Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Stenholt
    Foto: Henrik Stenholt
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen

Kendetegn

: Nymfen er en af vores største heptageniider på 9-12 mm i sidste nymfestadie. Kroppens overside er mørkebrun-svagt orange med et komplekst mønster bestående af lysere plamager på forkroppens plader. Bagkropsleddene har lyse pletter ud mod siderandene. 4 karakteristiske lyse pletter langs forranden af det flade hoved. Gællebladene aflange men afrundede med gællebuske. En gællebusk mangler ved sidste gælleblad. Benene er brede og flade med mørke pletter og en bremme af små hår langs bagkanten af lårene. Kløer med 3-4 meget små tænder.

Imago med en forvingelængde på 9.5-12.5 mm. Thorax er mørkebrun og abdomen er mere orange eller rødbrun med et trekantet mønster løbende ned ad siden. Vingerne er ret transparente.

Stor vandløbsdøgnflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Stenholt

Variation

: Arten varierer fra orangebrun til mørkebrun.

Forveksling

: Electrogena affinis kan forveksles med vores 5 andre heptageniider, Heptagenia flava, Heptagenia longicauda, Heptagenia sulphurea, Kageronia fuscogrisea og Rhithrogena germanica.

Nymfer:

Det nemmeste kendetegn, som også kan ses i felten, der adskiller Electrogena affinis fra vores andre heptageniider er de fire lyse pletter langs hovedets forrand. Men nedenstående kendetegn kan også benyttes til artsbestemmelse:

Rhithrogena germanica adskilles ved at kigge på forreste gællepar der mødes (nogle gange kun næsten) under bugen. Derudover findes R. germanica kun på én lokalitet i DK, nemlig Højen Å ved Vejle. Kageronia fuscogrisea kan adskilles ved at have lanseformede og lange gæller, samt ved at have mange fine tænder på kløerne. E. affinis har kortere gæller og har kun 3-4 tænder på kløerne. Heptagenia-arterne har en gællebusk ved alle gæller, hvor E. affinis mangler en gællebusk ved sidste gælle. Desuden har Heptagenia-arterne anderledes tegninger på oversiden.

Imago:

Voksne heptageniider har et relativt fladt hoved med øjne der vender lidt bagud, og dette er det nemmeste kendetegn, der adskiller dem fra andre døgnfluer, og giver dem et hammerhoved-agtigt udtryk. Hanner har dog så store øjne, at hammerhoved-udtrykket lidt forsvinder. Rhithrogena og Kageronia er langt mørkere end Electrogena, og Heptagenia-arter er kraftigt gule. Hvis man stadig ikke er sikker, kan genitalierne granskes, men dette kræver ofte ekspertkendskab.

Udbredelse

: Electrogena affinis nuværende udbredelse er i den øvre del af Gudenå, samt tilløbet Mattrup Å. Historisk har den været forvekslet med E. lateralis, men dette blev afklaret i 2022, hvor det blev bekræftet at den danske Electrogena i virkeligheden var E. affinis. E. lateralis er heller ikke til stede i Danmarks umiddelbare nærhed, da den fx ikke findes i Sverige eller i Slesvig-Holsten, hvorimod E. affinis findes begge steder. Arten er historisk kendt fra nedre Gudenå, Skjern Å, Odense Å, Tarm bæk, Storåen på Fyn, Kolding Å, Sønderup Å, Binderup Å, og Åkær Å, men er ikke siden genfundet på disse lokaliteter. Det er dog ikke umuligt, at den stadig kan findes enkelte af disse steder, da artens flyvetid falder i sensommeren, og dette er udenfor den almindelige overvågningsperiode af danske vandløb, som typisk er i februar-april.
Stor vandløbsdøgnflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Nymfen kan ses om sommeren og sidste nymfestadie ses talrigt i august og september. Imago flyver fra august-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Stor vandløbsdøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
Stor vandløbsdøgnflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor vandløbsdøgnflue - månedlig fordeling

Biologi

: Arten lever af detritus og alger på dødt ved og akvatisk vegetation. Derudover svømmer arten udmærket, da den lever i svag strøm, og derfor har fordel af at kunne gøre dette. Formentlig assisterer artens hårbræmme på bagsiden af skinnebenene med svømningen, da alle danske Heptageniider, der lever i mere stillestående dele af vandløbet, også har disse, hvorimod de mere strømelskende arter mangler denne.

Levested

: Nymferne er knyttet til kantvegetationen og dødt ved i især store vandløb og foretrækker svag strøm. De kan også findes midt ude i vandløbet, hvis der er puder af vandplanter, hvori strømmen er svagere end resten af løbet. Imago kan findes sværmende omkring disse levesteder i dennes flyvetid.

Trusler

: Beskæring af kantvegetation og generel forringelse af vandløb som følge af fx udretning eller forurening.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Pless-Schmidt, K., Prehn, J.K., Wiberg-Larsen, P. 2023. Electrogena affinis (Eaton, 1886) - en "ny" dansk døgnflue (Ephemeroptera, Insekter), Flora og Fauna 67: 97-104.

Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera). 286-288.

Eiseler B. 2005. Bieldbestimmungschüssel für die Eintagsfliegenlarven der deutschen Mittelgebirge und des Tieflandes.

De senest indberettede arter i Naturbasen: