Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anna Stoustrup
    Foto: Anna Stoustrup
  • Fotograf: Jørn Lausen
    Foto: Jørn Lausen
  • Fotograf: Jørn Lausen
    Foto: Jørn Lausen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Copyright Alexander Berg. Fra artiklen "An illustrated key to the cuckoo wasps (Hymenoptera, Chrysididae) of the Nordic and Baltic countries"

Kendetegn

: En 7-12 mm, relativt almindelig guldhveps som er en af de få Chrysis-guldhvepse der er lettest at genkende i felten. Dens norsk-danske navn, Blå guldhveps, er lidt misvisende da arten ikke er helblå som andre smalle guldhvepse, fx Chrysis iris eller Trichrysis cyanea, men navnet henviser til den unikke farvesammensætning på bagkroppen. I stedet for den typiske blålige forkrop og rødlige bagende, er Blå guldhveps første bagkropsled (T1) nemlig blåt, og hos hannen ydermere noget af andet bagkropsled (T2). Se Figur 1.
Blå Guldhveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørn Lausen

Variation

: Udover den ovenfor nævnte forskel mellem han og hun, kan hunnen have en sjælden variation som er mere grøn på T2 og T3.

Forveksling

: Arten er umiskendelig, men man bør dog kigge godt efter for at være sikker i sin sag. Guldhvepse på farten kan være svære at få et ordentligt indtryk af.

Udbredelse

: Fra Vesteuropa til Centralasien, Østrusland og Kina.
Blå Guldhveps - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Midt maj til sent august.

Tidsmæssig fordeling

af Blå Guldhveps baseret på Naturbasens observationer:
Blå Guldhveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blå Guldhveps - månedlig fordeling

Biologi

: I huller i træ opsøger hunnen af Blå guldhveps det forråd som hvepsene Symmorphus allobrogus, S. bifasciatus, S. crassicornis, S. murarius og måske også Ancistrocerus parietum, har indsamlet til deres larver. Her lægger guldhvepsen nemlig sit afkom som er kleptoparasit. Det vil sige at guldhvepsens larve "stjæler" forrådet fra værtshvepsens larve. Når næste sæson begynder dukker der dermed en ny guldhveps frem.

Levested

: Hvepsen foretrækker fuld sol og dermed skovgrænser, lysninger og haver med solbeskinnet dødt træ. De voksne guldhvepse er fundet på facaden af træskure, stabler af træ, pæle, osv. Især træstabler af poppel-, pile-, ege- og birketræ er besøgte steder. Til tider kan man støde på arten mens den søger nektar på skærmplanter eller honningdug hos bladlus.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Artsdatabanken.no www.artsdatabanken.no...200977

An illustrated key to the cuckoo wasps (Hymenoptera, Chrysididae) of the Nordic and Baltic countries zookeys.pensoft.net/articles.php

De senest indberettede arter i Naturbasen: