Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bent Navne
    Foto: Bent Navne
  • Fotograf: Per Andresen
    Foto: Per Andresen
  • Fotograf: Connie Sørensen
    Foto: Connie Sørensen

Kendetegn

: Almindelig Skøjteløber en ferskvandslevende næbmund, der som oftest har en længde på 8-10mm. Kropsbygningen er langstrakt, og munddelene er stikkende/sugene med en sugesnabel, der hos Gerris-slægten er kort, kraftig og 4-ledet. Slægtens fødder er 2-ledede, og artens farve er brun-sort med gulligt islæt, hvor lårene (femur) på forreste benpar er gullige. Rygskjold (pronotum) er sortfarvet. Almindelig skøjteløber har desuden sorte markeringer på indersiden af de forreste bens, som findes op til 2/3 af lårets (femur) længde, men ikke længere, dette er et ret generelt kendetegn for denne art. Dyret har seks ben, hvoraf forbenene er korte og bruges til at fastholde bytte, mens de resterende ben er lange og bruges til bevægelse på vandoverfladen; bagerste benpar bruges som ror og midterste benpar til mobilitet og fremdrift. På bagerste benpar er længden af foden og skinnebenet tilsammen kun lidt kortere end låret (femur), og følehornene er ca. 1/3 af kropslængden. Fødderne (tarserne) er dækket af små, fine og vandskyende hår, hvilket tillader Skøjteløbere at ”skøjte” på vandets overflade. I Danmark findes G. lacustris både med, uden og med reducerede vinger, hvoraf den vingede form er den typiske.
Almindelig Skøjteløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bent Navne

Variation

: Afhængigt af årstid og habitat har nogle individer enten lange, reducerede eller ingen vinger. Hunner har i varierende grad lyse streger på undersiden (ventralt) af bagkroppen (abdomen).

Forveksling

: Almindeligt Skøjteløber kan til en grad forveksles med alle skøjteløberarter, især da disse ofte findes i samme habitater. Blandt andet forveksles Almindelig skøjteløber med Søskøjteløberen (Aquarius paludum). Her skal man bemærke, at Søskøjteløberen er en smule større og har lange, opadvinklede pigge bagerst på bagkroppen (abdomen). Gulbrystet Skøjteløber (Gerris thorcicus) er en anden forveksningsmulighed, men kan differentieres fra Almindelig Skøjteløber ved sin gulorange plet midt på forkroppen (thorax).

Vorteskøjteløber (Gerris gibbifer) og Tandet Skøjteløber (Gerris odontogaster) har næsten samme farveprofil som Almindelig Skøjteløber. Den kan dog differentieres ved de sorte markeringer på indersiden af første benled (femur) på det forreste ben, der ved disse arter breder sig længere end 2/3 af længden. Desuden har Vorteskøjteløberen en gul plet på undersiden (ventral) af sidste segment af forkroppen (metasternum).

Udbredelse

: Almindelig Skøjteløber er kosmopolit og findes over hele verden. Arten er meget almindelig i Europa, herunder Danmark og findes i søer og vandløb landet over.
Almindelig Skøjteløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: G. lacustris begynder så småt at dukke op i midten af marts og det højeste antal findes fra slut marts til midt maj, fordi 1. generation klækker i denne periode. I slutningen af juli klækker 2. generation hvilket resulterer i endnu en stigning i antallet af individer - denne stigning er dog mere beskeden. Omkring midt oktober går de på land for at overvintre. De ses meget sjældent om vinteren da de er inaktive og skjuler sig.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Skøjteløber baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Skøjteløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Skøjteløber - månedlig fordeling

Biologi

: Til trods for at individer af G. lacustris (særligt hunner) kan være territoriale, ses arten tit i flok på vandoverfladen. I de små, vandafvisende hår på benene sidder der luft, så fødderne aldrig bliver våde. Hårene bruges desuden til at sanse små krusninger på vandoverfladen, som dyret orienterer sig efter i forbindelse med fødesøgning og bølgekommunikation (ripple communication). Byttet er smådyr, der er blevet fanget i overfladespændingen. Det fastholdes med forreste benpar, mens de stikkende og sugende munddele penetrerer byttet, der opløses indefra og udsuges. Taktikken for at undgå deres egne prædatorer er ofte at lave et stort hop væk fra vandoverfladen - også bevingede individer der ellers kan flyve.

Almindelig Skøjteløber udviser forskellige livscyklusser afhængigt af habitatet og årstid. Populationer som findes uden for skove, har ofte en bivoltin livscyklus, altså 2 generationer årligt, i den tidlige sommer og sensommeren. Vingelængden afhænger af generation, derfor optræder alle vingemorfologier året rundt dog i varierende proportioner. Variationerne opstår bl.a. fordi, de fleste individer i 1. generation har reducerede vinger. Den 1. generation klækker i den tidlige sommer, og tidligt klækkede hunner fra denne generation har oftest hvid underside. Disse tidligt klækkede hunner bliver kønsmodne og lægger æg i samme sæson og giver således ophav til en mindre 2. generation. De senere udklækkede individer fra 1. generation bliver ikke kønsmodne i denne sæson, men forlader vandet om efteråret sammen med individer fra 2. generation, hvor de går i diapause og overvintre på land. Om foråret vandrer de overvintrende individer tilbage til vandet for at etablere den næste 1. generation, hvor æg placeres på undervandsplanter.

Skovpopulationer er overvejende univoltine (1 årlig generation) og får senere afkom, grundet langsommere udvikling. Størstedelen af skovpopulationerne er langvingede. Denne livscyklus ses dog relativt sjældent i Danmark.

Nymferne ligner voksne individer, men differentierer sig dog ved at være mindre og have tykkere fødder. På undersiden (ventralt) af deres store øjne har G. lacustris fotoreceptorer, der er specialiserede til at opfange polariseret lys. Dette hjælper dem med at finde vand og er typisk for leddyr med vandtilknytning.

Levested

: Almindelig Skøjteløber lever udelukkede i ferskvand. Mens andre arter i Gerris-slægten trives på hurtigere strømmende vand, vil G. lacustris foretrække det rolige vand i søer, vandhuller, damme og moser og til tider åer og vandløb, hvor vandet er relativt stillestående. Arten foretrækker desuden lave vanddybder, høje temperaturer og dække fra høj vegetation på bredden.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Common Pondskater - Gerris lacustris. [cited 2024 28 July]; Available from: www.naturespot.org.uk...common-pondskater.

Gerris lacustris. [cited 2024 28 July]; Available from: aquaticbugs.com....

Britannica. Water Strider. 2018 [cited 2024 28 July]; Available from: www.britannica.com...water-strider.

Møller Andersen, N., Seasonal Polymorphism and Developmental Changes in Organs of Flight and Reproduction in Bivoltine Pondskaters (Hem. Gerridae). Insect Systematics & Evolution, 1973. 4(1): p. 1-20.

Aquarius paludum. [cited 2024 28 July]; Available from: www.naturespot.org.uk...aquarius-paludum.

Gerris thoracius. [cited 2024 28 July]; Available from: www.naturespot.org.uk...gerris-thoracisus.

Gerris gibbifer. [cited 2024 28 July]; Available from: aquaticbugs.com....

Gerris odontogaster. [cited 2024 28 July]; Available from: aquaticbugs.com....

Hillman, P. Common Pondskater Gerris (Gerrus) Lacustris. [cited 2024 28 July]; Available from: petehillmansnaturephotography.wordpress.com....

Pfenning, B., S. Gerstner, and H.J. Poethke, Alternative life histories in the water strider Gerris lacustris: time constraint on wing morph and voltinism. Entomologia Experimentalis et Applicata, 2008. 129(3): p. 235-242.

Vepsäläinen, K. and S. Krajewski, The life cycle and alary dimorphism of Gerris lacustris (L.) (Heteroptera, Gerridae) in Poland. Notulae Entomologicae, 1974. 54: p. 85-89.

Carl-Cedric Coulianos, J.Ø.a.K.A.Ø., Norwegian water buges. Distribution and ecology. (Hemiptera-Heteroptera: Gerromorpha and Nepomorpha). Norwegian Journal of Entomology, 2008. 55: p. 179-222.

Andersen, N. M. (1973) “Seasonal Polymorphism and Developmental Changes in Organs of Flight and Reproduction in Bivoltine Pondskaters (Hem. Gerridae)”, Insect Systematics & Evolution, 4(1), pp. 1-20. doi.org...187631273X00011

Horvath, G. (1995) “Reflection-polarization patterns at flat water surfaces and their rele-vance for insect polarization vision”, Journal of theoretical biology, 175(1), pp. 27-37. www.researchgate.net...13788416_Reflection-polarization_patterns_at_flat_water_surfaces_and_their_relevance_for_insect_polarization_vision

Hufnagel, L., Bakonyi, G., & Vásárhelyi, T. (1999) “New approach for habitat characteriza-tion based on species lists of aquatic and semiaquatic bugs”, Environmental Monitoring and Assessment, 58(3), pp. 305-316. www.researchgate.net...226972712_New_approach_for_habitat_characterization_based_on_species_lists_of_aquatic_and_semiaquatic_bugs

Jablonski, P. G. (1996) “Intruder Pressure Affects Territory Size and Foraging Success in Asymmetric Contests in the Water Strider Gewis Zacustris”, Ethology, 102, pp. 22-31. www.academia.edu...Intruder_Pressure_Affects_Territory_Size_and_Foraging_Success_in_Asymmetric_Contests_in_the_Water_Strider_Gerris_lacustris

Jensen-Haarup, A. C. (1912) ”Tæger”, København: G. E. C. Gads Forlag, Danmarks Fauna 12.

“Pond Skater GERRIS LACUSTRIS”, available at: scottishwildlifetrust.org.uk... (accessed: July 25th 2024)

Skern, M., Zweimüller, I., & Schiemer, F. (2010) “Aquatic Heteroptera as indicators for terrestrialisation of floodplain habitats”, Limnologica - Ecology and Management of Inland Waters, 40(3), pp. 241-250. www.sciencedirect.com...S0075951109000462

Artsbeskrivelse udarbejdet af Malte Holst Pallesen og Jeppe Otkjær Sørensen.

De senest indberettede arter i Naturbasen: