Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mette Sandahl
    Foto: Mette Sandahl
  • Fotograf: Merete Hauge Møller
    Foto: Merete Hauge Møller
  • Fotograf: Merete Hauge Møller
    Foto: Merete Hauge Møller

Kendetegn

: Sort Stork er umiskendelig sort med grønlig til violet metalglans. I flugten ses den hvide bug og hvide armhuler. Den har endvidere helt rødt næb, røde ben og rød øjenring. Juvenile er mere matte i dragten og har grågrønne ben og næb. Størrelsesmæssigt er arten en lille smule mindre end Hvid Stork, ca. 100 cm i længden og med et vingefang på 175-200 cm.
Sort Stork
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten DD Hansen

Forveksling

: Sort Stork kan i silhuet forvekslet med den hvide stork.

Udbredelse

: Bestanden i Danmark var på 150 par midt i 1800-tallet. I 1920erne var der ca. 20 par tilbage og i 1953 ynglede det sidste par i Tofte Skov i Lille Vildmose. Der har sidenhen kun været enkelte yngleforsøg, senest i 2005.

Det nuværende primære udbredelsesområde strækker sig fra det østlige Tyskland og i et bælte over mod Stillehavet. Fuglene overvintrer i tropisk Afrika. Der er endvidere en mindre fast population i Spanien.

Sort Stork - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sort Stork kan ses i Danmark mellem april og september. Det er især når der strømmer varmt luft fra sydøst til Danmark at der kan trække ikke-ynglende fugle hertil. De bedste steder at se fuglene er på trækstederne i maj og august-september, især Skagen, Sydlangeland, Syddjurs og Sydfalster som det kan ses på kortet.

Tidsmæssig fordeling

af Sort Stork baseret på Naturbasens observationer:
Sort Stork - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sort Stork - månedlig fordeling

Biologi

: På ynglepladsen placeres reden højt i trækronen i gamle bøge- eller egetræer. Fuglene er meget sky i yngleperioden. Føden findes i omkringliggende moser, kær og småsøer og består hovedsageligt af fisk, padder og insekter.

Levested

: Sort Stork yngler i store gamle og gerne fugtige løvskove uden menneskelig forstyrrelse og hvor der er nærliggende skovmoser, kær og naturligt slyngede vandløb.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser i yngleperioden. Fuglene opgiver deres yngleforsøg ved selv den mindste forstyrrelse. Afvanding af skovene og moderne skovdrift Omlægning af oprindelig gammel løvskov. Ægsamlere.

Bevaringstiltag

: Udlægning af store naturlige løvskove med naturlig hydrologi, uden betydelig skovdrift og uden menneskelig forstyrrelse i yngleperioden. Sådanne tiltag vil endvidere gavne biodiversiteten generelt mht. især insekter og svampe.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Mullarney m.fl. 1999: fugle i felten. L&R Fakta

Meltofte & Fjeldså (Red) 2002: Fuglene i Danmark. Gyldendal.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Pude-Æggeblommelav
Pude-Æggeblommelav
Candelariella coralliza
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Bedeguargalhveps
Bedeguargalhveps
Diplolepis rosae
Gelis
Gelis sp.
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Hare
Hare
Lepus europaeus
Hare
Hare
Lepus europaeus
Solsort
Solsort
Turdus merula
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Musvit
Musvit
Parus major
Gråkrage
Gråkrage
Corvus cornix
Råge
Råge
Corvus frugilegus
Ringdue
Ringdue
Columba palumbus
Gærdesmutte
Gærdesmutte
Troglodytes troglodytes
Fasan
Fasan
Phasianus colchicus
Rådyr
Rådyr
Capreolus capreolus
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Stor
Stor Dukatbæger
Pithya vulgaris
Orangegul
Orangegul Harpikss...
Sarea resinae
Gul
Gul Sejporesvamp
Antrodia xantha
Dyr
Dyr ubest.
Animalia indet.
Spætmejse
Spætmejse
Sitta europaea
Odder
Odder
Lutra lutra
Isfugl
Isfugl
Alcedo atthis
Isfugl
Isfugl
Alcedo atthis
Stor
Stor Spiralvårflue
Phryganea grandis