Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Torben Ebbensgaard
    Foto: Torben Ebbensgaard
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard

Svær at bestemme!

Kan af uøvede forveksles med Høj Fluesvamp og den giftige Panter-Fluesvamp.

Kendetegn

: Hatten er normalt 5-10 cm i diameter, ofte med en spættet rød-brunlig farve, men den findes også med en renere brun farve, der dog svinger lidt fra hasselnød til det lidt lysebrune, mere eller mindre dækket af hvide skæl, som dog kan komme af i regn eller ved berøring.

Lamellerne er hvide og frie.

Stokken er forneden knoldagtigt opsvulmet med fine bælter af skæl eller næsten helt glat, 6-12 cm høj og 1,3-3 cm tyk, gråbrun (ofte også en lille smule rødbrunligt). Øverst sidder der en hvid ring, der er riflet på oversiden. Kødet er hvidt, men rødmer ligesom overfladen på svampen ved berøring, snegleafgnavninger, punkteringer o.l.

Rødmende Fluesvamp er efter nogles opfattelse en anvendelig spisesvamp. Man bør især være på vagt over for forveksling med Panter-Fluesvamp.

Smagen er svag-neutral, ikke særligt udpræget af svampealkohol, som giver den sædvanlige svampesmag.

Rødmende Fluesvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Emil Lütken

Forveksling

: Kan forveksles med Høj fluesvamp (Amanita excelsa), som den deler karakteren stribet-plisseret ring med, men den rødmer aldrig. Høj Fluesvamp har i reglen tydeligt bæltet-skællet stok under ringen, hvor Rødmende Fluesvamp er glat eller højst sparsomt- og fintskællet. Har man en velfungerende lugtesans, kan man evt. bruge lugten, der er neutral-fraværende hos Rødmende Fluesvamp og ræddikeagtig (i retning af Kugleknoldet Fluesvamp) hos Høj Fluesvamp.

I den slemme ende er Panter-Fluesvamp, (Amanita pantherina) som er MEGET GIFTIG, dog sjældent dødeligt. Denne rødmer ligeledes aldrig. Ringens overside er glat, ikke riflet. Knolden ved basis er tydeligt adskilt fra stokken af en skarpt markeret kant eller vulst. Hos Rødmende Fluesvamp er overgangen flydende.

Udbredelse

: Meget almindelig. Det er en af de mest almindelige store svampe i de danske skove; og den kan også sagtens findes i parker, gamle haver, vildthegn, små nåletræsplantager i det åben land med videre.
Rødmende Fluesvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses fra slutningen af juni til oktober, med højsæson i august-september.

Tidsmæssig fordeling

af Rødmende Fluesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Rødmende Fluesvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rødmende Fluesvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Findes i både nåle - og løvskov, på morbund, sandbund og muldbund. Vokser enligt eller få sammen, ofte godt spredt over skovbunden (kan være temmelig talrig)

Levested

: Findes i både nåle- og løvskov, på morbund, sandbund og muldbund. Den er ikke kræsen.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
De danske svampenavne, en pdf udgivelse af Jens H. Petersen & Jan Vesterholt

De senest indberettede arter i Naturbasen: