Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen

Kendetegn

: Længde 13-15 cm. Den største og slankeste fluesnapper. Uanselig (også hvad stemme angår), og overses derfor let - ret ensartet askegrå med smalle, mørke striber på issen og svage, grålige striber på brystet. Nogle har kun meget svage striber på brystet, og virker på afstand kun grå på brystet ellers er han og hun ens. Har et smalt, gråhvidt vingebånd og lyse rande på tertiærerne. I frisk dragt har armsvingfjerene diffuse, lyse kanter, der kan danne svag, lys stribe på den samlede vinge, men aldrig så tydelig som vingepletten hos Broget Fluesnapper, hun. Halen er mørk. Næbbet er spidst, fladt og mørkt når den snapper efter et insekt høres et tydeligt smæld. Øjet stort og mørkt.

Ungfuglen kan en kort tid kendes på et skællet udseende, bl.a. gulbrune pletter på undersiden og mørke pletter på oversiden. Efter fældningen ligner den om efteråret den voksne, men har mere tydelige, hvide fjerrande på vingernes overside.

Sidder opret og virker da bredbrystet. Slår ofte med hale og vinger. Fanger insekter i luften fra en fri udsigtspost og vender ofte tilbage til udgangspunktet, flugten er hurtig og behændig. Flyver undertiden lodret flere meter og svirrer, eller dykker nedad. Kan fange insekter med et vandret udfald fra siddepladsen. I flugten, f.eks. under insektjagt, er de lange vinger påfaldende; på de siddende fugle når de næsten halespidsen.

Kan være meget aggressiv på ynglestedet, og foretage voldsomme udfald mod andre fugle. F.eks. Husskade, som den forfølger advarende og længe, mens den konstant dykker mod skadens ryg og hoved og ofte ligefrem rammer denne.

Stemme: Synger en ganske svag, meget højtliggende, uendelig og klangløs sang, som er så diskret at den har en tendens til at drukne i fuglekoret. Lyder som et kuld pippende fugleunger. Kaldet er et kort, skarpt zri. Advarer mere typisk med et kald efterfulgt af 1-2 korte, smækkende isst-te

JIZZ: Spurvestor, grå fugl, der pludselig kaster sig ud for at fange et insekt i luften, på jorden eller i et træ kan meget vel være Grå Fluesnapper. Hvis den sidder og advarer med en kort lyd som: Iii-djypt(som Egypten i engelsk udtale) passer det udmærket på arten.

Grå Fluesnapper
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Torkild Kristensen

Forveksling

: Måske - Broget Fluesnapper, hun - se i beskrivelsen ovenfor.

Den nært beslægtede Brun Fluesnapper (Muscicapa latirostris) er truffet en enkelt gang i Danmark som strejfgæst fra de asiatiske ynglepladser - ved Blåvands Huk d. 24.9.1959 - (25.9).

Udbredelse

: Ret almindelig ynglefugl i Danmark anslået 19.000 par.

I det øvrige Norden yngler omkring 2-3 mill. par. Herudover yngler den i samtlige andre europæiske lande, i Nordvestafrika og østover gennem Asien til Kina.

Grå Fluesnapper - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Trækfugl. Ankommer til Danmark sidst i april og i maj. Trækgæster på vej nordover ses til midt i juni. Efterårstrækket forløber i perioden sidst i juli/først i oktober de voksne trækker næsten en måned før ungfuglene.

Langdistancetrækker, overvintrer i Afrika syd for ækvator.

Tidsmæssig fordeling

af Grå Fluesnapper baseret på Naturbasens observationer:
Grå Fluesnapper - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grå Fluesnapper - månedlig fordeling

Biologi

: Redens placering varierer meget på beskyttet afsats 5-6 meter oppe på en mur, på stubbe, i espalierer, på bjælker og brændestabler, i halvåbne redekasser.

De normalt 5 æg lægges ca. 1. juni og udruges, fortrinsvis af hunnen, på 12-13 dage. Ungerne forlader reden 12-15 dage gamle.

Lever af insekter, som tages i luften. I perioder med dårligt vejr, med få flyvende insekter, samles de også tit på jorden.

Levested

: Foretrækker åben løv- eller blandingsskov af nærmest parkagtig karakter, skovbryn, frugtplantager, men slår sig også ned i større, ældre haver samt i sommerhusområder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman, Madge og Olsen, Gads Forlag 1998.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R, 2004.

Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.

De senest indberettede arter i Naturbasen: