Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Svend Carstensen
    Foto: Svend Carstensen
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Kendetegn

: Larven af plettet myreløve har en kropslængde på ca. 9 mm og kan findes siddende i bunden af deres cirkulære tragter gravet i løst sand. Myreløvelarver kan generelt kendes på deres to store kæber (mandibler) placeret forrest på hovedet samt deres relativt store bagkrop (abdomen) sammenlignet med hovedet. Bagkroppen er stor og afrundet med pigmentering kamufleret til sandet. Hertil er er hele kroppen dækket af brunsorte hår (setae). Karakteristik for plettet myreløvelarve er dens markante rødbrune farvenuance på hele kroppen (Badano and Pantaleoni 2014).

Den voksne plettede myreløves krop er lang og smal med en samlet længde på mellem 24 - 30 mm, hvor bagkroppen (abdomen) står for over halvdelen af længden. Kroppen er mørkebrun med lysebrune områder. På hovedet (cephalon) findes to store facetøjne og lange antenner, som er fortykkede i enden. Det voksne individ bærer det mest karakteristiske kendetegn for arten, nemlig de nettede mørkplettede vinger, der også har givet ophav til det danske navn. De fire vinger er gennemsigtige med små brune pletter, og har et vingefang på 50 - 66 mm. (Online kilde 1; Petersen, 1906).

Plettet Myreløve
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: Pletter på det voksne individs vinger og larvens rødlige farve kan have varierende pigmentering, hvilket kan gøre identifikationen sværere

Forveksling

: Den plettede myreløve larve kan nogle gange være svær at skelne fra de to andre danske myreløve arter, Stor myreløve (Myrmeleon formicarius) og Nordisk myreløve (Myrmeleon bore). Den plettede myreløve differentieres fra stor myreløve ved ikke at have pletter på bagbenene, der udspringer på metathorax. Endvidere adskiller den sig fra nordisk myreløve ved at have fire-segmenteret læbe led (labiale palper) , hvor nordisk myreløve har tre (Badano and Pantaleoni 2014). Arten adskilles hovedsageligt på baggrund af dens mere gennemtrængende rødlige farve af larven, som ingen af de andre hjemmehørende arter besidder Det voksne individ af plettet myreløve er langt mere identificerbar. Her skal man blot kigge efter de mørke pletter på de to vingepar.

Udbredelse

: Arten er sjælden i Danmark og findes i øjeblikket kun isoleret få steder på de sydlige danske øer; Langeland, Falster og Lolland. Hertil er arten en smule mere udbredt på Bornholm centreret omkring Dueodde.
Plettet Myreløve - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Det voksne individ flyver i månederne juni-september. Larven kan findes i samme periode.

Tidsmæssig fordeling

af Plettet Myreløve baseret på Naturbasens observationer:
Plettet Myreløve - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Plettet Myreløve - månedlig fordeling

Biologi

: Det voksne individs del af livscyklussen er hovedsageligt viet til reproduktion. Selvom voksne individer har fungerende mund- og fordøjelsessystem til prædation, vides det ikke i hvilket omfang disse benyttes (Resh, Cardé et al. 2009) . De voksne lever i gennemsnit 20-25 dage, hvor de hovedsageligt flyver i nattetimerne og søger ly i træerne eller anden vegetation i løbet af dagen. Efter befrugtningen søger hunnen mod egnede sandede æglægningshabitater. Hunnen kvalitetstjekker sandets temperatur og partikelstørrelse ved at ”tappe” deres bagkrop på sandet, hvis sandet lever op til kravene, indsætter hunnen sin ovipostor og lægger et enkelt æg (Yasseri and Parzefall 1996) . Idet den voksne myreløve hun lægger æg i meget specifikt sandet habitat, er hunnen faktisk i fare for kannibalisme af myreløvelarver allerede tilstedeværende i sandet! (Yasseri and Parzefall 1996)

Larven lever et særdeles anderledes liv end det voksne. Efter ægget klækkes i sandet graver myreløvelarven en cirkulær tragt, hvori den placerer sig nedgravet centreret i bunden. Fra denne position kan myreløvelarven gennem vibrationer båret gennem sandet sanse byttedyrs bevægelser omkring tragten (Devetak, Mencinger-Vračko et al. 2007). Dette giver mulighed for, at myreløvelarven kan orientere sig efter retningen af bevægelsen og katapultere sand i retningen med hensigt på at få byttedyret til at snuble ned i tragten til den ventende myreløve larve (Mencinger-Vračko and Devetak 2008). Denne sand-kaste-teknik benyttes også til at snuble og genfange dyr, der prøver at flygte op ad tragtens sider. Jo stejlere tragten er, desto mere effektiv er den og holdes derfor kontinuert ved lige af myreløvelarven (Griffiths 1980). Myreløven er, på trods af sit navn, ikke specielt kræsen og angriber stort set alt, der falder indenfor dens rækkevidde. Fangsten gøres gennem de store kæber, der penetrerer byttedyret. Kæberne er hule og gennem disse kan nedbrydende gastro-enzymer pumpes ind i byttedyret, hvorefter myreløven suger byttedyret tør for nu flydende indmad (Buschinger and Bongers 1969). Den plettede myreløve kan blive i larvestadiet i op til tre år, indtil den spinder en kokon med indeværende sandkorn under sandet. Her ligger den hen over vinteren. Ud af kokonen kommer den kønsmodne voksne plettede myreløve, som søger mod nærmeste højdepunkt f.eks. et græsstrå, hvor den tørrer sine vinger, indtil den er flyveklare (Online kilde 2).

Levested

: Larven findes kun i områder med bart fint løst sand og spredt vegetation. Dette kan være habitater som strandenge og sandede overdrev. Specielt findes denne habitattype i Danmark særligt i klitter, hvor der er stor dynamik. Sandet i jorden skal gerne være fint, så larverne kan bygge de optimale sandtragte. Larverne vil oftest bygge deres sandtragte på solrige sydvendte områder (Kirby, 2005; Devetak et al., 2005). Voksne individer tiltrækkes af lys kan findes i mange forskellige områder som enge, skove samt bebyggelse.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Badano, D. and R. A. Pantaleoni (2014). "The larvae of European Myrmeleontidae (Neuroptera)." Zootaxa 3762(1): 1-71.

Buschinger, A. and J. R. Bongers (1969). "Zur extraintestinalen Verdauung des Ameisenl�wen (Euroleon nostras Four., Myrmeleonidae)." Zeitschrift f�r Vergleichende Physiologie 62(2): 205-213.

Devetak, D., et al. (2007). "Sand as a medium for transmission of vibratory signals of prey in antlions Euroleon nostras (Neuroptera: Myrmeleontidae)." Physiological Entomology 32(3): 268-274.

Griffiths, D. (1980). "The Feeding Biology of Ant-Lion Larvae: Prey Capture, Handling and Utilization." The Journal of Animal Ecology 49(1): 99.
Kirby, M. (2005) Antlions - Habitat and history. Suffolk Natural History, vol. 41.

Mencinger-Vračko, B. and D. Devetak (2008). "Orientation of the pit-building antlion larva Euroleon (Neuroptera, Myrmeleontidae) to the direction of substrate vibrations caused by prey." Zoology 111(1): 2-8.

Resh, V. H., et al. (2009). Encyclopedia of Insects. San Diego, UNITED STATES, Elsevier Science & Technology.

Yasseri, A. M. and J. Parzefall (1996). Life cycle and reproductive behaviour of the antlion Euroleon nostras (Geoffroy in Fourcroy, 1785). Pure and Applied Research in Neuropterology: Proceedings of the Fifth International Symposium on Neuropterology, Cairo, Egypt, 2-6 May 1994:(Insecta: Neuroptera, Megaloptera, Raphidioptera), Michel Canard.

Online kilde 1. en.wikipedia.org...Euroleon_nostras . Set 03-08-2021
Online kilde 2: www.antlionpit.com/antlions. Set 03/08/2021

De senest indberettede arter i Naturbasen: