Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ebbe Kristensen
    Foto: Ebbe Kristensen
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

Kendetegn

: Hatten bliver indtil ca. 2 cm. bred og er sidestillet i forhold til stokken og nyreformet. Den er mørkebrun og stridhåret; hårene er brune, lysere end hatten. På undersiden er der regelmæssige, slanke, tætsiddende pigge som er lyst gråbrune med rosa skær.

Stokken er brunsort og har nedadtil mørkt kakaobrune hår; den er 1-3 mm. tyk og 2-12 cm. høj. Den udgår altid fra en fyrrekogle.

Hele svampen, især stokken, er forholdsvis sej.

Koglepigsvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Forveksling

: Koglepigsvamp har et karakteristisk udseende og ligner ved nærmere betragtning ikke andre svampe.

Udbredelse

: Koglepigsvampe forekommer hist og her, hvor der er Skov-Fyr o.a. fyrrebevoksninger. Den er en lille, spinkel svamp med "jordfarver" og overses derfor let. Den er sikkert almindeligere, end man normalt antager.
Koglepigsvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt, men lettest at få øje på i vinterhalvåret.

Tidsmæssig fordeling

af Koglepigsvamp baseret på Naturbasens observationer:
Koglepigsvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Koglepigsvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Koglepigsvamp vokser altid på fyrrekogler.

Nye molekylærbiologiske undersøgelser placerer dens familie Auriscalpiaceae i Skørhatteordenen. I Auriscalpiaceae finder man også bl.a. Anis-Savbladhat - Lentinellus cochleatus, der har takkede lameller og anisduft og gror på især bøgestubbe.

Levested

: På kogle af Skov-Fyr og andre fyrrearter, der ligger på eller i jorden. Ofte udgår den fra kogler der er helt eller delvis begravet af jord og førne.

Kan en sjælden gang optræde på kogler af rødgran Picea abies.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal Fakta 2004, ISBN 87-02-02911-1

De senest indberettede arter i Naturbasen: