Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Gert Rasmussen
    Foto: Gert Rasmussen
  • Fotograf: Marianne  Hansen
    Foto: Marianne Hansen
  • Fotograf: Marianne  Hansen
    Foto: Marianne Hansen

Kendetegn

: Længde 31-38 cm, vingefang 46-55 cm. En mellemstor lappedykker med trekantet hoved. I yngledragten ligner den Sorthalset Lappedykker, men halsen er kobberrød. Striben af guldgule fjer fra næbroden gennem øjet og de bagudrettede øretoppe mangler i den mere uanselige vinterdragt (fra august til februar, hvor den mere ligner Gråstrubet Lappedykker), som fuglen for det meste optræder i, når den træffes i Danmark - vigtigste kendetegn er desuden den renhvide hals og strube, det lige næb og den fladere isse, samt at den sorte hætte ikke når ned under øjet. Desuden har den en diffus hvid plet foran øjet. Set bagfra er sort nakkestribe smal og omgivet af hvidt.

Ungfuglen ligner de voksne i vinterdragt, men har et grålige striber på den hvide kind og grå forside på halsen. Fra midt på vinteren som adult, men undertiden med brunligt anstrøg på forreste del af halsen. Fælder til sommerdragt i marts.

Flyver ret usikkert og svirrende; hæver og sænker ofte halsen og knikser med hovedet som for at se bagud ser hele tiden ud til at ville lande. I flugt ses på vingeoversiden hvide armsvingfjer og hvidt felt på armens forkant ved albuen (dette felt mangler ofte hos fugle fra østlige bestande) og kan derved minde om Gråstrubet Lappedykker: er dog mindre, har kortere hals, hurtigere vingeslag (kan på afstand ligne en flyvende alkefugl).

Stemme: På ynglepladsen høres kontaktkaldet ofte: et kort, højtliggende noget skærende hyit, der glider tydeligt opad.

Nordisk Lappedykker
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Paul Jacobsen

Forveksling

: Sorthalset Lappedykker i voksen vinterdragt og ungfugledragt kan Nordisk Lappedykker kendes fra S.L. på lige næb med bleggul yderste spids og flad pande/isse. Desuden ligger N.L. typisk dybere i vandet end S.L., og virker derfor mere langstrakt.

Udbredelse

: I Danmark har fuglen kun ynglet ganske få gange i nyere tid. Det er som vintergæst, man typisk ser fuglen. I gennemsnit registreres der i DK godt 100 pr. år.

De øvrige nordiske lande huser en stor bestand: Sverige 2.000-2.500 par (yngler så tæt på som i Skåne), Norge 1.000-1.500 par, Finland 3.000-6.000 par, Island 300-500 par. Findes desuden i et bredt bælte gennem Rusland frem til Stillehavet samt i store dele af Nordamerika.

Nordisk Lappedykker - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Nordisk Lappedykker ankommer til ynglepladsen fra midt i april (hvis denne er isfri). Efter yngletiden fra midt i juli og fører den en ret omstrejfende tilværelse til efterårstrækkets start i aug. til nov. De fleste overvintrer fra okt./nov. til marts/april i Mellem- og Vesteuropa.

Tidsmæssig fordeling

af Nordisk Lappedykker baseret på Naturbasens observationer:
Nordisk Lappedykker - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Nordisk Lappedykker - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler sandsynligvis første gang 2 år gammel. Begge mager bygger på reden, der gerne, typisk for lappedykkere, anlægges som en flyvende platform. Normalt lægges 4 æg, i maj. De udruges af magerne i fællesskab på 22-25 dage. De nyklækkede unger opholder sig i reden 1-2 døgn.

Lever af insekter, krebsdyr, snegle og plantedele samt af småfisk op til en længde af 10 cm.

Levested

: Nordisk Lappedykker yngler ved søer med frodig vegetation både store og små. Om vinteren mest ude til havs, men ses undertiden i søer.

Trusler

: Eutrofiering af yngleområderne, dvs. næringsstofbelastning fra især landbruget. Menneskelige forstyrrelser på ynglepladsen.

Bevaringstiltag

: Genskabelse og opretholdelse af næringsfattige og uforstyrrede søer til ynglehabitat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl, Gads Forlag 1999.

De senest indberettede arter i Naturbasen: