Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Heidi M Sørensen
    Foto: Heidi M Sørensen

Kendetegn

: En poresvamp med hat og stok.

Hatten er glat til småskællet (brune skæl på lysere baggrund) og i forskellige nuancer af lædergul. Den bliver indtil 20 cm. bred, men er i reglen noget mindre.

Porefladen er flødefarvet til lysegrå med 2-4 porer/mm. og noget nedløbende ad stokken.

Stokken er ret kort: 1-3 (-4) cm x 0,5-1 cm, iøjnefaldende mørkt læderbrun til helt sort.

Svampens konsistens er hård og sej.

Foranderlig Stilkporesvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eva Scheel

Forveksling

: Den mørkebrune-sortagtige, korte stok sammenholdt med den ret lyst læderbrune/lædergule farve på hatten, og mørkere brune hatskæl, er gode kendetegn.

Kastaniebrun og Sortfodet Stilkporesvamp har iøjnefaldende mørkebrunere hat og ikke sortagtig stok.

Forårs- og Vinter-stilkporesvamp har langt lysere stok.

Udbredelse

: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Foranderlig Stilkporesvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Foranderlig Stilkporesvamp udvikler frugtlegemer juli-november.

Tidsmæssig fordeling

af Foranderlig Stilkporesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Foranderlig Stilkporesvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Foranderlig Stilkporesvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Svampen har etårige frugtlegemer.

Levested

: Den vokser på dødt løvtræ, især stubbe.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1







Svampar Svengunnar Ryman & Ingmar Holmåsen Interpublishing Stockholm 1984 ff. ISBN 91-86448-14-5 (omlysningen om konidiestadiet).



De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

De senest indberettede arter i Naturbasen: