Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Marie-Louise  Haagensen
    Foto: Marie-Louise Haagensen
  • Fotograf: Kai Hultman
    Foto: Kai Hultman
  • Fotograf: kai nissen
    Foto: kai nissen

Kendetegn

: Længde 28-34 cm, vingefang 56-50 cm. Lidt mindre og mere kompakt end Nordisk Lappedykker med tyndere hals. Har i alle dragter et spinkelt og let opadbøjet, sort næb (som påklistret opstoppernæse), stejl pande og høj isse og svømmer ofte med langstrakt hals og bagenden pustet op ligesom Lille Lappedykker. Ligger højt i vandet med afskåret, hvidt bagparti. Dykker ikke så meget som de andre lappedykkere, men søger føde på vandoverfladen.

I sommerdragt er hoved og hals sorte og fra øjet ses gyldne fjer i en vifte bagud over kinden; kropssider rødbrune, ryg sort.

I vinterdragt ligner den Nordisk Lappedykker, men panden virker højere, og den mørke hætte strækker sig et stykke ned under øjet.

Ungfugle ligner voksne i vinterdragt, men har svagt stribet øjenområde - generelt er fugle i de to sidstnævnte dragter mere diffust grålige end Nordisk Lappedykker.

*

I flugten gumpetung med tynd hals og lille, påsat hoved med stejl pande. Vingerne er i flugten mørke med hvidt felt på arm- og inderste håndsvingfjer (ser undertiden ud til at mangle). I flugten ses, at Nordisk Lappedykker har større hoved og hvid plet ved vingeforkanten. Sorthalset Lappedykker har kun hvid bagkant på armen, der dog når inderste håndsvingfjer.

Stemme: I parringstiden høres et kort, noget rullende ”rieæh” i en opadstigende buebevægelse. Territoriekaldet er en stigende og faldende trillestemme, der minder om Lille Lappedykkers, men er mere varieret.

Sorthalset Lappedykker
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Emil Frederiksen

Forveksling

: Nordisk Lappedykker

Udbredelse

: I Danmark var der tidligere store kolonier flere steder i landet, men fuglene kunne pludseligt udvandre fra disse så lokaliteterne kun blev anvendt i nogle få år. I alt var der på landsplan ca. 200 par fra 1960’erne til tidligt i 1980’erne, hvorefter bestanden sten til ca.350 par og siden faldt til 250-300 par i dag.

Af andre nordiske lande huser kun Sverige en ynglebestand, på ca. 100 par. Næsten hele bestanden yngler i Hornborgasjön. Bestanden her svinger meget. Den lever her under en randpopulations følsomhed over for selv mindre klimasvingninger.

Arten har sin nordgrænse i Skandinavien. Syd herfor yngler fuglen i de fleste andre europæiske lande, i Asien og Nordamerika samt enkelte steder i Afrika.

Sorthalset Lappedykker - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ankommer til DK sidst i marts/sidst i april og er normalt på ynglepladserne først i april.

Forlader ynglepladserne engang i aug./sept. og søger ud til kysterne for kort tid efter at trække til overvintring i Middelhavsområdet. Enkelte kan dog ses i vore farvande vinteren igennem.

Tidsmæssig fordeling

af Sorthalset Lappedykker baseret på Naturbasens observationer:
Sorthalset Lappedykker - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sorthalset Lappedykker - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang et år gammel. Træffes fortrinsvis i kolonier, men enkeltpar forekommer også. Magerne hjælpes ad med at bygge reden, der typisk konstrueres som en flydende platform forankret til vegetationen. Kan dog også placeres på tuer eller i højt græs på bredden. De 5-6 æg lægges typisk først i maj og udruges af han og hun i fællesskab på 20-21 dage. Ungerne svømmer efter klækningen straks ud på vandet, hvor de passes af begge forældre og er først helt selvstændige efter 8-10 uger.

Lever overvejende af vandinsekter og deres larver, samt af snegle og små muslinger. Fisk spiller kun en underordnet rolle.

Levested

: Yngler i lave, vegetationsrige søer og moser med åbne vandflader. Gerne i tilknytning til hættemågekolonier. Den har i de senere år ofte slået sig ned i naturgenoprettede søer (f.eks. Årslev Engsø og Egå Engsø). Veksler meget i årligt antal.

*

”Arten tilhører egentlig de meget kalkrige søer på de russiske og asiatiske stepper samt Canadas prærier. Desuden findes den lokalt i Afrika.

I 1800-tallet var den decideret østlig i Europa, men den indfandt sig ret pludseligt i Vesteuropa fra ca. 1870. Der var ikke, som normalt hos fugle under fremmarch, tale om en gradvis spredning. Arten dukkede visse år op på vidt adskilte steder, tit i betydeligt antal. Flokkene ankom ofte først langt hen på sommeren og især i år med tørke på de russiske stepper.

Arten har hele tiden haft svært ved at ”bide sig fast” i Vesteuropa. Kolonierne kunne forsvinde lige så pludseligt, som de opstod. Forment har vi ikke de helt rigtige livsbetingelser.” (Citat ”Fuglene i Danmark” v/Meltofte, Gyldendal 2006)

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2000.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: