Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Klaus Bek Nielsen
    Foto: Klaus Bek Nielsen
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Klaus Bek Nielsen
    Foto: Klaus Bek Nielsen

Atlas

: Apion malvae overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 1,8-2,5 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Benene og følehornene er rødgule, sidstnævnte mørkere mod spidsen. Hovedet og pronotum er sorte mens dækvingerne er rødgule med et sort trekantet parti ved roden omkring scutellum. Kroppen er dækket af tæt hvid eller grålig behåring.

Snuden er hos hannen så lang som pronotum, hos hunnen lidt længere. Hovedet er tydeligt bredere end langt. Øjnene er relativt store og hvælvede. Pronotum er bredere end langt med rundede sider. Dækvingernes punktstriber er fine.

Apion malvae
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: Ind i mellem ses eksemplarer med helt sorte dækvinger.

Forveksling

: Den bør ikke kunne forveksles med andre arter.

Udbredelse

: Arten er kendt fra Sønderjylland, Østjylland og alle øerne. Den blev fundet i Danmark for første gang i 2005 og har siden spredt sig kraftigt. Den er i dag udbredt og almindelig i de østlige egne, mens den i Jylland er lidt mere spredt forekommende. Det kan forventes at den dukker op på flere nye lokaliteter i de kommende år.
Apion malvae - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Primært maj-oktober, mest talrig i forsommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Apion malvae baseret på Naturbasens observationer:
Apion malvae - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Apion malvae - månedlig fordeling

Biologi

: Den lever på arter af katost, hvor den ofte kan findes i stort antal. Larven lever i frugten, hvor den ernærer sig af frøene.

Den eftersøges let ved at banke katost over en hvid balje eller bakke, hvor de bliver lette at få øje på.

Levested

: Den findes oftest nær bebyggelse, på ruderater og langs veje.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Gønget, H. 1997. The Brentidae (Coleoptera) of Northern Europe. Fauna Entomologica Scandinavica 34: 155-157.

De senest indberettede arter i Naturbasen: