriet 1994 ISBN 87-601-4699-0

Knud Georg Brundbjerg, Havplanter alge-tang og deres livsvilkår, Gyldendal 1988 ISBN 87-00-18722-4

Jan C.G. Larsen & Per Juel Hansen, Tang, Natur og Museum 25. årgang nr. 4 1986

De senest indberettede arter i Naturbasen: