Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jan Bach Pedersen
    Foto: Jan Bach Pedersen
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

Atlas

: Almindelig Røn overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Et mindre træ med glat bark, der sjældent når 10 meter.

Bladene sidder spredt og er uligefinnede med 5-8 par lancetformede, savtakkede afsnit og et endeafsnit, der alle er veladskilte og med egen stilk.

Blomsterne er gullighvide og sidder i tætte, mangeblomstrede halvskærme.

Frugterne er røde og kugleformede og modner i august, men bliver siddende til ud på vinteren.

Frugten er en kødfuld kernefrugt, en bærlignende "falsk" frugt, hvor den saftige og kødfulde del dannes af blomserbunden, medens frugtbladenes vægge danner et tyndt kærnehus omkring frøene.

Almindelig Røn
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Niels Ørbæk

Forveksling

: Almindelig Røn kendes fra andre arter af Røn på, at bladet er fuldt opdelt, hvor alle afsnit er adskilte og stilkede. Fos Finsk Røn, der ligner mest, er de øverste bladafsnit delvis sammenvoksede.

Aske har lignende uligefinnede blade, men de sidder modsat, og der er sjældent forvekslingsproblemer, bortset måske for nogle kummerformer.

Udbredelse

: Almindelig til meget almindelig landet over, især, men langt fra kun, i næringsfattige egne.
Almindelig Røn - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer i maj-juni. Hen på sommeren erkendes den ofte på de skinnende orangerøde bær.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Røn baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Røn - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Røn - månedlig fordeling

Biologi

: Almindelig Røn har insektbestøvning og endozoisk spredning af frøene med især fugle, der spiser dem, og hvor frøene bevarer spiringsevnen ved tarmpassage.

Den endozoiske spredning er meget effektiv, og Almindelig Røn er et udpræget pionertræ og lystræ, der ofte indfinder sig besynderlige steder, som i toppen af gamle træer, der er nedbrudte i grenvinkler m.v.

Etymologi:

Sorbus et det gamle latinske navn for en sydeuropæisk art af slægten Røn. Røn er et gammelt nordisk ord, der sikkert sigter til frugternes røde farve. Aucuparia betyder "brugt til at fange fugle med" (latin: avis=fugl og capio=fange), da rønnebærrene er blevet brugt som lokkemad i fuglesnarer; danske navne som "Fuglerøn" hentyder til det samme eller til at fuglene har bragt den underlige steder hen, f.eks. op i toppen af frønnede piletræer, hvor den kan spire og nå en vis størrelse.

Den har anvendelse til gele m.v. og har her en pikant smag.

Røn har en stærk placering i folkekulturen, jævnfør f.eks. den gamle talemåde: "Rønnebærrene er sure, sagde ræven (de sad for højt til at den kunne nå dem).

Velkendt er vel også anvendelsen til bitteren Gammel Dansk, hvor børn og barnlige sjæle vist stadig kan tjene et par håndører ved indsamling af rønnebær til Spritfabrikkerne (eller hvad producenten hedder for tiden), som anvender en hemmelig opskrift, hvori rønnebær er en vigtig ingrediens.

Levested

: Randen af skove, i hegn og krat o.s.v., især, men ikke kun, ved næringsfattige forhold.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: