Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peder Wiese
    Foto: Peder Wiese
  • Fotograf: Nicki Justenborg
    Foto: Nicki Justenborg
  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen

Kendetegn

: Sortspætte har en længde på 40-46 cm og et vingefang på 67-73 cm. Den er på størrelse med en kragefugl og er derved Eurasiens (Asien/Europa) største spætte. Sort og har hvidlige øjne. Hannen har rød isse, hvor hunnen kun har rød nakkeplet. Langhalset, meget kantet nakke. Man bemærker i øvrigt dens lange flotte halefjer. Juvenile: ligner til forveksling adult, men er mere mat brunsort. Rødlige partier er i starten dækket af sorte fjerspidser. Når ungerne er flyvefærdige har de blågrå øjne.

Flugt: flagrende, med dybe langsomme vingeslag, ofte med lidt hævet hoved.

Stemme: Imponerende høj, som fuglen er stor og sort. Her nævnes: Hele året høres dens advarsels/flugtkald; "krryck krryck krryck" og lige før landing "kliiiiiæh". Sang: metallisk "koih kvi kvi kvi kvi". Om foråret høres dens høje trommen "maskingeværsalve" af 2-3 sekunder med hele 20-25 slag. En lyd, som kan høres i op til 2-3 kilometers afstand.

Sortspætte
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peder Wiese

Forveksling

: På stemmen kan Sortspætte forveksles med f.eks. Grønspætte, men ser man en Sortspætte er man ikke i tvivl.

Udbredelse

: Sortspætten yngler i det meste af Europa og østover gennem hele Centralasien. Nyere ynglefugl herhjemme. Første ynglefund i 1961 i Nordsjælland.

Man kan ikke afvise, at Sortspætten bl.a udbreder sig efter, hvor dens livret, Herkulesmyre, Camponotus herculeanus, befinder sig.

Sortspætte - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Det er en standfugl, som opleves året rundt, men er relativ sky. Særlig i begyndelsen af yngletiden omkring april, hører man fuglene i skoven.

Tidsmæssig fordeling

af Sortspætte baseret på Naturbasens observationer:
Sortspætte - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sortspætte - månedlig fordeling

Biologi

: Sortspætte har en forkærlighed for Herkulesmyrer, og dens næb og klæbrige tunge står ikke i vejen for at kaste sig over en myretue, hvor man anslår, at omkring 1000 myrer udgør et enkelt måltid. På menuen er også Rød Skovmyre og diverse billelarver m.v.

Arten yngler ofte i ældre bøgetræer, men også i nåletræ. Indgangshullet har en diameter på omkring 11x14 cm, og selve hulrummet hakkes ud i en dybde på ca. en halv meter og er omkring 20-25 cm i diameter, så det kræver et træ af en vis størrelse.

I øvrigt hakker Sortspætten sig et nyt redehul hvert år, hvilket efterlader bomuligheder til mange andre af skovens fugle, f.eks. Huldue og den sjældne Perleugle.

Æggene lægges i april-maj. Første kuld udruges på skift af begge fugle på 12-14 dage. Ungerne fodres af begge forældrefugle, og i en alder af 17-20 dage viser de sig ofte i redehullet. Ungetiden er på 24-28 dage.

Levested

: Sortspætte træffes ofte i blandingsskov med gamle bøgebevoksninger, som støder op til større arealer med nåletræer, da det er her, den primært søger sine fødeemner.

Arten er fåtallig herhjemme med 200-300 par, med kerneområder i Midtjylland, Nordsjælland og på Bornholm, hvor vi har de største skovarealer.

Bevaringstiltag

: Sortspætten kan begunstiges ved at foretage en mere naturvenlig skovdrift med indslag af døde træer, stubbe og stød, hvilket er vigtige fourageringssteder, især i vinterhalvåret.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Europas fugles reder, æg og unger v/C.Harrison, Gad 1977. Mullarney m.fl. Fugle i felten 2000, samt Meltofte m.fl. Fuglene i Danmark 2002 Beaman m.fl Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, 1998, DOF "Fuglenes Danmark" v. Michael Borch Grell, Gad 1998

De senest indberettede arter i Naturbasen: