Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Frederik  Lund-Sørensen
    Foto: Frederik Lund-Sørensen

Atlas

: Narre-Røn overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Det havde måske været mere præcist at bruge det danske artsnavn Snyde-Røn - men Narre-Røn lyder bedre. På tysk hedder den Täuschende Bastard-Mehlbeere!

Småart fra Sorbus Xlatifolia-gruppen i bred forstand.

Blade hele til svagt bugtede. Ca.1,5 gange så lange som brede og bredest lige under midten, med ca. 10-12 par sidenerver. Regelmæssigt dobbelt savtakket rand, dog med mange små lober af forskellig størrelse (ligner et gråelle-blad). De største lober kan være tilspidsede med en tendens til udad/bagud-bøjning. Bladgrunden fra bredt kileformet til afrundet.

Til forskel fra de fleste andre rønne, som har røde eller orangerøde frugter, så har denne art orangebrune til blegt brungule frugter - formentlig en genetisk arv fra den brunfrugtede forfader, Tarmvrid-Røn. Desuden er frugterne relativt store, ca. 1,5cm i tværmål og nogenlunde kugleformede, men ofte er de uens i form og størrelse i den selvsamme frugtstand.

Variation

: Billedet side 205 i Stace 2010 er ikke særlig typisk for arten. Det er derimod billederne i Rich m.fl. 2010!

Billedet i Thingsgaard og Nielsen 1997 side 37 er desværre af et kortspidset blad. Mere normale er bladspidsernes facon på dette foto: www.fugleognatur.dk/gallery...

Billedet på side 215 i Jørgensen m.fl. 2005 kunne godt være tegnet af en Narre-Røn, skønt det angiveligt skulle forestille en Pyrenæisk Røn.

Forveksling

: Billedet af Narre-Røn i Thingsgaard og Nielsen 1997 (hvor omtalen af denne småart blev fjernet af redaktøren) side 37 er desværre af et kortspidset blad. Mere normale er bladspidsernes på dette foto: www.fugleognatur.dk/gallery...

Småarten Narre-Røn kan forveksles med lidt af hvert - deraf navnet. Måske især med andre dyrkede småarter af S. Xlatifolia-komplekset, men den ligner osse Selje-Røn-komplekset. Især synes jeg bladene ligner en skarptandet udgave af Pyrenæisk Røn! Narre-Røns engelske navn er "Sharp-toothed Whitebeam". Den kan osse forveksles med en fintandet og planbladet udgave af Østrigsk Røn. Eller med en grovtandet udgave af Aksel-Røn.

Udbredelse

: Vild i Tyskland og Storbritannien. Endnu kun kendt som dyrket i Danmark.
Narre-Røn - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Storbritannien blomster den i maj-juni og har modne frugter i september-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Narre-Røn baseret på Naturbasens observationer:
Narre-Røn - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Narre-Røn - månedlig fordeling

Biologi

: Apomiktisk småart fra Sorbus Xlatifolia-komplekset.

Levested

: I Danmark endnu kun fundet som plantet, men forvildet opvækst forekommer sandsynligvis. Vi må ud og lede videre.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hartvig, Per 2015: Atlas Flora Danica. Gyldendal.

Mossberg, Bo & L. Stenberg, 2005: Den Ny Nordiske Flora. Gyldendal (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Nielsen, H. & K. Thingsgaard, 1997: Vilde og Forvildede arter af Røn (Sorbus) i Danmark. Meddelelser fra Atlas Flora Danica nr. 3. Side 31-37. Dansk Botanisk Forening & Københavns Universitet, april 1997.

Jørgensen, H., Flemming Rune, m.fl. 2005: Træer & Buske i Danmark. Gyldendal.

Rich, T.G.C. m.fl. 2010: Whitebeams, Rowans and Service Trees of Britain and Ireland. BSBI Handbok No. 14.

Stace, Clive, 2010, New Flora of the British Isles. 3rd edition. Cambridge University Press.

De senest indberettede arter i Naturbasen: