Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Finn M. Hansen
    Foto: Finn M. Hansen
  • Fotograf: Ebbe Kristensen
    Foto: Ebbe Kristensen

Svær at bestemme!

Lig af fjorgamle eks. anerkendes ikke, da de ikke giver nogen brugbare oplysninger!

Kendetegn

: Sporestøv hvidt, smag mild. Hat 4-20 cm bred, oftest uregelmæssig, først hvælvet, siden nedtrykt, mat, i midten undertiden noget skinnende, ikke gennemskinneligt stribet, først glat, siden svagt kamfuret af lamellerne, først næsten hvid, siden cremefarvet, så vedvarende +-ensfarvet brun, ofte med hvide pletter, hathuden kun kort aftrækkelig, i rådnende tilstand sort. Lameller tykke, fjerne, med mange korte lameller af forskellige længde mellem de komplette, hvide-cremefarvede. Stok cylindrisk, hvid, efterhånden mørkebrunt anløbende.
Sværtende Skørhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ebbe Kristensen

Variation

: Arten varierer ikke meget. Der findes en varietet med betydelig tættere lameller end hovedformen, men rødmende på samme måde. Når svampen bliver gammel, bliver den helt sort, og de ’forkullede’ lig kan blive stående vinteren igennem.

Forveksling

: De tykke og fjerne lameller gør denne art let kendelig. De øvrige arter i gruppen af sortnende skørhatte bliver typisk ikke først røde i brud på kødet, før de bliver sorte. Det drejer sig om Tætbladet Skørhat (Russula densifolia), Sveden Skørhat (Russula adusta), Kul-Skørhat (Russula anthracina) og Skarpbladet Skørhat (Russula acrifolia). – Gamle sorte eksemplarer kan måske forveksles med Stor Trompetsvamp (Craterellus cornucopioides), men denne har ikke lameller – og smager sikkert noget bedre end rådne Sværtende Skørhat.

Udbredelse

: Meget almindelig i Danmark; formodentlig udbredt over hele landet. Arten har været kendt som dansk gennem lang tid. Det latinske artsnavn betyder sortnende. På dansk har arten haft flere forskellige navne. N. Fabritius Buchwald kaldte den Rødmende Sortskørhat i 1937, og Ferdinandsen & Winge kaldte den Sort Skørhat i 1943. Morten Lange gav den dens nuværende navn i 1961. Alle tre navne er ganske karakteriserende.
Sværtende Skørhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: August-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Sværtende Skørhat baseret på Naturbasens observationer:
Sværtende Skørhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sværtende Skørhat - månedlig fordeling

Biologi

: Mykorrhizadanner med bøg, eg og rødgran.

Levested

: I løvskove og parker, sjældnere i nåleskov.

De senest indberettede arter i Naturbasen: