Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mathias Holm
    Foto: Mathias Holm
  • Fotograf: Mathias Holm
    Foto: Mathias Holm
  • Fotograf: Tue Skov
    Foto: Tue Skov

Atlas

: Bjergsalamander overvåges i Atlasprojektet Danmarks Padder og Krybdyr

Kendetegn

: Totallængde 7-12 cm, men normalt under 10 cm Halen er relativt kort og kortere end hoved + krop. Hunnen er større end hannen.

I vandfasen er huden glat, hvorimod den er fløjlsagtig i landfasen.

Hos hannen er ryggen gråbrun med blå anstrøg, undertiden kraftig blåfarvning. Kropssiderne har sorte pletter på en hvidlig bund, men nederst på siderne er grundfarven blå. Den har en blot 1-2 mm høj rygkam (en liste), der er bleggul med sorte pletter. Halen er mere blå med sorte pletter.

Hunnens overside er diskret gråbrun, tit med mere eller mindre udtalte brune eller blå marmoreringer. Lige oven for bugen ses blålige anstrøg med små mørke pletter. Ingen rygkam.

Undersiden er ensfarvet, til tider med få mørke prikker på struben. Hannens underside er orangerød, hunnens gul til gulorange.

Larven måler op til 45-50 mm. Den er i reglen mørkebrunt pigmenteret. Halebræmmen har en relativt ens højde og ender brat, i reglen i en ”torn”. Hovedet er kraftigt og ”kasseformet”.

Bjergsalamander
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Bringsøe

Variation

: Der er en udtalt variation i farvetegningen, som på oversiden kan veksle fra diskrete gråbrune toner til blå og turkis farver. Variationen er særligt stor blandt hunner. Bugens stærker farve kan variere fra gul til rødorange eller teglstensrød. Normalt er struben uplettet, men få små prikker kan forekomme.

Larver er i reglen mørkt pigmenterede, men på lyst bundlag kan de være lyse. ”Tornen” på halespidsen kan variere i udformning.

Forveksling

: Bjergsalamander kan forveksles med de to andre danske salamandre, men den har ensfarvet gul til rødorange bug og strube, evt. med enkelte små prikker på struben. Den almindeligste art, lille vandsalamander, har altid en stærkt plettet underside. Stor vandsalamander er væsentligt større, men halvvoksne individer kan have en næsten uplettet bug (med begyndende dannelse af pletter mod siderne). Her er strubens grundfarve hos stor vandsalamander ”grumset” gråsort, mens den hos bjergsalamander er klar orange/gul, evt. med få små prikker. Stor vandsalamander har vorter (giftkirtler) deriblandt flere helt lyse, hvilket ikke er tilfældet for Bjergsalamander.

Larven ligger størrelsesmæssigt mellem de to andre arter. Halebræmmen har en nærmest ensartet højde og ender brat, som regel i en ”torn”, hvorimod lille vandsalamanders hale spidser jævnt til. Halen hos stor vandsalamanders larve spidser også jævnt til og ender ydermere i et fint filament. Larven af lille vandsalamander har et smalt hoved. Bjergsalamanders larve har korte tæer, hvorimod stor vandsalamanders har meget lange tæer.

Udbredelse

: Bjergsalamander har en lille og afgrænset udbredelse i Danmark, dvs. i det sydøstlige Jylland. Hovedudbredelsen ligger i skovsystemet rundt om Åbenrå, dog kendes den ikke fra den nordligt beliggende Nørreskov. Desuden lever den i nogle små skove ved Flensborg Fjord, tæt på den tyske grænse. Der er en afstand på 14 km fra Åbenrå-skovene til skovene ved Flensborg Fjord. Åbent agerland udgør en barriere for videre spredning i Jylland.

Frem til midten af 1980’erne var der usikkerhed om dens status i Sønderjylland, og mange vandhuller var truede pga. udtørring, opfyldning og tilgroning. Men fra slutningen af 1980’erne til slutningen af 1990’erne blev der på privat initiativ gjort en meget stor indsats med oprensning og nygravning af over 200 vandhuller i hele den danske udbredelse, hvilket medførte, at antallet af ynglevandhuller blev mere end seksdoblet i den årrække til godt 200 kendte ynglevandhuller! I dag regnes den ikke længere for truet.

Denne lille danske udbredelse udgør artens absolutte nordgrænse. Bjergsalamander er udbredt ned gennem Slesvig-Holsten til hele Mellemeuropa og Balkan, hvor den er almindelig i såvel lavland som bjerge. Der er spredte forekomster i Italien og Spanien.

Udover de sønderjyske populationer blev der i 2017 opdaget en bestand af Bjergsalamander i Bernstorffsparken eller Bernstorffs Slotshave i Gentofte. Det drejede sig om indslæbte dyr, sandsynligvis med oprindelse i Harzen, Tyskland, hvorfra en privatperson medbragte bjergsalamandre i 1987 eller 1988. Nogle af dem blev udsat i et vandhul i nærheden af Bernstorffsparken, som de på en eller anden måde formodentlig kom over til. Indtil nu har de bredt sig til havebassiner umiddelbart syd for parken, men store veje vest, nord og øst for parken kan forhåbentlig forhindre dem i at brede sig yderligere i disse retninger i området nord for København.

Bjergsalamander - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I det tidlige forår, typisk omkring marts, vandrer voksne bjergsalamandre til ynglevandhullerne, hvor vi kan iagttage dem både dag og nat. Fra sommeren kan vi finde dem under grene, rødder og sten på land, typisk mindre end 400 m fra vandhullerne. De forvandlede, men endnu ikke kønsmodne unger er rent landlevende. Larverne kan fanges med net; fra omkring juli til september er de tilstrækkeligt store til at kunne identificeres entydigt. I områder med små populationer, f.eks. nykoloniserede vandhuller eller meget forringede huller, vil det generelt være lettere at registrere store larver end voksne bjergsalamandre.

Tidsmæssig fordeling

af Bjergsalamander baseret på Naturbasens observationer:
Bjergsalamander - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bjergsalamander - månedlig fordeling

Biologi

: Efter at have overvintret på land vandrer de voksne bjergsalamandre til vandhullerne i det tidlige forår for at yngle. Her er de både dag- og nataktive. Efter parring afsætter hunnerne deres æg enkeltvis på vandplanter. Om forsommeren eller sommeren forlader de voksne dyr vandhullerne og tilbringer resten af sæsonen på land, og her er de nataktive. De ernærer sig af en bred vifte af invertebrater. Overvintring sker generelt i jordbunden på land.

Larverne udvikler sig i ynglevandhullerne og forvandler sig generelt i det tidlige efterår.

De unge forvandlede salamandre er rent landlevende og søger først ned til vandet om foråret, når de efter omkring to år er blevet kønsmodne og skal yngle.

Levested

: Bjergsalamander er nært knyttet til løvskov, sjældnere blandingsskov. Dens ynglevandhuller ligger enten i skov, skovbryn eller indtil 100 meter fra skov. Normalt udgøres vandbiotopen af vandhuller, i sjældne tilfælde mellemstore søer. Arten forekommer i ganske forskelligartede vandhuller, lige fra næsten vegetationsløse skovvandhuller til tæt tilgroede vandhuller. Mange er kreaturvandingshuller.

Meget ofte forekommer de to andre salamanderarter i samme vandhuller.

Bevaringstiltag

: Der gøres en stor indsats for at bevare arten i Sønderjylland. Det sker ved vandhulspleje, hvilket vil sige oprensning af eksisterende vandhuller og gravning af nye vandhuller. Arbejdet ledes af Bjergsalamandergruppen med stor støtte fra myndigheder og private lodsejere. I 1988 påbegyndte gruppen dette arbejde, som har medført store fremgange, således arten reelt ikke længere er truet. Uden den plejeindsats ville Bjergsalamanderens overlevelse i Sønderjylland sandsynligvis have været stærkt truet og flere enkeltpopulationer ville formodentlig have været uddøde. Bjergsalamandergruppen flytter aldrig salamandre.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bringsøe, H. 2018. Bjergsalamander (Ichthyosaura alpestris) indført til Bernstorffsparken i det nordlige København. Kan det forsvares at flytte bjergsalamandre? – Flora og Fauna 124(1-2): 16-21.
www.researchgate.net...328563027_Bjergsalamander_Ichthyosaura_alpestris_indfort_til_Bernstorffsparken_i_det_nordlige_Kobenhavn_Kan_det_forsvares_at_flytte_bjergsalamandre

Bringsøe, H. 2022. Beobachtungen an zwei südlichen Populationen des Bergmolchs: Ichthyosaura alpestris apuana in den südwestlichen Alpen und Ichthyosaura alpestris veluchiensis auf der Peloponnes. – Elaphe 3/2022: 82-87.
www.researchgate.net...360384087_Beobachtungen_an_zwei_sudlichen_Populationen_des_Bergmolchs_Ichthyosaura_alpestris_apuana_in_den_sudwestlichen_Alpen_und_Ichthyosaura_alpestris_veluchiensis_auf_der_Peloponnes_Observations_on_two_sout

Bringsøe, H. & Mikkelsen, U.S. 1993. The Distribution of Triturus alpestris (Amphibia, Caudata) at its Northern Limit, in South Denmark. – Brit. Herpetol. Soc. Bull. (44): 16-28.

Bringsøe, H. & Mikkelsen, U.S. 1997. Newt in progress: Status for Triturus alpestris in Denmark. – Mem. Soc. Fauna Flora Fennica 73(3-4): 105-108.
www.researchgate.net...298126629_Newt_in_progress_Status_for_Triturus_alpestris_in_Denmark

Fog, K., Schmedes, A. & Rosenørn de Lasson, D. 1997. Nordens padder og krybdyr. – G.E.C. Gad, København. 365 pp.

Mikkelsen, U.S. 1993. Bjergsalamanderen (Triturus alpestris) i Danmark. Status 1949-1992. – Flora og Fauna 99(1): 3-9.

Mikkelsen, U.S. & Bringsøe, H. 1995. Bjergsalamanderen i Sønderjylland – eneste danske padde i klar fremgang. In: Bringsøe, H. & Graff, H. (red.): Bevarelsen af Danmarks padder og krybdyr. – Nord. Herpet. Foren., Køge: 32-36.

De senest indberettede arter i Naturbasen: