Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ingrid Jelbech
    Foto: Ingrid Jelbech
  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Kirsten  Grønlund
    Foto: Kirsten Grønlund

Atlas

: Mark-Forglemmigej overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En grågrøn plante, der bliver indtil 40 cm. høj, men som ofte er lavere.

Den er ofte grenet fra grunden.

Blomsterstanden er en åben svikkel uden støtteblade. Kronen er 3-4 mm. bred blå med gule svælgskæl. Kronen er lidt længere end bægerfligene. Bægret har svagt indadbøjede flige, er kroghåret og delt ca. til midten.

Frugtstilken er i reglen mindst 2 x bægrets længde.

Frugten er som for de øvrige arter i slægten en 4-delt spaltefrugt.

Mark-Forglemmigej
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eva Scheel

Variation

: Kummerformer, som er almindelige, har frugtstilk, der er væsentlig kortere end mindst 2 x bægerets, som er det almindelige for arten.

Forveksling

: Kummerformer kan være svære at adskille fra Bakke-Forglemmigej, men denne har endnu mindre, kun ca. 2 mm. brede kroner, og bægerflige, der er svagt udstående og ikke indadbøjede som hos Mark-Forglemmigej.

Udbredelse

: Meget almindelig i hele landet.
Mark-Forglemmigej - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Mark-Forglemmigej blomstrer normalt maj-september, men den kan sådan set findes blomstrende i milde perioder hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Mark-Forglemmigej baseret på Naturbasens observationer:
Mark-Forglemmigej - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mark-Forglemmigej - månedlig fordeling

Biologi

: En 1- eller 2-årig urt med insektbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Artsnavnet arvensis betyder "voksende på agre", se i øvrigt forklaringen ved Eng- og Sump-Forglemmigej.

Levested

: Åben bund langs veje, i haver, på skrænter o.s.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: