Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Villy Pedersen
    Foto: Villy Pedersen
  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet
  • Fotograf: Helle Krogsgaard
    Foto: Helle Krogsgaard

Kendetegn

: Længde 19 cm, vingefang 52 cm. En mindre, kompakt strandfugl. Fyldig undergump giver rundt, afklippet bagparti. I hvile virker fuglen storhovedet med ret linie fra isse til bagryg. Ryggen er lyst brungrå; undersiden hvid; over brystet løber et markant sort bånd og på hovedet en sort maske, der strækker sig op over den hvide pandeplet; der er en hvid plet bag øjet og bag om nakken et bredt hvidt bånd. Næbbet er orange med sort spids; benene orange. (Hannen har de sorteste, mest kontrastrige tegninger og det bredeste brystbånd. Hunnen har svagere afgrænset, ofte bruntonet brystbånd – tit smalt midtpå. Kan dog have mere hanlignende dragt).

I vinterdragt bliver de sorte tegninger mindre skarpt afsat og næbbet mere ensfarvet mørkt; næbbasis bliver smudsiggul.

Ungfugl – har kun et svagt, brunligt brystbånd, og brunlige tegninger i hovedet uden det sorte bånd op over panden; bag øjet ses en hvid øjenbrynsstribe i modsætning til hos ung Lille Præstekrave; benene er gullige til orangebrune og næbbet helt mørkt.

I flugt ses på de spidse vinger hvidt bånd og sortagtige svingfjer og på halen hvide sider og bagkant. Flyver hurtigt, retlinet og klippende, som Almindelig Ryle, men har længere vinger og kortere hoved/bryst.

Stemme: Typisk kald er et opadgående ”djuue-i”, med betoning på første stavelse. Advarselskaldet er blødere og lavere. Under territorieflugten et gentaget ”tee-leea”, ledsaget af dybe og langsomme, bløde vingeslag; flyver næsten som en langsom sommerfugl med kast fra side til side.

Stor Præstekrave
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Kehlet

Forveksling

: Lille Præstekrave, Hvidbrystet Præstekrave.

Udbredelse

: Siden midten af 1900-tallet har Stor Præstekrave været udsat for tilbagegang; dog er der sket en vis stabilisering af bestanden fra midten af 1980’erne. Arten, som er den almindeligste af de 3 præstekravearter i Danmark, er i dag almindeligt udbredt ved kysterne her i landet. Anslået antal ynglepar 2.000. I Sverige (10.000-20.000 par), Norge (10.000-15.000 par), Finland (30.000-60.000 par) og Island (50.000 par) er arten en udbredt, stedvis ret almindelig ynglefugl.

Udbredelse i øvrigt – yngler langs sydkysten af Østersøen, sporadisk i det indre Polen, i Holland og Belgien, fåtalligt langs den franske kyst, på De britiske Øer, på Grønland og sporadisk i det østlige Nordamerika samt i et bælte langs den sibiriske ishavskyst til Stillehavet.

Stor Præstekrave - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten er en trækfugl. Hovedparten af de skandinaviske fugle overvintrer i Vest- og Sydvesteuropa. De første fugle vender om foråret tilbage sidst i januar. Ynglepladserne besættes i marts. Nordiske trækgæster ses i Danmark frem til midt i april.

De danske ynglefugle forlader landet i juli/sept. Trækgæster ses om efteråret fra sidst i juli til først i december. Kun ganske få overvintrer her.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Præstekrave baseret på Naturbasens observationer:
Stor Præstekrave - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Præstekrave - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 1 år gammel. Fuglene danner ofte par år efter år. Reden er en fordybning i sandet. De 4 æg lægges fra ultimo april og udruges af magerne i fællesskab på 23-25 dage. Ungerne er flyvefærdige ca. 24 dage gamle. Lægger tit 2 kuld pr. år.

En karakteristik adfærd hos præstekraver er deres intensive afledningsmanøvrer, når f.eks. mennesker, hunde eller ræve kommer nær reden eller ungerne. Med hæs stemme flakser fuglene hen over jorden, så man tror, de har brækket både vinger og ben. Ved at spille syg, forsøger fuglene at bortlede fjender fra æg. Lader man sig narre og følger med, så kan spillet fortsætte mere end hundrede meter væk. Når man er kommet tilstrækkelig langt væk, letter fuglen og flyver bort, som om ingenting var hændt. Men oplever man dette, er det tegn på, at man er kommet for tæt på fuglenes æg eller unger, og man bør selvfølgelig bevæge sig væk hurtigst muligt for ikke at komme til at træde på ynglen eller i det hele taget forstyrre fuglene.

Føde – lever hovedsagelig af diverse insekter og krebsdyr (f.eks. tanglopper), med muslinger og snegle som vigtige supplementer. Præstekraverne tilhører en gruppe vadefugle, der kaldes brokfugle, som har kort næb og store øjne. Det hænger sammen med, at de søger føde på strandens overflade og ikke som de fleste vadefugle ved at bore næbbet ned i sandet. Med deres skarpe syn er de i stand til også at søge føde i de lyse sommernætter – og formentlig også ved hørelsens hjælp. Deres fangstteknik gør dem følsomme over for andre vadefugle på stranden, da byttedyrene søger ned i deres huller ved forstyrrelser. Derfor søger præstekraverne føde enkeltvis. Karakteristisk er: løb – stop – kig-adfærden i den sammenhæng.

Ringmærkning - den ældste af de ringmærkede fugle af arten blev ringmærket på Læsø som dununge og dræbt af en kat i England 12 år og 6 mdr. senere. Den ældste fugl i Europa blev genfundet 18 år efter ringmærkningen.

Levested

: Yngler ved åbne, flade kyster og søbredder med indslag af kort græs og på sandrevler med grus og snegleskaller.

Resten af året ved sandede og mudrede strande og strandenge, ofte i løse flokke.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R forlag 2000.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads forlag 1998.

Dansk Trækfugleatlas. Forlaget Rhodos & Zoologisk Museum, Kbh. 2007.

Fuglene i Danmark, v/Meltofte, Gyldendal 2002.

De senest indberettede arter i Naturbasen: