Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn
  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn
  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn

Kendetegn

: Nymfen er lille og ensfarvet chokoladebrun. To bundter af 3 pølseformede gæller på prosternum under hovedet. Cerci er lange og bagudvendte med få korte og lange hår til stede i kranse. Behåring på bagkropsled er med både korte og lange hår.

Imago han 5-8 mm, hun 7-9 mm. Kroppen mørkebrun, men mere lysebrun på undersiden af abdomen. Vingerne lysebrune med mørke årer og mørke pletter mellem årene. Hannen er altid langvinget.

Sen pølseslørvinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Johan Kjær Prehn

Forveksling

: Nymfen kan forveksles med de øvrige arter og slægter i familien Nemouridae, men disse kan adskilles ved at vende dyret om og se på gællerne på prosternum.

Nemoura-arter har ingen synlig gællebusk under hovedet på prosternum.

Amphinemura-arter har to mangetrådede gællebuske.

Protonemura-arter har 3 pølseformede gæller i hvert hjørne af prosternum.

I Danmark er der to Protonemura-arter, P. meyeri og P. hrabei.

For at adskille de to nymfer kan man kigge på hårene på led 7-10 på cerci. Hos P. hrabei er hårene i spredte kranse af korte og lange hår, mens de hos P. meyeri er i tætte kranse af børstehår.

Desuden er der forskelle i hårstrukturen på bagkropsleddene. Hos P. hrabei er bagkropsleddene både med lange og korte hår, og hos P. meyeri er de med hår af samme længde.

Imagoer af Protonemura skal genitaliebestemmes.

Disse karakterer er inkluderet i bl.a. Lillehammer (1988) og Bundgaard (2007).

Udbredelse

: Protonemura hrabei blev opdaget som ny for Danmark i 1962 af Carlo F. Jensen i Bjergskov bæk tæt ved Mossø. Sidenhen er arten fundet på flere lokaliteter i Rold skov, samt ved Skærbæk. I 2022 blev arten opdaget i Grejsdalen ved Vejle. Arten er sjælden, men kunne trænge til yderligere eftersøgning, da det er en sensommerart, så den næppe kan træffes i de vanlige forårsundersøgelser af danske vandløb.
Sen pølseslørvinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten er en sensommerart, og den flyver fra august til oktober. Store nymfer kan findes i sommermånederne og hen på efteråret.

Tidsmæssig fordeling

af Sen pølseslørvinge baseret på Naturbasens observationer:
Sen pølseslørvinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sen pølseslørvinge - månedlig fordeling

Biologi

: Nymfen lever mest som skraber i rene kildebække og sumpkilder hvor den er knyttet til bl.a. grus og stenbund, men kan også findes i bunker af visne blade eller på nedfaldne grene i vandløbet.

Imago angives i Jensen 1986 ikke at bevæge sig langt væk fra vandoverfladen. Eksempelvis kan imago findes på nedfaldne grene og bladførne omkring vandoverfladen.

Levested

: Kildebække og sumpkilder i skovområder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jensen, F., Jensen, C. F., Munk T. 1986. Nye fund fra Danmark af slørvingen Protonemura hrabei Rauser 1956, samt nogle biologiske iagttagelser. Flora&Fauna.

Lillehammer A. 1988. Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark, Fauna Entomologica Scandinavica Volume 21. 120-125.

Mortensen, K. 2020. Slørvinger. Natur og Museum nr. 4. 36.

Bundgaard P. 2007. Fotonøgle til nymferne af de danske slørvinger.

De senest indberettede arter i Naturbasen: