Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Bent Christiansen
    Foto: Bent Christiansen

Svær at bestemme!

Flere helt lignende arter, men Almindelig Barksprænger er kendelig på økologien da det skulle være den eneste af arterne som gror på eg! Flere andre barksvampe og bævresvampe har samme voksemåde. Derfor bør mulige fund bekræftes i forum på basis af gode

Kendetegn

: Barksprænger kendes på den iøjnefaldende vækstform:

Frugtlegemet udvikles under bark, som på karakteristisk vis bliver løsnet og rullet tilbage og siden falder af, så det underliggende ved beklædt med svampens frugtlegeme blottes.

Selve frugtlegemet har farver, der varierer fra okkerbrun til læderbrunt, men kan også være hvidligt eller over i det grålilla; det er tyndt, glat og voksagtigt, og ofte lidet iøjnefaldende - også fordi farven ofte ligger ret tæt på det underliggende veds.

Frugtlegemet er fast tilvokset vedet, og kan ikke pilles af. Det er nærmest lugtløst.

Ofte er frugtlegemet afgrænset af en mørkere, lidt fortykket rand.

Almindelig Barksprænger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Forveksling

: Vækstformen, hvor frugtlegemet dannes under barken, som siden skaller af, er ret karakteristisk. Hvis den forekommer på andet end eg, hvor den er hyppigst, er der dog forvekslingsmuligheder, der kræver mikroskopi m.v.

Udbredelse

: Meget almindelig på egnet substrat i hele landet.
Almindelig Barksprænger - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt, men mest iøjnefaldende om vinteren og i fugtige perioder.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Barksprænger baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Barksprænger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Barksprænger - månedlig fordeling

Biologi

: Barksprænger og andre barksvampe har været forbundet med fænomenet "nisseskæg" naturguide.dk/?p=650, www.fugleognatur.dk...show_message, som er vatagtige isstrukturer, der dannes på døde løvtræsgrene, hvor temperaturen svinger omkring frysepunktet; men dette er aldrig blevet nærmere godtgjort.

Levested

: Grene af løvtræ, som har været døde 2-4 år. Hyppigst på eg og bøg, men kan muligvis findes på andre løvtræer. Den er kun let at kende når den forekommer på eg, evt. fund på andre værter kan dreje sig om en af de øvrige 2-3 danske arter i slægten.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4 Danske Storsvampe (basidiesvampe). Redaktion: Jens H. Petersen Jan Vesterholt. Mange forfattere. Gyldendal 1990. ISBN: 87-01-09932-9.

Svamppar - En fälthandbog. Interpublishing - Stockholm. Ryman & HolmåsenISBN: 91-86448-14-5.

De senest indberettede arter i Naturbasen: