Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Inge Nagstrup
    Foto: Inge Nagstrup
  • Fotograf: Inge Nagstrup
    Foto: Inge Nagstrup
  • Fotograf: Mogens Holmen
    Foto: Mogens Holmen

 Figur

Atlas

: Lys Skivevandkalv overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: De danske arter af skivevandkalve (Aciliini) er mellemstore vandkalve med en kropslængde på 12-18 mm. De er samtidigt karakteriseret af en bred, ofte næsten skiveformet kropsform. Skivevandkalvene omfatter hos os slægterne Acilius (2 arter) og Graphoderus (4 arter inkl. Lys skivevandkalv).

Den voksne bille af Lys skivevandkalv er 12-16 mm lang (oftest 14-16 mm). Hoved og pronotum (oversiden af forbrystet) er overvejende gullige med sorte tegninger. Pronotums sorte tegning består kun af en sort kant langs for- og bagranden, så den lyse farve på resten af pronotum kommer til at virke som et lyst bånd tværs over dyret. Langs midten af pronotum er de to sorte kanter tydeligt smallere tilsammen end det lyse parti imellem dem. Dækvingerne virker på afstand brune, men deres farvetegning består af et tæt mønster af små, sammenflydende sorte tegninger ovenpå en gullig grundfarve. Dækvingerne er altid glatte uden tydelige længderiller eller furer. Langs dyrets underside smalner den ombøjede kant af dækvingerne kun langsomt til bagud, og derfor er den stadig temmeligt bred udfor midten af dækvingerne. Dyrets underside er helt overvejende lys og som regel ret jævnt farvet rødligt gul uden større, påfaldende mørkere partier. Se i øvrigt afsnittet om forvekslingsmuligheder.

Skivevandkalvelarver har en karakteristisk, ret langstr...  Vis mere
Lys Skivevandkalv
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Søren Jørgensen

Variation

: Lys skivevandkalv kan som nævnt variere en smule i størrelse. Bortset fra, at hannernes for- og mellemfødder har udvidede led med sugeskiver på undersiden, er der ikke væsentlige, udvendige forskelle på de to køn.

Forveksling

: Nogle lidt mindre og gerne slankere arter af slægten Rhantus ligner med hensyn til farvetegning. Når kropslængden på 12-16 mm og den brede kropsform tages i betragtning, koncentrer mulighederne for forveksling sig imidlertid om de andre arter af skivevandkalve.

Blandt disse har de to Acilius-arter en anderledes, mere trapezformet sort farvetegning på pronotum uden, at der opstår et påfaldende lyst bånd tværs over leddet. Acilius-arterne har tit udbredt sort farve på undersiden, men dog ikke altid. Acilius-hunner har altid brede, hårede furer ned over dækvingerne.

Vores tre andre Graphoderus-arter ligner Lys skivevandkalv, men har en lidt smallere kropsform. Desuden er pronotums sorte for- og bagkanter normalt bredere, således at de i midten tilsammen er bredere end det lyse parti mellem dem. Den ombøjede kant af dækvingerne smalner hurtigt til bagud, så allerede på midten er den meget smallere end ved basis. Endelig har undersiden oftest i højere grad mørkt rødlige partier bagtil eller tydeligere brune pletter.

Udbredelse

: Lys skivevandkalv har siden starten af 1800-tallet været fundet i over 50 søer i Danmark. Findestederne er fordelt fra det østlige Jylland og østpå. Lys skivevandkalv har gennem mange år været i alvorlig tilbagegang i Danmark og det meste af Europa. Hos os er den f.eks. kun fundet i 15 søer siden 1986, hvor den blev omfattet af Bern-konventionen om international beskyttelse, og siden 1994, hvor også EF-habitatdirektivet trådte i kraft (dog ligger kun 11 af de 15 søer i udpegede EF-habitatområder). I 2007 blev den ikke genfundet på den sidste jyske lokalitet. Arten blev dog genfundet i både 2017 og 2018, og desuden fundet på en ny jysk lokalitet i 2019. Til gengæld er forekomsterne i 11 af de nævnte søer faktisk først blevet opdaget efter 1994, og i ét tilfælde (Stakkelemose) vides der at være tale om et genoprettet søareal. Der har været målrettet national overvågning/eftersøgning af arten i 1994, 2004, 2007, 20xx og 2015. Fra den danske miljøovervågning af søer eller fra myndighedernes mange lokale undersøgelser af søer og damme som led i f.eks. VVM, naturregistreringer mv. er der foreløbigt så vidt vides ikke meldt om supplerende fund af arten.

Udbredelsen har strakt sig fra dele af Balkan, Italien og Frankrig til de sydlige dele af England og Skandinavien samt videre østpå til det vestlige Sibirien. I en del af lande...  Vis mere
Lys Skivevandkalv - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Se oplysningerne om biologi.

Tidsmæssig fordeling

af Lys Skivevandkalv baseret på Naturbasens observationer:
Lys Skivevandkalv - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lys Skivevandkalv - månedlig fordeling

Biologi

: Den voksne bille er fundet i vandet på sine normale levesteder fra sidst i marts til hen i oktober. I vinterperioden er billerne fundet inaktive i skjul dybt inde mellem f.eks. kraftige sumpplanters rødder på bunden. I sommerhalvåret lever Lys skivevandkalv i nærheden af bredden. Den foretrækker lune, solrige steder med plantevækst i vandet; ofte tæt ved bredden og tit hvor der vokser Næb-star eller andre starer. Den voksne bille er et rovdyr, og smådyr som bl.a. insekter, der er faldet ned på vandoverfladen, er iagttaget som bytte. Der findes desuden nyere iagttagelser af aktiv fødesøgning efter smådyr i det øverste af bundmaterialet. Arten kan dog også søge til ådsler, og man ved kun lidt om hvilke byttedyr, der er vigtige for den i naturen. Den bruger bl.a. lugtesansen til at opspore bytte, men er dårlig til finde og indhente hurtigtsvømmende dyr. Flyvning er sandsynligvis artens vigtigste mulighed for at sprede sig fra sø til sø, selvom observationer af flyvende individer i naturen er påfaldende få. Akvarieforsøg tyder dog på, at mange (alle?) voksne individer er i stand til at flyve og endda godt, men at flyvelysten ikke sådan lige er til at udløse. Det er dog tænkeligt, at individer f.eks. kan nå det østlige Danmark fra Sydsverige, hvor Lys skivevandkalv stadig findes i mange søer i de større skov- og moseområder.

Udvik...  Vis mere

Levested

: Levesteder for Lys skivevandkalv kan være til stede i både små og store søer (fra under 100 kvm til adskillige kvkm), der kan være naturligt såvel som kunstigt opståede. Som regel ligger søerne godt beskyttet i større naturområder som f.eks. skove, næringsfattige moser og højmoser (i Danmark bl.a. i form af tørvegrave). Søerne er gerne permanente med ret klart eller let brunligt vand og er overvejende solbeskinnede. I vandet langs bredden findes solrige, åbne bevoksninger af planter. For eksempel en bræmme af Star eller blot planterne langs kanten af hængesæk eller tørvebrinker. Tit er betydelige dele af søens vandmasse ikke opfyldt af tæt plantevækst. Af plantearter i søer med Lys skivevandkalv ses i Sydskandinavien ofte f.eks. Næb-star, Tråd-star, andre arter af Star, Spæd Pindsvineknop, Bukkeblad, Kragefod, Hvid åkande, arter af Tusindblad eller tørvemosser. Hvor sprednings- og voksestedsforholdene muliggør Tvepibet lobelie, kan denne også være til stede. Om sommeren skal der være en stor koncentration små dafnier i søens bredzone. Fiskebestanden er normalt enten velreguleret af gedder eller mangler helt. Vandkemiske data fra nogle få af de danske søer, hvor Lys skivevandkalv er fundet, kan tyde på, at koncentrationen af total-fosfor på artens levesteder ofte er under 0,05 mg/l (nogle steder dog op omkring 0,1 mg/l) og pH norma...  Vis mere
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Foster, G.N. 1996: Dytiscus latissimus Linnaeus, 1758; Graphoderus bilineatus (De Geer, 1774). - In: Helsdingen, P.J.van, Willemese, L. & Speight, M.C.D. (eds.) : Background information

on invertebrates of the Habitats Directive and the Bern Convention. European Invertebrate Survey.

Holmen, M. 1993: Fredede insekter i Danmark. Del 3: Biller knyttet til vand. - Entomologiske Meddelelser, 61: 117-134.

Holmen, M. 2000: Status for de fredede vandkalve i Danmark. - Bladloppen, 17: 26-33.

Holmen, M., upubl.: Data fra undersøgelser i Sydsverige om Lys skivevandkalvs udvikling i larve- og puppestadierne samt sammenfatning af danske funddata for Lys skivevandkalv.

Koese, B. og Tienstra, J., 2010: Winter observations of Graphoderus bilineatus and some other water beetles. - Latissimus, Newsletter of the Balfour-Browne Club, 27: 14-16.

Nilsson, A.N. & Holmen, M. 1995: The aquatic Adephaga (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. II. Dytiscidae. - Fauna entomologica scandinavica, 32. Leiden/New York/Köln. 192 sider.

Pedersen, J. 1994: Overvågning af bred vandkalv (Dytiscus latissimus) og lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus). Duplikeret rapport udarbejdet af Entomologisk Fredningsudvalg for Skov- og Naturstyrelsen, København. 23 sider.

Søgaard, B., Holmen, M. & Holm, T.E. ...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Koralalge
Koralalge
Corallina officinalis
Brødkrummesvamp
Brødkrummesvamp
Halichondria panicea
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Andefugl
Andefugl Ubest.
Anatidae indet.
Himalayasanger
Himalayasanger
Phylloscopus humei
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Storspove
Storspove
Numenius arquata
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Grågås
Grågås
Anser anser
Gravand
Gravand
Tadorna tadorna
Grå
Grå Gås sp.
Anser sp.
Grågås
Grågås
Anser anser
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Amerikansk
Amerikansk Fyrretæge
Leptoglossus occidentalis
Dværgfalk
Dværgfalk
Falco columbarius
Grågås
Grågås
Anser anser
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Sangsvane
Sangsvane
Cygnus cygnus
Sangsvane
Sangsvane
Cygnus cygnus
Sildemåge
Sildemåge
Larus fuscus
Grågås
Grågås
Anser anser
Eremittrådsnegl
Eremittrådsnegl
Cuthona nana
Rødtoppet
Rødtoppet Fuglekonge
Regulus ignicapilla
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser