Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Heino Hyldgaard Nielsen
    Foto: Heino Hyldgaard Nielsen
  • Fotograf: Heino Hyldgaard Nielsen
    Foto: Heino Hyldgaard Nielsen

Atlas

: Sløv tidselsnudebille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Kropslængden hos voksne hunner er 11,4-14,8 mm og hos voksne hanner 7,5-13,4 mm. Arten kendes ved de to mørke v-mønstre på de ellers lysbehårede dækvinger (elytra) på ryggen samt de tre længdegående riller (sulci) ned langs oversiden på snuden (rostrum). Rillerne er dækket af lys behåring, der optræder som tre lyse striber på den ellers mørke snude.
Sløv tidselsnudebille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Gert Rasmussen

Variation

: Aftegningerne kan variere i farve fra grålige til brunlige nuancer, og de kan være mere eller mindre tydelige. Når billen lige har forladt sin puppe og stadig er i sin rodgalle, ligner det, at den er fuldstændigt dækket af brunligt pollen, som normalt forsvinder, inden billen har forladt gallen. Dette slører aftegningerne, men er i sig selv karakteristisk.

Forveksling

: Bothynoderes affinis har samme kropsform som sløv tidselsnudebille, men er altid mere hvide, samt med et mørkt w-mønster i stedet for de to v-mønstre. Snuden har kun 2 riller hele vejen ned langs oversiden, hvor en tredje rille i midten kun ses ved spidsen af snuden.

Coniocleonus turbatus kan også ligne sløv tidselsnudebille på kropsform. Generelt vil mønstret på dækvingerne adskille sig, men hos nogle individer ligner mønstret meget. Denne art har dog kun to længdegående riller ned langs oversiden af snuden.

Udbredelse

: Sløv tidselsnudebille er hjemmehørende i den palæarktiske zone og er almindelig i det sydlige og centrale Europa, men billen er relativt sjælden i det nordlige Europa, hvor den er rødlistet som sårbar (VU) i Norge.
Sløv tidselsnudebille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses fra medio marts til medio november.

Tidsmæssig fordeling

af Sløv tidselsnudebille baseret på Naturbasens observationer:
Sløv tidselsnudebille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sløv tidselsnudebille - månedlig fordeling

Biologi

: Sløv tidselsnudebilles livshistorie er tæt knyttet til forskellige arter af kurvblomster (Asteraceae), især bladhovedtidsler (Cirsium spp.), efterfulgt af Carduus tidsler, men billen kan også have arter af burre (Arctium spp.) som værtsplante. Om foråret spiser de voksne biller rosetter og unge blade af kurvblomsterne og er derfor oligofage, dvs. de spiser kun få specifikke fødeemner. Æglægningen finder sted på værtsplantens rødder, og i den forbindelse dannes der tenformede galler på hovedrødder og på de laterale rødder blot få centimeter under jordoverfladen. Æggene lægges enkeltvis, og oftest kan der kun være op til få larver i samme plante afhængigt af størrelsen på værtsplantens rodsystem. I gallerne ernærer larverne sig på røddernes indre transportvæv (det vaskulære væv). Når larverne forpuppes, er de omgivet af en tynd væg, som på trods af den ringe tykkelse giver beskyttelse mod myreangreb. Larverne kan dog stadig blive angrebet af svampepatogener og parasitoide hvepse på trods af at være gemt i en galle under jorden. For nogle populationer af sløv tidselsnudebille har op mod 45% af larverne været parasiteret af ichneumonide snyltehvepse.

Når den voksne bille er fuldkommen sklerotiseret, altså når billens yderste afstivende lag (kutikulaen) er hærdet, gnaver den sig ud af gallen. Det tager cirka 30-40 minutter, inden den er helt ude. Billen bryder altid ud af gallen inden det når at blive vinter. Om vinteren vil mindre grupper af voksne individer finde sammen (aggregere) og gemme sig under sten, hvor de går i dvale indtil næste forår.

De voksne biller er dagaktive dyr, som om foråret kan ses sole sig helt uden at røre på sig. Der er endnu ikke nogen, der har set sløv tidselsnudebille flyve på trods af sine lange vinger, og selv når billen spiser, sidder den bomstille, mens den gnaver halvcirkler fra bladkanten. Ved forstyrrelse gemmer den sig enten under bladet eller lader sig falde til jorden og spiller død (thanatosis). Den immobile adfærd er nok det, som har givet billen et af sine engelske kaldenavne ”sluggish weevil” (oversat: ”sløv snudebille”).

Levested

: Sløv tidselsnudebille lever især i kystnære områder, på enge, i skovbryn, ved grøftekanter, på landbrugsjord og generelt i områder, hvor jorden ofte forstyrres og er temmelig sandet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Anderson, R. S. (1987). Systematics, phylogeny and biogeography of New World weevils traditionally of the tribe Cleonini (Coleoptera: Curculionidae; Cleoninae). Quaestiones Entomologicae, 23, 431–709.

Gültekin, L. (2008). Hibernation places and behavior of the some weevil species (Coleoptera: Curculionidae). Caucasian Entomological Bulletin, 4(2), 209–213. doi.org...1814-3326-2008-4-2-209-213

Moeslund, J.E., Nygaard, B., Ejrnæs, R., Alstrup, V., Baagøe, H.J., Bell, N., Bruun, L.D., Bygebjerg, R., Carl, H., Christensen, M., Damgaard, J., Dylmer, E., Elmeros, M., Flensted, K., Fog, K., Goldberg, I., Gønget, H., Heilmann-Clausen, J., Helsing, F., Holm, M.F., Holmen, M., Jørgensen, G.P., Jørum, P., Karsholt, O., Larsen, M.N., Lissner, J., Læssøe, T., Madsen, H.B., Martin, O., Misser, J., Møller, P.R., Nielsen, O.F., Olsen, K., Sterup, J., Schmidt, H.T., Søchting, U., Teilmann, J., Thomsen, P.F., Tolsgaard, S., Vedel-Smith, C., Vesterholt, J., Wiberg-Larsen, P. og Wind, P. 2023. Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. www.redlist.au.dk. Accessed 2024-07-24.

Müller, H. (1989). Structural analysis of the phytophagous insect guilds associated with the roots of Centaurea maculosa Lam. C. diffusa Lam., and C. vallesiaca Jordan in Europe: - I. Field observations. Oecologia, 78(1), 41–52. doi.org/10.1007/BF00377196

Online kilde 1: Büche, B., Moisset, B., McLeod, R., Quinn, M., Belov, V. (2007-2015). Species Cleonis piger Large Thistle Weevil. Bugguide.net. IOWA STATE UNIVERSITY. Department of Plant Pathology, Entomology, and Microbiology. bugguide.net/node/view/100275. Accessed on 2024-07-24.

Online kilde 2. Holm, M. (2020). Bothynoderes affinis. Naturbasen.dk. www.naturbasen.dk...bothynoderes-affinis. Accessed on 2024-07-24.

Skuhrovec, J., Volovnik, S., Gosik, R., Stejskal, R., & Trnka, F. (2019). Cleonis pigra (Scopoli, 1763) (coleoptera: Curculionidae: Lixinae): Morphological re-description of the immature stages, keys, tribal comparisons and biology. Insects, 10(10). doi.org...insects10100325

The Norwegian Biodiversity Information Centre (NBIC) (2019). Norwegian Red List 2015. Version 1.9. Checklist dataset. doi.org/10.15468/mx9gdc. Accessed via GBIF.org on 2024-07-24.

Volovnik, S. V. (1994). On parasites and predators of Cleoninae weevils (Col. Curculionidae) in Ukrainian steppe. Anzeiger Für Schädlingskunde Pflanzenschutz Umweltschutz, 67(4), 77–79. doi.org/10.1007/BF02020366

Volovnik, S. V. (2010). Weevils Lixinae (Coleoptera, Curculionidae) as gall formers. Entomological Review, 90(5), 585–590. doi.org...S0013873810050052

Zaragoza, M. Á. A., Barrios, H., Borovec, R., Bouchard, P., Caldara, R., Colonnelli, E., ... & Kunakov, N. (2017). Cooperative Catalogue of Palaeartic Coleoptera Curculionoidea. Boletín de la SEA, (61), 217-218.

De senest indberettede arter i Naturbasen: