Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai
  • Fotograf: Nicolai Poulsen
    Foto: Nicolai Poulsen
  • Fotograf: Ingrid Jelbech
    Foto: Ingrid Jelbech

Kendetegn

: Sømprikket stængelborer har et vingefang på 30-41mm. Arten tilhører familien ugler (Noctuidae), som er en gruppe af lodne og kraftigt byggede natsommerfugle.

Grundfarven og kroppen varierer i farven lysegul til lysebrun. Mest karakteristisk for dyret er rækken af sorte sømprikker langs forvingens ydre kant (sømlinjen). Ofte ses endnu en række sorte pletter længere inde (langs ydre mellemlinje), samt en sort plet midt på forvingen (rest af nyremærke).

Bagvingen er ofte af lysere farve end forvingen og gerne med samme aftegninger, dog svagere.

Sømprikket Stængelborer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Nicolai Poulsen

Variation

: Sømprikket stængelborer kan som sagt variere i sin grundfarve inden for farvespektret lysegul til lysebrun. Sømprikkerne på sømlinjen er som regel synlige og markante på forvingerne. Dog kan nyremærket og pletterne på ydre mellemlinje varierer i sin tydelighed, eller helt mangle på nogle individer. Variationen ses på både forvinger og bagvinger.

Forveksling

: Sømprikket stængelborer kan forveksles med søsterarten tegningsløs stængelborer (Globia Algae).

Begge ugler varierer i samme grundfarve, men hos tegningsløs stængelborer ses der ingen sorte sømpletter på sømlinjen. Dyrets vinge er tilmed mere spidse end hos sømprikket stængelborer.

Udbredelse

: Sømplettet stængelborer er udbredt i hele landet. De voksne individer træffes sjældent i større antal.
Sømprikket Stængelborer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Det voksne individ ses fra august til september.

Tidsmæssig fordeling

af Sømprikket Stængelborer baseret på Naturbasens observationer:
Sømprikket Stængelborer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sømprikket Stængelborer - månedlig fordeling

Biologi

: Sømprikket stængelborer har fået dansk navn pga. sine sorte sømpletter. Endvidere har den fået navn efter larvens levested, da larven er herbivor på stænglerne af dunhammere, samt pindsvineknop og iris.

Æggene lægges i stænglerne og overvintrer her. Når æggene klækkes, vil larverne leve i og af stænglerne. Larven er slank og lysegrøn og findes i perioden april til juli.

Larven forpuppes i stænglen og efter puppestadiet vil det voksne individ flyve om natten i perioden juli til september, men topper i august. I denne periode flyver den sømprikkede stængelborer med alene det formål at finde en mage og reproducere. Det voksne individ tager ikke føde til sig.

For familien ugler, er det et kendetegn, at de voksne individer har et sæt høreorganer et øre på hver side af brystet, som består af en trommehinde forbundet til to sanseceller. Disse høreorganer kan registrere ultralydskald fra prædatorer, eksempelvis flagermus.

Hannen hos sømprikket stængelborer har kamformede antenner, som bruges til at opspore hunnens feromoner. Han kan registrere feromonerne og lokalisere hunnen helt op til 8 kilometer væk.

Sømprikket stængelborer kan lys-, men ikke sukkerlokkes

Levested

: Da stængelboreren lever i stængler på dunhammere, pindsvineknop og iris, vil den ofte være at finde på fugtige lokaliteter, gerne nær moser, søer, vandløb og kyster. Den strejfer dog gerne og kan træffes langt fra vand.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Top-Jensen, Morten, Michael Fibiger. Danmarks Sommerfugle. Bugbook Publishing, 2009.

Michel Kettner, Lepiforum.dk (2018). Lokaliseret d. 24. juli 2018. www.lepiforum.de/lepiwiki.pl...

Skou, Peder. Nordens Ugler, Danmarks Dyreliv Bind 5. Apollo Books, Stentrup 1991.

Wikipedia.dk (2017), Lokaliseret d. 14. august 2018. da.wikipedia.org...Ugler_(sommerfugle)

Fugleognatur.dk (2016), Lokaliseret d. 14. august 2018. www.fugleognatur.dk/familieintro

Teder, Tiit, Thomas Tammaru, Cascading effects of variation in plant vigour on the relative performance of insect herbivores and their parasitoider, Ecological Entomology, 27 (2002) side 94 104

Wikipedia.dk(2018), Lokaliseret d. 18. august 2018.

da.wikipedia.org...Sommerfugle

De senest indberettede arter i Naturbasen: