Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Poul Olsen
    Foto: Poul Olsen
  • Fotograf: Ena Nielsen-Refs
    Foto: Ena Nielsen-Refs
  • Fotograf: Ena Nielsen-Refs
    Foto: Ena Nielsen-Refs

Atlas

: Ask overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Almindelig Ask er et stort, løvfældende træ med en høj og åben vækstform. Op til 40 m. højt.

Kronen er først slank og kegleformet, men bliver senere mere flad og kuplet (især hos de hunlige træer).

Stammen er ret og gennemgående til toppen. Hovedgrenene er først opstigende, så mere udspærrede og til sidst overhængende.

Barken er først glat og grågrøn. Senere bliver den lysegrå med smalle furer, og til sidst er den grå og egeagtigt furet.

Knopperne er modsatte, kegleformede og koksgrå, næsten sorte.

Bladene er uligefinnede med elliptiske småblade, der har tandet rand. Begge sider er lysegrønne. Høstfarven er gul.

Træet blomstrer kort før løvspring i maj.

Blomsterne sidder før løvspring som store, rødlige bundter ved spidsen af de gamle skud. Huntræerne bærer bundter af vingede nødder. Frugterne er 3-4 cm lange, 1 frøede, med gulbrun vinge. Ved modning bliver de brune og kan hænge på træet til hen på vinteren.

Ask
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ena Nielsen-Refs

Forveksling

: Ingen

Udbredelse

: Meget almindelig i Østdanmark, men med aftagende hyppighed mod vest og nord.
Ask - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Ask baseret på Naturbasens observationer:
Ask - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ask - månedlig fordeling

Biologi

: Hunblomster og hanblomster er i reglen samlet på hver sine træer. Kun sjældent finder man tvekønnede træer.

Frøene spirer villigt på egnet bund, men først efter 2-3 år. Frøspredningen er ofte meget effektiv og opvækst nær frøkilder hyppig.

Rodnettet består af en dybtgående pælerod og få, men svære siderødder, der når langt udenfor drypzonen.

Ask er siden ca. 2003 i stigende grad blevet angrebet af "Askens Toptørre", som er forårsaget af skivesvampen Aske-Stilkskive - Chalera fraxinea. Yngre træer kan blive dræbt; ældre træer går ud i toppen, men dør sjældent som direkte følge af angrebet. Svampen kan få stor betydning for askeskovens fremtidige rolle i dansk natur og skovbrug. De angrebne træer dør som regel ikke direkte af svampen, men af følgevirkning som angreb af Honningsvamp, der har mulighed for at få fodfæste i de af Toptørre svækkede træer.

Levested

: Ask findes i lyse blandingsskove i hele Vesteuropa. hvor der er rigelig nedbør eller højt og næringsrigt grundvand.

Opvækst uden for kerneområderne er almindelig.

Den trives både i lys og i nogen skygge og klarer sig på al slags jord, dog bedst på næringsrig, ret fugtig og kalkrig muldjord. Ask tåler ikke stillestående vand i jorden. Derimod tåler træet blæst og salt

Litteratur brugt til denne beskrivelse
da.wikipedia.org...Almindelig_Ask, samt " Den store nordiske Flora" ISBN:87-12-03446-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: