Spiselig natur
Spis din natur - Vejleder ”Kan den spises?” Spørgsmålet er helt naturligt, når man støder på en ny plante eller svamp, særligt når man er en skoleklasse på tur med naturvejlederen. Og kan den så spises? Hvis man er det mindste i tvivl, skal svaret helt sikkert ikke være: ”Øh, det tror jeg, men jeg kan ikke liiiige huske, hvor jeg har læst det henne”. Det er utilfredsstillende for alle parter og i værste fald livsfarligt, hvis spørgeren kommer hjem med forkerte informationer om en giftig art. Et andet problem er at holde sig opdateret: I flere af mine gode gamle (og endda nogle nye) bøger omtales planter som Hjulkrone, Følfod, Kulsukker og Ørnebregne som spiselige, men ny forskning viser, at de er kræftfremkaldende. Også svampe som Ægte ridderhat og Netbladhat har vist sig at være ”snigende dræbere”, netbladhatten er en gammel nyhed, men ridderhattens farlighed er kun med i den nyeste litteratur. Og så er der problemerne med akkumulering af tungmetaller i svampe… Jeg startede egentligt denne skrivelse til egen brug, så jeg nemt kunne gøre mig notater om spiselig natur: Hvad kan spises? Hvilke dele? Hvordan? Hvor står oplysningerne? Men skriveriet greb om sig og ”værket” er blevet ret stort (ligesom arbejdet der er lagt i det). Derfor får eventuelle andre inte¬res¬se¬rede hermed mulighed for at gøre brug af mit hobbyarbejde. Om ikke andet, så er der i al fald en litteraturliste med gode bøger på de sidste sider. Da jeg først og fremmest har skrevet til mig selv, indeholder teksten nogle (få) vandede vittigheder samt visse idiosynkratiske stavemåder. F.eks. hader jeg bindestreger i danske plante-, svampe- og dyre¬nav¬ne (til gengæld elsker jeg ordet ”idiosynkratisk”). For overskuelighedens skyld har jeg be¬holdt (u-)skikken med at skrive artsnavne med stort førstebogstav i teksten. Denne notesamling er altså først og fremmest et krydsrefererende opslagsværk, der giver et overblik over de enkelte artes spiselighed og/eller giftighed samt en eller flere litteraturhenvisninger. Jeg har ikke selv prøvet alle arterne nævnt nedenfor og kan derfor ikke tage noget ansvar for oplys¬nin¬ger¬ne fra de enkelte referencer, særligt for svampene, hvor mange arter kan udløse idiosyn¬krati¬ske (jeg sagde det jo) allergier. Korrekt identifikation af arterne i naturen er også op til den enkelte bruger: BRUG ALTID EN GOD FLORA OG HELST TO SVAMPENØGLER!! Vær desuden kritisk overfor arter, der kun er nævnt som spiselige i en enkelt reference. [X] er referencer fra litteraturlisten (X) er en af de få fodnoter, disse findes umiddelbart før litteraturlisten [F&N] er en oplysning fundet på www.fugleognatur.dk, oftest i artsbeskrivelsen i ”Felthåndbogen”. [Wiki] er en oplysning fundet på en.wikipedia.org [NVL] er en oplysning fra en naturvejleder og skal derfor behandles som suspekt. Da dette er et notesystem, der jævligt får tilføjelser, findes der ikke noget indeks over de enkelte arter. Planterne er ordnet i taxonomisk rækkefølge efter [12], svampene efter nyeste litteratur, fun¬det på [F&N]. Dyr er ordnet i tilnærmelsesvis taxonomisk rækkefølge efter hukommelsen. Listen stilles gratis til rådighed til ikke-kommerciel brug, husk kildeangivelse ved hel eller delvis mangfoldiggørelse. Ophavsretten reserveres. Rettelser og tilføjelser modtages meget gerne på thorkea@gmail.com Thorke Østergaard, naturvejleder, Horsens Kommune Planter Karsporeplanter Padderokfamilien Agerpadderok (Equisetum arvense) GB: Field horsetail Nævnt i [17e,f] (Te?) Noter: Hård kost!? Indeholder meget kisel. Har været brugt som naturmedicinsk te [20,42] Lundpadderok (E. pratense) kan også bruges til dette [42] Slangetungefamilien Alm. slangetunge (Ophioglossum vulgatum) GB: Southern adderstongue Rå som salat, mild smag, høstes før sporerne modner [20] Noter: Sjælden art i DK! Engelsødfamilien Alm. engelsød (Polypodium vulgare) GB: Common polypody Rodstok/jordstængel som suppeurt [3] Noter: Har også været tygget rå. Lakridsagtig smag, men i nogle område/tidspunkter mere bitre [20] Ørnebregnefamilien Ørnebregne (Pteridium aquilinum) GB: Bracken GIFTIG/kræftfremkaldende! [20,43] (2) Noter: Unge skud ("hyrdestave"), træk hår af og kog i en halv time. Rødder kogte eller ristede [4] Populær i USA og Japan mm. [Wiki] Giftindholdet afhænger af population og årstid (2) Frynsebregnefamilien Strudsvinge (Matteuccia struthiopteris) GB: Ostrich fern/Shuttlecock fern Unge blade spises i flere lande. Skal høstes når de er få cm høje, senere bliver de fibrede [20] Nåletræer Granfamilien Skarntydegran (Tsuga heterophylla) GB: Hemlock Inderbark, rå eller kogt længe til "gelé", der kan ristes og laves til mel. Fra nær rod eller blottede rødder, bedst forår [4] Noter: Dyrket i DK. Kaldes også Vestamerikansk hemlock Gran (Picea spp.) GB: Spruce Nåle i te, i gelé og i suppe, mindre stærk end fyr, meget C-vitamin, hele året [3,4,17a,g] Inderbark, rå eller kogt længe til "gelé", der kan ristes og laves til mel. Fra nær rod eller blottede rødder, bedst forår. Unge nåle/skud kan tygges rå i foråret eller laves til drik [4,20,23] Frø kan spises (Rødgran (P. abies)) [23] Unge skud til (dårlig) øl [29] Europæisk lærk (Larix decidua) GB: No.1: the Larch ”Kvistknopperne” som nålene sidder på kan spises rå eller trække i vand en time til te, glögg og grød. Også nålene [17a-g] Noter: Også andre Larix arter? Fyr (Pinus spp.) GB: Pines Nåle i te, i gelé og i suppe, meget C-vitamin, hele året [3,17a,g,29] Varm kogler for at frigøre frø, spises rå eller ristet. Helt unge kogler kan næsten spises kogt. Nåle kan spises. Inderbark, rå eller kogt længe til "gelé", der kan ristes og laves til mel. Fra nær rod eller blottede rødder, bedst forår [4,20] Bark af unge grene af Skovfyr (P. sylvestris) smager sødt ristet [52] Unge bløde skud af P. sylvestris (o.a.?) kan laves til sirup der bruges til saftevand og ost. Tør harpiks som skovtyggegum¬mi. Hanblomster til snaps. Pinjekerner kommer fra Pinje/Stone pine (P. pinea) [20,52] Snaps: Grønne sommerkogler dækkes med snaps, trækker 3 måneder, filtreres. Lagres evt. Fortyndes en del [27] Også på nåle [34] Cypresfamilien Ene (Juniperus communis) GB: Juniper Bær (kogler), krydderi til vildt, svinekød, oksekød, snaps/gin/øl/gæret drik/te, "syltetøj"(?) modne i efterår [1,2,3,4,18,20,21,29,33,40,42,44,45,46,51] Brug enekviste når der røges og knuste enebær i rugbrødsdej [18] Karamel [21] Bær til kaffeerstatning, mel til kager. Inderbark som hungersmad [29] Snaps: 20 hele sorte (andetårs) bær knuses let, dækkes med snaps, trækker 8 dage, omrystes dagligt, filtreres. Bærrene dækkes på ny med frisk snaps, trækker 2 uger, filtreres, de to udtræk blandes. Bær knuses let, dækkes med rigeligt snaps, trækker 1-2 (4) uger, filtreres. Lagres i 2-4 måneder. Fortyndes 1:10, står 1 uge. Tørrede bær kan bruges [27,51] Noter: GIFTIG Har været brugt som abortfremkaldende middel bør ikke bruges af gravide og folk med svage nyrer [21] Sevenbom (Juniperus sabina) GB: Savin juniper DØDELIGT GIFTIG! Alle dele også veddet [14,50] Orientalsk thuja (Livtræ) (Platycladus orientalis) GB: Chinese arborvitae/Biota DØDELIGT GIFTIG! Alle dele også veddet [50] Synonym Thuja orientalis Alm. thuja (Søjlethuja) (Thuja occidentalis) GB: Eastern arborvitae/Northern whitecedar DØDELIGT GIFTIG! Alle dele også veddet [14] Kæmpethuja (Thuja plicata) GB: Western redcedar DØDELIGT GIFTIG! Alle dele også veddet [14] Taksfamilien Alm. taks (Taxus baccata) GB: Yew DØDELIGT GIFTIG [14,21,45,46,50] Noter: ”Frugtkød” (rød frøkappe, arillus) sødt, spiseligt(?) (muligvis svagt giftig) [20,21,40 o.a.]. Resten af planten, særligt frø og nåle dødeligt giftig [14,40] Dækfrøede planter Pilefamilien Pil (Salix sp.) GB: Willows Inderbark, rå eller kogt længe til "gelé", der kan ristes og laves til mel. Fra nær rod eller blottede rød¬der, bedst forår [4] Blade til te [3] Snaps: Grene mellem ½-2½ cm tykke klippes i 2½ cm lange stykker. Bedste forår og efterår. Tilsæt evt. kun barken. Seljepil bedst. Dækkes med snaps, trækker 3 døgn-3 måneder, filtreres. Lagres no¬gen tid. Fortyndes 1:6-1:10, helst et par uger før brug. Kan evt. sødes [27,51] Gule gæslinger/hanrakler dækkes med snaps, trækker 2-4 dage, filtreres. Lagres 1+ år. Fortyndes efter smag [27] Popler (Populus sp.) GB: Poplars Inderbark, rå eller kogt længe til "gelé", der kan ristes og laves til mel. Fra nær rod eller blottede rødder, bedst forår [4] Bævreasp (Populus tremula) GB: Aspen Inderbark, rå eller kogt længe til "gelé", der kan ristes og laves til mel. Fra nær rod eller blottede rødder, bedst forår [4] Porsfamilien Mosepors (Myrica gale) GB: Bog myrtle Blade og bær som krydderi (bl.a. fyld i fjerkræ og i stedet for laurbærblade), te og snaps, sent forår [1,2,2029,33,42] Skud og blade [17a,b,e,f,g] Snaps: Friske eller (gerne) tørrede blade dækkes med rigeligt snaps, trækker 2-14 dage (flere siger max 2-5 dage), filtreres. Smagen forstærkes ved lagring, gerne flere år. Fortyndes efter smag 1:10 og står en uge. Halvt åbne rakler i det tidlige forår dækkes med snaps, trækker 1-2 uger, filtreres. Lagres minimum et par måneder. Fortyndes efter smag. Rakler kan fryses [27,51] Noter: Burde kategoriseres som GIFTIG: Indeholder abortfremkaldende stof! Birkefamilien Birk (Betula spp.) GB: Birch Saft, februar-marts. Drikkes rent, bruges i desserter/is eller dampes til sirup. Kan gæres til vin [13,¬18,¬20,21,23,29,34,44,51,52] Helt unge blade, salat, suppe og pålæg, maj [13,20,23,34,35,44] Inderbark, rå eller kogt længe til "gelé", der kan ristes og laves til mel. Fra nær rod eller blottede rødder, bedst forår [4] Nye skud og blade [17b] Blade til te [3] Snaps: Helt friske, nyudsprungne blade, dækkes med snaps, trækker i ca. 1-2 uge, filtreres. Lagres nogen tid. Fortyndes 1:3+ Også af sirup [27] Noter: Både Vortebirk (B. pendula) og Dunbirk (B. pubescens) [13] Forskel på smag af saft: Vortebirk bedst, Dunbirk smager mere bittert [21] B. alba gammelt navn for begge arter. Hasselfamilien Hassel (Corylus avellana) GB: Hazel Nødder rå, ristede, salat, "kotelet", i kødretter og ris, "pesto", kager september [1,2,4,18,21,33,¬44,¬45,51,¬52,¬54] Stok [2] Nougat [29] ”Mælk” [21] Snaps: Tynde nye grene og kviste dækkes med snaps, trækker 2 uger, filtreres. Umodne nødder knækkes, skaller, kerne (og evt. svøb) dækkes med snaps, trækker 3-4 måneder, filtreres. Kan evt. sødes ved at tilsætte en kvart stang vanilje og 5 nelliker pr. 1½ dl essens og lade dette trække i 14 dage [18,27] Bøgefamilien Bøg (Fagus sylvatica) GB: Beech Nødder rå, ristet, olie, som mel, efterår. Unge blade rå, salat, i gin forår [1,2,3,4,17b,f,33,34,35,45,¬52] Nødder til kranse¬kage¬erstatning [3] Små kuglerunde udvækster på stamme kan tygges som ”skovløberskrå” [31] Noter: Rå nødder gode, men se nedenfor. Unge blade gode hakkede i smør på franskbrød Nødder (svagt) GIFTIGE i større mængder, muligvis idiosynkratisk? [14] Vintereg (Quercus petraea) GB: Durmast oak Som Stilkeg (Q. robur) [2,45] Stilkeg (Quercus robur) GB: Oak Agern koges to gange, hakkes og ristes som mandelerstatning eller ristes, hakkes og ristes igen som kaffeerstatning, efterår [1,2] Agernkaffe ikke god [29] Agern opblødes og vaskes, laves til mel til brød, grød og bagning, efterår [2,18,23,35,45]. Blade til vin, forår-sommer [2,29] Mandelerstatning og nøddebrød [3] Kvæld i vand 3-4 dage eller begrav i aske/trækul og vand, rist derefter [4] Agern¬kakao [18,23] Snaps: Grønne agern skylles og tørres, dækkes med snaps, trækker 1-3 måneder, filtreres. Lagres længe. Fortyndes efter smag Forårsknopper dækkes med snaps, trækker ½-6 måneder, filtreres. Lagres nogen tid. Fortyndes efter smag 1:6 Bark samles senvinter, dækkes med snaps, trækker 1 år, filtreres. Lagres 4-5 år. Blade med galler dækkes med snaps, trækker 1 måned, filtreres. Fortyndes 1:6 Grove spåner dækkes med snaps, trækker 3½ år, filtreres [27] Fingertyk gren dækkes med snaps, trækker 4-5 måneder (-5 år!) [51] Noter: Også Vintereg (Q. petraea), Duneg (Q. pubescens) og (måske) Rødeg (Q. rubra) Elmefamilien Elm (Ulmus sp.) GB: Elm Inderbark, rå eller kogt længe til "gelé", der kan ristes og laves til mel. Fra nær rod eller blottede rødder, bedst forår [4] Knopper og frugter (manna) rå [17a,b,18,20,34] Blade til te [3] Noter: Bl.a. Skovelm (U. glabra) Ægte kastanje (Castanea sativa) GB: Sweet chestnut Ikke vild i DK. Frugter ristede (skær kryds i så de ikke ”eksploderer”), puré (god i is), mel. Skal ”skrælles”, nemmest efter kogning, sent efterår [1,4,21,29,33,45,52] Suppe, fyld i fjerkræ, suppe, dessert [2,29] Nye skud og blade [17b] Blomster stegt med ost [29] Noter: Har sjældent brugbare frugter i DK Valnødfamilien Valnød (Juglans regia) GB: Walnut Nødder syltede som grønne, juli, rå, olie sent efterår [1,4] Unge blade til vin [29] Saft kan tappes om foråret [33] Blade til te [3] Snaps: Grønne nødder (august) skæres i kvarte, dækkes med snaps, trækker 3-6 måneder (-1 år), gerne i mørke, iltes en gang om måneden ved omrøring uden låg, filtreres 2 gange med 6 måneders mellemrum. Vinder meget ved lagring, helst mere end 7 år! Fortyndes 1:6 og står 2 uger. Sødes evt. med sukker [27,51] Rensede skaller kan bruges, trækker 3 måneder [27] Noter: Også Sort valnød/Eastern black walnut (J. nigra) (udplantet i DK) og andre Juglans-arter har spiselige nødder [F&N, Wiki] Hampfamilien Humle (Humulus lupulus) GB: Hops Meget unge skud og blade skræl, snit og spis rå, kogt eller smørstegt og tilsætte suppe og omelet eller frittata, senest maj [1,4,21,29,33,52] Fyld i puder [2] Kog blomsterne [4] I øl eller til te [20,¬29,¬¬45,¬51,¬¬54] Rødder koges, smager som asparges [47] Nældefamilien Stor nælde/Brændenælde/Skovnælde (Urtica dioica) GB: Stinging nettle Unge blade fra toppen + skud, rå eller koges til suppe, puré, som spinat, te, øl, vin mm, februar-juni [1,2,3,6,15,17a-g,18,20,21,23,29,33,34,41,42,43,44,48,51,52,61] Også grønkål, nældeboller og smør. God vejledning [3] Pandekager. Marts-september, få nye skud ved at slå gamle planter med le [13,20] Kog mindst 6 minutter for at ødelægge syren [4] Hele planten, også rødder [31] Kan bruges til øl [29] Tørrede, knuste blade gode i mel til brød (mere smag og næring) [20] Stængel og blomst(?) [35] Tørret til ”pesto” Noter: Se også U. urens Pluk kun indtil blomstring! Efter danner planten cystolither som kan ødelægge nyrerne [21] Liden nælde/Brændenælde (Urtica urens) GB: Annual nettle/Dwarf nettle/Small nettle Unge planter koges til suppe, omelet februar-juni [3] Som Stor nælde [34,41,44,48] Noter: Se også U. dioica, bedre end denne [23] Misteltenfamilien Mistelten (Viscum album) GB: European mistletoe Bær (svagt) GIFTIG! [45,46,50,61] Slangerodfamilien Hasselurt (Tveblad) (Asarum europaeum) GB: Haselwort/European wild ginger GIFTIG! [61] Slangerod (Hjertebladet slangerod) (Aristolochia clematitis) GB: European birthwort GIFTIG! [61] Syrefamilien Alm. syre (Rumex acetosa) GB: Common sorrel Unge blade rå (meget syrlige) i salat, supper, sauce, i stedet for æbler i tærter, i kødretter, kogt som spinat, omeletter og som puré, fra februar [1,2,13,15,16,17b-g,18,21,23,29,31,33,34,41,42,44,48,61] Kogning fjerne den skarpe smag [4,23] Kogt godt til fisk [20] Frø i grød, sønderjysk sursød suppe (suramsuppe) [15] Blomster som ”frø” [17c,d] Hele planten, også rødder [31] Noter: GIFTIG i store mængder pga. oxalsyre [14,21,61] Pas på forveksling med unge blade af Arum [21] Alm. rødknæ (Rumex acetosella) GB: Sheep sorrel Blade i salater og som smagsgiver i supper [2,3,17b,20,21,34,48] Blomster som ”frø” [17c,d] Frø i grød [15] Hele planten, også rødder [31] Kogt godt til fisk [20] Noter: GIFTIG i store mængder pga. oxalsyre, dog mindre farlig end alm. syre [14,61] Kruset skræppe (Rumex crispus) GB: Curled dock Yngste blade koges med vandskift [4] Dusksyre (Rumex thyrsiflorus) GB: Compact dock/Thyrse sorrel Blade [17b-g] Blomster som ”frø” [17c,d] Noter: GIFTIG i store mængder pga. oxalsyre, dog mindre farlig end alm. syre [14] Haverabarber (Rheum X rhabarbarum) GB: Rhubarb Forvildet i DK. Bladstængler, særligt det nederst stykke til grød, suppe, sirup, saft og kompot (gerne med kvan) [52] Stængler kan spises rå [Wiki] Noter: GIFTIG i store mængder pga. oxalsyre, langt mindre oxalsyre i stænglerne end i bladene Synonym R. undulatum. Også Vild rabarber (R. rhaponticum)? [52] Haveslangeurt (Bistorta officinalis) GB: Bistort Forvildet i DK. Blade i "buddinger", forår [1,29] Udvand og rist eller kog rødder [4,33] Forårsblade rå eller som spinat. Frø rå eller ristede [33] Noter: Synonym Polygonum bistorta Ferskenpileurt (Persicaria maculosa) GB: Red-leg Unge blade rå eller kogt som spinat [4] Nævnt i [2]: Blade rå i salater og sandwiches. Blomst [17e,f] Noter: Synonym Polygonum persicaria Bruges som Bistorta officinalis? Snerlepileurt (Fallopia convolvulus) GB: Black bindweed Frø i grød [15] Alm. boghvede (Fagopyrum esculentum) GB: Buckwheat Frø gode som korn [4,47] Noter: Svagt GIFTIGT stof i blomster og frøgemme, men ikke i stængel, blade og frømel [14] Salturtfamilien Alle Chenopodium og Atriplex-arter som spinat, højt nitratindhold [20] Strandbede (Beta vulgaris spp. maritima) GB: Seabeet Blade koges som spinat, i suppe, i grønsagstærte. Store afribbes mens de plukkes, unge rå i salat, april-oktober (december) [1,2,4,5,17c,d,29,33,41] Unge blomsterskud bedst (med blade). Rødder spises som rødbede, men smager mildere [5] mere sukkeragtigt [31] Gem vand fra dampning til fond [33] Noter: B. v. spp. vulgaris = Sukkerroe, Rød-, Foder- og Bladbede mm Hvidmelet gåsefod (Chenopodium album) GB: Fat hen Hele planten rå, bedre som spinat, grøntsag eller i suppe og gratin [1,2,3,4,6,15,17b-f,21,¬29,33,34,¬41,¬42,¬44] Frø i grød og brød. Udvandes natten over [15,33] Spirer af frø, blomsterklaser i salat eller wok [33] Noter: Andre Chenopodium end de her nævnte? Forveksles nemt med mælder Atriplex se Kilebæger og Svinemælde. Gåsefod indeholder små mængder saponiner, skal koges hvis man skal spise meget. Ligesom spinat kan de opkoncen¬trere nitrat, undgå at plukke i gødede områder [33] Pas på forveksling med arter af natskygge [21] Stolthenriks gåsefod (Chenopodium bonus-henricus) GB: Good king Henry Blade koges som spinat, stængler som (dårlig?) spinat, hele året [1,2,4,21,33,34,61] I suppe og gra¬tin. Blomsterstande særligt gode [2,29] Unge spirer som asparges eller spinat. Kan etioleres med strå, blade i gratin og frikadeller [3,34] Salat [6,29,33] Noter: Se Chenopodium album Hjertebladet gåsefod (Chenopodium hybridum) GB: Maple-leaved goosefoot Hele planten rå, bedre som spinat, grøntsag eller i suppe og gratin [2,3,29] Noter: Se Chenopodium album Rød gåsefod (Chenopodium rubrum) GB: Red goosefoot Hele planten rå, bedre som spinat, grøntsag eller i suppe og gratin [2,3,21] Noter: Se Chenopodium album Strandmælde (Atriplex littoralis) GB: Grassleaf orache Garniture til strandkål (som ”mælde”) [31,34,42] Noter: Dejlig salt ”chips” rå Svinemælde (Atriplex patula) GB: Spear saltbush/Common orache/Spear orach/Spreading orach Unge blade som spinat og grønkålssuppe, smager mildt [3,4,21,23,29,31,34,41] Salat [6,34,41] Noter: Ligner gåsefod meget, lige så god [3] Alle danske mælder kan spises [23] Stilkløs kilebæger (Atriplex portulacoides) GB: Sea purslane Blade rå i salat, til fisk/skaldyr og over ristede rodfrugter. Kan også koges for at fjerne salten, syltes, sent forår - sent efterår [2,5,29] Noter: Synonym Halimione portulacoides. Også Stilket Kilebæger Atriplex pedunculata og andre mælder Atriplex sp.? Spydmælde (Atriplex prostrata) GB: Spear-leaved orache Kog som spinat [5,21,34,41,42] Salat [6,34,41] For bitter til salat [21] God i suppe og som grøntsag [29] Noter: Synonym A. latifolia? Også Tykbladet mælde/”Babington’s orache” (O. glabriuscula) og “Frosted orache” (O. lacinata) Salturt/Kveller (Salicornia europaea) GB: Marsh samphire/Glasswort Rå i salat, kog/damp/blancher hele planten, unge som spinat, ældre som asparges eller sylt, sommer [1,2,4,29,31,33,34,41,52] God som pickles [20] Noter: Dejlig salt snack rå. Også andre Salicornia-arter og ”Perennial glassworth” Sarcocornia perennis (ikke i DK) [5] Portulakfamilien Portulak (Portulaca oleracea) GB: Common purslane Kan bruges som salatplante [61] Noter: Både Vild portulak (ssp. oleracea) og Haveportulak (ssp. sativa) Stor vandarve (Montia fontana) GB: Spring beauty/Water-blinks/Water chickweed Skræl og kog rod, unge blade (rå?) [4] Liden vandarve (Montia minor) GB: Spring beauty/Dwarf montia Skræl og kog rod, unge blade (rå?) [4] Noter: Sjælden i DK Spiselig vinterportulak (Claytonia perfoliata) GB: Miner´´s lettuce/Winter purslane/Spring beauty/Indian lettuce Indført som køkkenurt. Stængler og blade. Forvildet [48] Noter: Synonym Montia perfoliata Nellikefamilien En del arter i familien indeholder giftige saponiner, mest i frøene [20] Stor fladstjerne (Stellaria holostea) GB: Greater stichwort Marginalt spiselig [21] Alm. fuglegræs (Stellaria media) GB: Chickweed Blade og unge skud koges eller rå (smager af græs) f.eks. tomatsalat, suppe. Hele året (insektæg om sommeren) både kogt, stuvet og rå [1,2,3,4,6,13,15,18,20,21,23,29,31,33,34,41,42,44,52] Også blomster [17a,e,f,g] Frø males som jævning til supper og melstrækker, meget små [33,34] Alm./ensidig hønsetarm (Cerastium fontanum) GB: Common mouse-ear Spinat og gemyse, hakkes som pålæg i smør, april [3] Overjordiske dele [23,31] Spergel (Spergula arvensis) GB: Corn spurrey Grønne dele, hak, damp, svits med grøntsager. Frø bitre [47] Noter: Frø anvendt i stenalderen? Klinte (Agrostemma githago) GB: Common corncockle MEGET GIFTIG! Mest gift i frø [14,61] Noter: Unge blade i kødretter, forår [3] Blæresmælde (Silene vulgaris) GB: Bladder campion Unge blade koges i 10 minutter [4] Nævnt i [2]: Blade rå i salater og sandwiches Alm. sæbeurt (Saponaria officinalis) GB: Soapwort Svagt GIFTIG [14] Sæbe af rod [2] Bakkenellike (Dianthus deltoides) GB: Maiden pink Blomst som krydderi [36,41] Blade til te [3] Snaps: Blomster plukkes, inden blomsten folder sig helt ud i juni, de grønne bægerblade fjernes, dækkes med snaps, trækker i 2-4 dage, filtreres. Lagres nogen tid. Fortyndes ca. 1:6 [27] Åkandefamilien Gul åkande (Nuphar lutea) GB: Yellow water-lily/Spatterdock/Cow lily/Yellow pond-lily Svagt GIFTIG [61] Noter: Jordstængler har været brugt som menneskeføde, men de er svagt giftige [31] Stivelsen bruges (stadig) som ”kartoffelmel”, tidligt forår eller sent efterår [20] Hvid nøkkerose (Nymphaea alba) GB: European White waterlily/White lotus/Nenuphar Svagt GIFTIG [61] Noter: Jordstængler har været brugt som menneskeføde, men de er svagt giftige [31] Stivelsen bruges (stadig) som ”kartoffelmel”, tidligt forår eller sent efterår [20] Ranunkelfamilien Mange giftige arter, indeholder benzylisochinolinalkaloider og andre giftige og irriterende stoffer [20] Druemunke (Actaea spicata) GB: Baneberry (Svagt) GIFTIG Bær og frø [14,40,45,50,61] Noter: Rød druemunke (A. erythrocarpa) også GIFTIG! [45] Engblomme (Trollius europaeus) GB: Globe-flower (Svagt) GIFTIG Saft [14,50,61] Våradonis (Adonis vernalis) GB: Pheasant´´s eye/False hellebore (Svagt) GIFTIG Også Høstadonis (A. autumnalis) [14,61] Engkabbeleje (Caltha palustris) GB: Kingcup/Marsh marigold GIFTIG saft og plante [3,14,15,50,61] Noter: Eddikesyltede blomsterknopper som kaperserstatning [15] Hvid julerose (sort nyserod) (Helleborus niger) GB: Christmas rose/Black hellebore MEGET GIFTIG! Hele planten [14,50,61] Også Grøn nyserod (H. viridis) [14,50,61] og Stinkende nyserod (H. foetidus) [50,61] samt Orientalsk julerose (H. orientalis)? Erantis (vinterblomme) (Eranthis hyemalis) GB: Winter aconite? (Svagt) GIFTIG. Knolde [14] Akeleje (Aquilegia vulgaris) GB: European columbine/Common columbine (Svagt) GIFTIG. Hele planten [14,61] Kornridderspore (Consolida regalis) GB: Forking larkspur MEGET GIFTIG! Plante og frø, også dyrkede Delphinium-arter [14] Svagt giftig(?) [61] Jomfru i det grønne (Nigella damascena) GB: Love-in-a-mist Frø brugt som krydderi [20] Noter: Forvildet få steder. GIFTIG? Ægte stormhat (venusvogn) (Aconitum napellus) GB: Monkshood/Aconite/Wolf´´s bane DØDELIGT GIFTIG! Hele planten [14,41,50,61] Gælder alle Aconitum-arter [50] Alm. skovranke (klematis) (Clematis vitalba) GB: Old man´´s beard (Svagt) GIFTIG. [14,61] Nikkende kobjælde (Pulsatilla pratensis) GB: Small pasque flower (Svagt) GIFTIG. Hele planten, også Opret kobjælde (P. vulgaris) og Vårkobjælde (P. vernalis) [14,50,61] Hvid anemone (Anemone nemorosa) GB: Wood anemone (Svagt) GIFTIG. Hele planten, 30 planter er dødelig dosis [14,50,61] Gælder også haveformer som Høstanemone (A. hupehensis) [50] Gul anemone (Anemone ranunculoides) GB: Yellow anemone/Yellow wood anemone/Buttercup anemone (Svagt) GIFTIG. Hele planten bortset fra blomst [14,50,61] Blå anemone (Hepatica nobilis) GB: Common hepatica/Liverwort/Kidneywort/Pennywort (Svagt) GIFTIG. Hele planten [14,50,61] Bidende ranunkel (Ranunculus acris) GB: Meadow buttercup/Tall buttercup MEGET GIFTIG! Saft [14,50,61] Synonym R. acer Agerranunkel (Agersmørblomst) (Ranunculus arvensis) GB: Corn buttercup MEGET GIFTIG! Saft [14,61] Knoldranunkel (Løgranunkel/Løgsmørblomst) (Ranunculus bulbosus) GB: Bulbous buttercup MEGET GIFTIG! Saft [14,50,61] Tiggerranunkel (Ranunculus sceleratus) GB: Celery-leaved buttercup MEGET GIFTIG! Saft [3,14,50,61] Ranunkler (Ranunculus sp.) GB: Buttercups Arter ikke nævnt som ”meget giftige” er (svagt) GIFTIGE [14,61] Vorterod (Ranunculus ficaria) GB: Lesser celandine GIFTIG særlig jordstængel og yngleknopper [13,20,43,61] Noter: Blade i små mængder i salat [3,43] Blomster [17b] Kan spises uden problemer før blomstring [61] Synonym Ficaria verna. Arkæologiske fund viser at de tykke rødder blev ristet og poppet som popcorn [20] Pæonfamilien Bonderose (Paeonia officinalis) GB: European peony/Common peony (Svagt) GIFTIG Hele planten? Særligt blomster og frø [14] Også andre Paeonia sp.? Berberisfamilien Alm. berberis (Berberis vulgaris) GB: Barberry Bær [4,45,46] Friske eller tørrede bær til fisk [20] Saft, likør og syltetøj (uden frø) [45,54] Kandiserede bær som slik [54] Svagt GIFTIG (resten af planten?) [61] Noter: Hækberberis (B. thunbergia) samt B. aggregata og B. gagnepainii har uspiselige bær [46] Mahonie (Mahonia aquifolium) GB: Oregon-grape Forvildet haveplante i DK. Bær til saft, syltetøj, gelé og snaps [45,Wiki] GIFTIG! (Fejl??) [46] Valmuefamilien Kornvalmue (Papaver rhoeas) GB: Common poppy (Svagt) GIFTIGT stof i alle dele inkl. mælkesaft! [14,61] Frø fra frøstande som birkes på bagværk, pasta, i honning som "dressing" til frugt, efterår [1,21,29,¬33] Bladrosetten i forårssalat i Italien eller som spinat [20,33] Sirup af kronblade [33] Opiumvalmue (Papaver somniferum) GB: Opium poppy MEGET GIFTIG! Mælkesaft i alle dele undtaget frø [14,20,50] Noter: Frø kan bruges som (er) birkes [20] Strandhornskulpe (Glaucium flavum) GB: Yellow hornpoppy (Svagt) GIFTIG. Meget sjælden i DK. Også Rød hornskulpe (G. corniculatum) Mælkesaft [14] Svaleurt (Chelidonium majus) GB: Greater celandine/Tetterwort MEGET GIFTIG! Mælkesaft i alle dele [14,50,61] Jordrøgfamilien Lægejordrøg (Fumaria officinalis) GB: Common fumitory/Earth smoke MEGET GIFTIG! Alle dele [14] Hulrodet lærkespore (Corydalis cava) GB: Hollowroot MEGET GIFTIG! Også Liden lærkespore (C. intermedia) Alle dele, særligt rodknolde [14,61] Korsblomstfamilien Rank Vejsennep (Sisymbrium officinale) GB: Hedge mustard Yngre blade koges som gemyse, skal blandes ellers for stærk, maj [3] Løgkarse (Alliaria petiolata) GB: Garlic mustard/Jack-by-the-hedge/Hedge garlic Blade hakket i salater, sauce, forår og efterår [1,18,21,41,42,43,44,52] Kogt som (smagløs) grøntsag [2,21,42] April til august, men bedst om foråret lige før blomstring [13,29] Også blomster og frø¬kap¬sler [17a,b,c,d,g,¬33,¬41] samt rødder [21] Kan bruges hele vinteren [42] Farvevajd (Isatis tinctoria) GB: Woad GIFTIG. Farvestoffet indigo der udvindes af de forgærede planter er giftigt [61] Vellugtende aftenstjerne (Natviol) (Hesperis matronalis) GB: Dame’s rocket Forvildet i DK. Blomst, særligt god i salat [36] Alm./Udspærret vinterkarse (Barbarea vulgaris) GB: Common wintercress/Yellow rocket Blade unge til salat, kogt som kål [21,29,33,42] Nævnt i [2]: Blade rå i salater og sandwiches. Unge blomsterstængler kogt eller dampet [33,42] Fra vinter/tidligt forår Noter: Langskulpet vinterkarse/American wintercress (B. verna) findes forvildet i DK og kan bruges på samme måde [21] Tyndskulpet brøndkarse (Nasturtium microphyllum) GB: One-row yellow-cress/Watercress Kogt [18,44] Rå i salat, ældre bedst(!) [3,44] Noter: Se også Tykskulpet brøndkarse. Pluk kun til rå brug i rent, rindende vand pga. fare for leverikte! Synonym Rorippa microphyllum Tykskulpet brøndkarse (Havebrøndkarse) (Nasturtium officinale) GB: Watercress Blade koges som grøntsag, i suppe eller til æg, ældre bedst(!), året rundt [1,3,17a,c,d,e,f,g,20,21,¬33,¬34,61] Blade som spinat, rå. Stængler som syltet agurkeerstatning [3,29] Blade og stængler koges [4,29] Blomster [17b] Blade til suppe [33] Nævnt i [52] Noter: Se også Tyndskulpet brøndkarse. Pluk kun til rå brug i rent, rindende vand pga. fare for leverikte! Synonym Rorippa nasturtium-aquaticum Peberrod (Armoracia rusticana) GB: Horseradish Sjælden forvildet i DK. Rod (graves op, udblødes, renses) skrælles, rives, tilbehør til kød, fisk, sauce og på sandwiches, meste af året, bedst sent efterår [1,3,4,21,29,33,42,44,52] Unge blade rå eller kogte [4,21,33] Rod kan fryses [18] Rod kan koges, bliver mindre stærk. Spirede frø i salat [33] Vandkarse (Cardamine amara) GB: Large bittercress Blade og blomster i dressing og som drys, vinter og meget tidligt forår, bliver for bitter om sommeren [18,21,42,61] Noter: Se også Rosetspringklap (C. hirsuta) Skovspringklap (Cardamine flexuosa) GB: Wavy bittercress/Wood bittercress Nævnt i [2] Blade og blomster [17b,c,21] Noter: Se også Rosetspringklap (C. hirsuta) Rosetspringklap (Cardamine hirsuta) GB: Hairy bittercress Hele planten sød-mild pebersmag salater, sandwich, med flødeost, tidligt forår til efterår (blade hele året) [1,17a,b,g,21,29] Nævnt i [2] Unge blade mildest [4] Engkarse/sumpkarse (Cardamine pratensis) GB: Lady´´s smock/Cuckoo flower Hele planten, pebersmag, salater, sandwich, med flødeost, forår til efterår [1,2,15,21,29,34,41] Dansk kokleare (Cochlearia danica) GB: Early scurvy grass Blade og blomster rå (udvandet og vasket) i salater og sandwiches ("bedste af alle vilde planter i sandwich"), forår-sommer [2,31] Lægekokleare (Cochlearia officinalis) GB: Common scurvy grass Blade og blomster rå (udvandet og vasket) i salater og sandwiches ("bedste af alle vilde planter i sandwich"), forår-sommer [2,4,15,18,20,34,38,41,42,44,48] Også som spinat [3,23,34,42] Umodne frø [41] Snaps mod skørbug [34] Noter: Også "Engelsk kokleare"/"English scurvy grass" (C. o. spp. anglica) og ("Northern scurvy grass" spp. scotica, anglica) smager bedre end den bitre spp. officinalis [29] Meget bitter rå. Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris) GB: Shepherd´´s purse Unge blade rå i salater, gemyse og i sandwiches [3,6,15,17b,c] Nævnt i [2] Blade koges, smager af kål [4] Frø har nøddeagtig smag [17d,34] Overjordiske dele rå og kogt eller te [31,34,41] Noter: Kan være inficeret med giftig svamp? [18] Der tænkes vist på ”hvidrust” (Albugo candida) der er giftig for kreaturer, men nem at se, når man plukker planten (forvreden plante, hvid skorpe) Alm. pengeurt (Agerpengeurt) (Thlaspi arvense) GB: Field penny-cress Blade i salat [15] Blade rå eller kogte [4,6] Overjordiske dele [31] Strandkarse (Lepidium latifolium) GB: Broadleaved pepperweed/Pepperwort Unge blade og skud smager som peberrod [52] Også frø, f.eks. i wok [Wiki] Hjertekarse (Hjerteskulpet karse) (Cardaria draba) GB: Whitetop/Hoary cress Frø som pebererstatning [61] Noter: Synonym Lepidium draba Sandsennep (Diplotaxis tenuifolia) GB: Perennial wall rocket Ret sjælden i DK. God i salat, nøddeagtig/pebret smag [5,21] Blomst [36] Raps (Brassica napus) GB: Rape Forvildet i DK. Frø til olie, unge blade, top- og sideskud rå i salat. Rødder kogt men ikke gode [29] Noter: Kålrabi er en spiselig, dyrket varietet (rod og bladtop) [48] Sort sennep (Brassica nigra) GB: Black mustard Sjælden i DK. Frø som krydderi (sennepssmag), sensommer [1,21,29,33] Blade rå, kogte i salat eller som spinat. Blomsterstængler og -hoveder koges let. Stærk smag [21,29,33] Havekål (Brassica oleracea) GB: Wild cabbage Ikke vild I DK. Damp eller kog unge blade og skud [5,29] Noter: Vokser på (kalk-)klippekyster i Sydvesteuropa. Dyrkede varianter: Grøn-, Kina-, Blom-, Hvid-, Rød-, Marv-, Pynte- og Rosenkål samt Kålrabi og Broccoli. Marv- og Pyntekål [48] Agerkål (Brassica rapa ssp. campestris) GB: Field mustard/Turnip mustard Blade i stuvning og grøn gratin [3] Alt kan spises, rå eller tilberedt [23,36] Rødder til mel [18] Agersennep (Sinapis arvensis) GB: Wild mustard/Charlock Unge blade som spinat eller i salat (skarp smag) [3] Noter om Brassica nigra i [33] muligvis om denne? Blade, blomster, frø og frøstande [41] Gul sennep (Sinapsis alba) GB: White mustard Unge blade og blomster, rå. Hele planten kogt [4] Salatsennep (Eruca sativa) GB: Rocket/arugula Forvildet Blomst og frøkapsel [36] Strandsennep (Cakile maritima) GB: Sea rocket Blade og kapsler rå og kogte, pebrede/bitre [4,5,31] Rødder til mel (i tilfælde af hungersnød!) [5] Blomster i salat, pikant smag [31] Strandkål (Crambe maritima) GB: Sea kale Unge skud spises rå i salat. Unge blomster kan koges som broccoli, juni. Nedre dele af stængel koges, kan etioleres som asparges [1,5,15,18,20,23,29,33,34,41,44,48] Blade koges [4,5,17c,d,¬31,¬33] Rodknold spiselig. Blade kan syltes [33] Grønne, umodne frø [48] Noter: Pluk kun lidt fra hver plante. Soldugfamilien Rundbladet soldug (Drosera rotundifolia) GB: Common sundew/Round-leaved sundew (Svagt) GIFTIG Også Langbladet soldug (D. anglica) og Liden soldug (D. intermedia) Kirtelsekret [14] Stenurtfamilien Alm. sankthansurt/Rød sankthansurt (Hylotelephium telephium) GB: Orpine Nævnt i [3] Blomst og blad [17,e,f,g] Blade i stuvning [18] Blade og unge stængler [41] Blade udvandes et par timer, stuves eller rå i salat [44] Noter: Synonym Sedum telephium Bidende stenurt (Sedum acre) GB: Goldmoss stonecrop/Biting stonecrop/Wallpepper (Svagt) GIFTIG Hele planten [14,61] Noter: Stærk pebersmag, i salat [29] Klippenavleurt (Umbilicus rupestris) GB: Wall pennywort/Navelwort/Penny-pies, Haveplante I DK. Blade rå i salat eller sandwich [29] Stenbrækfamilien Stenbræk (Saxifraga sp.) GB: Saxifrages Blade rå eller kogte [4] Småbladet milturt (Chrysosplenium oppositifolium) GB: Golden saxifrage Koges [29] Noter: Relativt sjælden i DK. Også Alm. milturt (C. alternifolium)? Ribsfamilien Fjeldribs (Ribes alpinum) GB: Alpine currant Bær har fad smag [45] Spiselige [46] Solbær (Ribes nigrum) GB: Blackcurrant Bær rå, tørrede og i syltetøj og is samt rom, sommer. Gode at fryse [1,4,33,45,46,51,52] Knopper og blade i suppe, tørret som te [17a,b,g,33,42] Snaps: Modne bær dækkes med snaps, trækker 2-6 måneder, filtreres. Kan med fordel lagres. Sød evt. med honning eller sukker [27] Eller brug bær der har været brugt i solbærrom [51] Ribs (Haveribs) (Ribes rubrum) GB: Redcurrant Bær rå, syltetøj, gelé, tærter, supper og sovs. Si frø fra. Tørre blade og blomster som te, sommer. Også vin [1,4,21,33,45,52,54] Noter: Friske blade indeholder blåsyre (?) [33] Blodribs (R. sanguineum) uspiselige [46] Vild ribs (Ribes spicatum) GB: Nordic redcurrant Som R. rubrum [45] Stikkelsbær (Ribes uva-crispa) GB: Gooseberry Bær rå eller syltetøj, sovs, tærter, højsommer [1,4,21,33,45,46,52,54] Friske blade i salat, men indeholder små mængder blåsyre(?) [33] Snaps: Modne bær dækkes med snaps, trækker 2-3 måneder, filtreres. Lagres et år [27] Rosenfamilien Alm. mjødurt (Filipendula ulmaria) GB: Meadowsweet Blomster giver honningsmag til stuvede æbler og rabarber, sirup, vindrik, likør, vin, eddike, syltetøj og te, sommer. Blomsterhoveder, blade og rødder til te, sommer [2,3,17c-f,18,33,41,44] Blade til salat, suppe, sovs eller i spinat, bitre, tidligt forår. Blomsterknopper som krydderi, evt. i estragon-eddike [3,15,17c-f,18,33] Snaps: Godt udsprungne blomsterstande dækkes med snaps, trækker 1 uge, filtreres. Lagres længe. [18,51] Noter: Svagt GIFTIG [61] Det samme gælder Knoldet mjødurt (F. vulgaris) GB: Fern-leaf dropwort Synonym F. hexapetala Særligt knoldene [61] Korbær (Rubus caesius) GB: Dewberry Bær rå, tærtefyld, syltetøj og saft [4,21,29,33,40,45,54] Blade som te [33] Multebær (Rubus chamaemorus) GB: Cloudberry Bær rå og syltetøj, efterår [1,45] Bedst som syltetøj [29,40] Kan fryses [45] Brombær (Rubus fruticosus) GB: Blackberry/Bramble Bær rå, syltetøj, budding mm sensommer til efterår [1,4,17e,f,18,31,33,40,44,45,46,51,52,54,61] Sorbet, is, mousse, kage, chutney, eddike, sirup, gelé, vin og likør [2,21,29,45,46] Nye skud, knop¬per, blomster og blade rå i salat, tørrede til te [3,17a,b,f,g,21,33] Kan fryses [45] Snaps: Modne bær dækkes med snaps, trækker 2-4 (6) måneder, filtreres. Sødes evt. med honning. Lagres evt. 3-12 måneder. Fortyndes efter smag. Bær kan samles over længere tid og gemmes i fryseren [27] Noter: Ca. 80 småarter der ofte smager forskelligt [31] ”Spidsbærrene” er de bedste [21,54] Hindbær (Rubus idaeus) GB: Raspberry Bær rå, syltetøj, budding, eddike, fyld i fjerkræ, sommer [1,4,17e,f,18,21,31,33,40,44,45,46,51] + Omelet, dessert, likør og vin [2,29,52] Blade rå i salat, dampet som asparges [17b,e,f,33] Tørre blade som te [3,33] Snaps: Bær dækkes med snaps, trækker 1 uge-3 måneder, filtreres, Lagres nogen tid. Fortyndes 1:1. Kan sødes med sukkerlage [27] Noter: I det nordlige Skandinavien findes også Agerbær (Markhindbær) (R. arcticus) ”verdens bedste bær” [40] Fruebær (Stenbær) (Rubus saxatilis) GB: Stone bramble Bær gode til gelé, saft og syltetøj, også rå [40,45] Hunderose (Rosa canina) GB: Wild rose Kronblade samles lige før de falder af, rå i salat, udtræk i vin, likør, vand, olie, eddike, syltetøj, honning, slik og gelé, sommer. Hyben sirup og "dessert", sensommer-efterår [1,17b,c,d,21,23,¬33,¬52,¬¬54] + Blomster i desserter, is, sirup, sandwiches, kandiserede, i isterninger, i vand. Blade som te. Hyben suppe, tærte, slik, sauce, sirup, gelé, vin og syltetøj [2,3,21,23,29,40,45,46] Hyben rå (tyg for juice) eller knus/kog til sirup [4,17e,f,g] Hyben, blade og kerner til te [3] Snaps: Hele modne hyben dækkes med snaps, trækker 1-1½ måned, filtreres. Fortyndes efter smag Kan evt. sødes. Behøver ikke renses. Klitrose (R. pimpinellifolia): Hele modne hyben parteres, kan evt. renses og tørres let, dækkes med rigeligt snaps (da det ellers bliver til gelé), trækker (½-)1-1½ måned, filtreres. Vinder ved lagring. Fortyndes efter smag. Kan evt. sødes [27,51] Blomster plukkes før udspring dækkes med snaps, trækker 2 uger, filtreres. Fortyndes 1:4 [27] Noter: Også Agerrose/Field rose (R. arvensis), Æblerose/Sweetbriar (Eglantine) (R. rubiginosa), Langstilket filt-rose/Downy rose (R. tomentosa) og andre [2] samt Blågrøn rose (R. dumalis) [45] + Rynket rose (R. rugosa) (S. d.) Rynket rose (“Hybenrose”) (Rosa rugosa) GB: Rugosa rose/Japanese rose/Ramanas rose Hakkede kronblade og knopper i pandekager, salat, gelé, saft, juni-juli [16,21,41,51] Sorbet [13] Hyben: Rå, suppe, sirup, te og syltetøj, september [13,18,21,35,41,44,45,46,51,52] Snaps: Hele modne hyben parteres, kan evt. renses og tørres let, dækkes med rigeligt snaps (da det ellers bliver til gelé), trækker 2-3 uger, filtreres [18,51] Noter: Se også Hunderose (R. canina) Alm. agermåne (Agrimonia eupatoria) GB: Common agrimony Te, lægeplante. Tørrede blomster og blade, sommer [2] Nævnt som grøntsag [6] Overjordiske dele [31] Snaps: Blomsteraks tørres to døgn, dækkes med snaps, trækker en uge, filtreres. Lagres nogen tid. Fortyndes efter smag [27] Blodstillende bibernelle/Vingefrøet bibernelle (Sanguisorba minor) GB: Salad burnet Blade sparsomt rå i salat, med hytteost og i drinks, stærk, bitter smag, forår-efterår [2,29] Noter: Synonym Poterium sanguisorba Lægekvæsurt (Sanguisorba officinalis) GB: Great burnet Blade rå eller kogte, velsmagende [4] Noter: Sjælden i DK Febernellikerod (Geum urbanum) GB: Herb bennet Rod smager og lugter som nellike, æbletærte, kaffe og sauce, forår og sommer. Også som duft til tøj [2,34,41,61] Unge blade i salat, te og suppe [3,15,34] Blomst i salat [41] Snaps: Rod graves op forår eller efterår, renses, skæres i skiver, dækkes med snaps, trækker 3 uger – flere måneder, filtreres. Fortyndes 1:6 [18,27] Alm. gåsepotentil (Argentina anserina) GB: Silverweed Rødder rå, bagte, dampede, kogte eller tørret og malet til mel. Skrub/skræl, bedst efterår, kastanje¬smag [1,21,29,41] Blade i salat, spinatsuppe og som gemyse, smager stærkt [3,15,34] Rod (rå) stegt eller kogt som pastinak [4,15] Overjordiske dele (blade og blomster) i salat eller kogt [23,31,35,41] Noter: Synonym Potentilla anserina Tormentil (Potentilla erecta) GB: Common tormentil Snaps: Rodstokken lige under bladrosetten graves op om sommeren, renses, tørres evt., skæres i ski¬ver, dækkes med rigeligt snaps, trækker (3-) 7-14 dage (-2 måneder), filtreres. Lagres så længe som muligt. Fortyndes (kraftigt) efter smag 1:10+. Roden kan bruges igen og opbevares tørret eller frossen [27] Skovjordbær (Fragaria vesca) GB: Wild strawberry Bær rå, sauce, syltetøj, juni-september [1,2,4,15,18,21,29,33,40,44,45,46,52,61] Friske blade i te, forår-tidlig sommer [2,3,15,18,61] Nye skud og blade [17b] Rod som kaffeerstatning [33] Snaps: Dæk bær med snaps, tilsæt evt. en stang vanilje. Træk i 1-2 uger. Tilsæt evt. honning. Bliver bedre ved lagring [18] Modne bær dækkes med snaps, trækker 3-14 dage, filtreres. Sødes evt. med honning eller sukker. Vinder ved lagring, men gelerer ved længere tids opbevaring [27] Noter: Bakkejordbær (F. viridis) endnu bedre [40,45] Smager fadt [61] Løvefod (Alchemilla sp.) GB: Lady´´s mantle Salat, suppe, postej, forårsblade [6,34,41] Skovæble (Vildæble) (Malus sylvestris) GB: Crab apple Æbler: Gelé, i smør, stegte, sirup, vin, eddike, cider, surjuice og kandiserede blomster, efterår [2,18,¬21,29,40,44,45,51,54] Kan tørres, ofte sure, for mange kan give diarre [4] Blade og æbleskræl til te [3] Snaps: Nyudsprungne blomster dækkes med snaps, trækker 4 dage, filtreres. Pigeoner og paradisæble: Fuldmodne æbler halveres, dækkes med snaps, trækker 10+ uger, filtreres. Vinder ved lagring i 1 måned - flere år. Fortyndes 1:1-1:6 og lad stå nogle dage. Tilsæt evt. kanel og/eller sød med sukker [27] Noter: Samme gælder naturligvis for Alm. æble (Malus domestica) [45] Pære (Pyrus communis) GB: European pear Frugter rå, henkogte, tørrede, cider, [45] Snaps: Modne frugter skæres i stykker, dækkes med snaps, trækker i 3 måneder, filtreres. Kan evt. sødes med honning eller sukker [27] Noter: Synonym P. pyraster ”Vild pære” Alm. bærmispel (Amelanchier lamarckii) GB: Juneberry Bær spiselige, marmelade, gelé og saft [28,45] Bær velsmagende [12] Kan tørres som rosiner [45] Noter: Gælder også Langstilket bærmispel (A. confusa) og Ellebladet bærmispel (A. alnifolia) [28?] Aksbærmispel (Amelanchier spicata) GB: Thicket shadbush/Low juneberry/Dwarf serviceberry Bær spiselige, marmelade og saft [28] Bær uden smag [12] Akselrøn (Sorbus aria) GB: Whitebeam Bær klar efter frost [29,54] Sirup og gelé [46] Noter: Også andre Sorbus-arter [3] F. eks. Klipperøn (S. rupicola) (synonym S. salicifolia) der er sjælden [46] Alm. røn (Sorbus aucuparia) GB: Rowan/Mountain ash Bær syltetøj, saft, gelé også ølbrygning, alkoholfremstilling (bitter, likør, vin) og madding i fugle¬fælder, sensommer-efterår, bedst oktober efter frost [1,2,4,18,29,31,40,44,45,46,51] Bær i frugt¬suppe [3] Unge blade, blomster og bær i te [18] Helt unge bladskud i salat [52] Snaps: Modne bær plukkes efter frost eller fryses 2 dage. Dækkes med snaps, trækker i 1-6 uger, filtreres. Lagres længe. Fortyndes efter smag (til farven er lys) og trækker herefter mindst en måned. Kan evt. sødes [27,51] Blomster dækkes med snaps, trækker i 2-4 dage, filtreres [51] Noter: Også andre Sorbus-arter [3,45] Bær GIFTIG rå (pga. amygdalin i stenfrugt?) [21,50] Seljerøn (Sorbus intermedia) GB: Swedish whitebeam Bær rå [17e,f,g] Stegte, mos, suppe, grød, syltetøj, snaps, mel og tørret til ”bornholmske rosiner [45] Noter: Se Alm. røn (Sorbus aucuparia). Også andre Sorbus-arter [3] Tarmvridrøn (Sorbus torminalis) GB: Wild service tree Meget sjælden i DK. Frugt modnes indendørs og spises rå som slik, skal have frost, september-oktober. Kan bruges til ølbrygning, vin og i alkohol [1,54] Noter: Se også Alm. røn. Tarmvridsrøn er så sjælden i DK, at man ikke bør samle frugter. Det samme gælder Finsk røn (S. hybrida) [45] Dværgmispel (Cotoneaster sp.) GB: Cotoneasters Bær uspiselige [45,46] Rød dværgmispel (C. scandinavicus synonym C. integerrimus) lader til at være GIFTIG! [45] Noter: Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) GB: Hawthorn Unge blade og knopper rå, salat, kartoffelsalat, sauce april-maj, bær rå, syltetøj, efterår [1,4,21,29,¬33,¬34,45,46,54] Blade te, blomster sirup, is, likør, i vin og isterninger, vin og budding, forår. Bær rå, gelé, chutney, sovs og vin, efterår [2,17e,f,g,21,29] Blomster og knopper [17b] Tørret frugt males til mel til bagning, blomster i frugtsalat, dessert og surmælksprodukter [33,45] Snaps: Blomster plukkes før udspring, dækkes med snaps, trækker 3-5 dage, filtreres. Fortyndes 1:6. Bær dækkes med rigeligt snaps (ellers bliver det til gelé), trækker 6-8 uger, filtreres. Fortyndes 1:1. Bær kan med fordel fryses før brug [27,51] Noter: Også Alm. hvidtjørn (C. laevigata) GB: Midland hawthorn te og vin [18,45] Bær [54] Som Engriflet, men blomster meget stærke [21] Surbær (Aronia sp.) GB: Chokeberry Rå, tørrede og som gelé [4] Noter: Pas på forveksling med den giftige Vrietorn. Rødfrugtet surbær (A. arbutifolia) og Sortfrugtet surbær (A. melanocarpa) sjældne forvildet, plantes ud til vildt. Fuglekirsebær (Prunus avium) GB: Wild cherry/Bird cherry Bær i alkohol [1,21] Nogle bær rå [4,21,33,40,45,61] Syltetøj, saft og desserter [33,40,45,52] Bær i snaps, vin og suppe. Harpiksen kan spises [29] Bærstilke og blade til te [3] Noter: Sten GIFTIGE! (Som alle stenfrugter) Mirabel (Kirsebærblomme) (Prunus cerasifera) GB: Cherry plum Bær rå, marmelade, tærte og grød [21,45,51,52,54] Noter: Sten GIFTIGE! (Som alle stenfrugter) Surkirsebær (Kirsebær) (Prunus cerasus) GB: Sour cherry Bær rå, saft, syltetøj, grød, likør og tærtefyld. Kan fryses [21,45,46] Noter: Bær af Laurbærkirsebær (”Kirsebærlaurbær”) (P. laurocerasus) GB: Cherry laurel er uspiselig [46] Sten GIFTIGE! (Som alle stenfrugter) Sveskeblomme (Blomme/Mirabelle/Kræge) (Prunus domestica) GB: Plum/Damson/Mirabel¬le/Bul¬lace Frugter rå, syltetøj, sovs til vildt, vin. Kan fryses efter kogning [33,45,52,54] Blomster som te eller pynt i salat [33] Snaps: Blommer deles og udstenes, dækkes med snaps, trækker 1-2 uger, filtreres og sødes evt. med sukker og kanel. Hvis sukker tilsættes sammen med blommerne skal flasken rystes dagligt. Kan trække uden omrystning i op til 3 måneder efter den første uge og evt. tilsættes vaniljesukker [27] Mirabellesnaps: Modne frugter dækkes med snaps, trækker 3 måneder, filtreres. Sten fra marmeladeproduktion dækkes med snaps, trækker 4-5 måneder, filtreres [27] Noter: Prunus domestica ssp. domestica = Blomme/Plum. ssp. insititia = Kræge/Damson/Bullace. ssp. syriaca = Ægte mirabelle/Mirabelle plum. Sten GIFTIGE! (Som alle stenfrugter) Alm. hæg (Druekirsebær/Majtræ) (Prunus padus) GB: Bird cherry/Hackberry MEGET GIFTIG! Også Glansbladet hæg (P. serotina) Alle dele, undtaget frugtkød, mest i sten [14] Snaps: Modne bær dækkes med snaps, trækker 1 uge-3 måneder, filtreres. Fortyndes 1:6 [27,51] Blomster dækkes med snaps, trækker 4-5 dage, filtreres [51] Noter: Frugtkød spiseligt, tidligere lavede man mos, grød, suppe, saft, likør og vin af dem [27,45,61] Når du plukker de velsmagende(!) bær, så lad være med at spise for mange af dem, de kan virke som amerikansk olie [27] Ingen anvendelse for frugt af Glansbladet hæg (P. serotina) GB: Black cherry [45] (Dog: Snaps mindst lige så god som af Alm. hæg [51]) Slåen (Prunus spinosa) GB: Sloe/Blackthorn Bær syltetøj, gelé, saft og snaps, efterår [1,4,21,29,33,45,46,52] Sirup, vin, saft, kandiserede blomster. Stok og blæk [2,29,40,44] Blomster og bær til snaps og krydderi [18] Blade til te [29] Koges til grød [46] Snaps: Modne bær plukkes efter frost eller fryses 2-7 dage, tø op i snapsen. Dækkes med snaps, trækker 3-12 måneder, filtreres, evt. to gange. Lagres længe. Fortyndes 1:6. Frosne bær kan holde sig i flere år. Tilsæt evt. honning sammen med alkohol. Kan trække 2. gang 2 måneder på de knæk¬kede sten/kerner, giver mandelsmag [27,51] Noter: Sten GIFTIGE! (Som alle stenfrugter) Mispel (Mespilus germanica) GB: Medlar Ikke i vild i DK. Frugt rå (sydpå) eller efter første frost (England), bagt som æble, syltetøj, tidlig vinter [1,61] Noter: Fint eksemplar I Bygholm Park, Horsens Ærteblomstfamilien Alm. guldregn (Laburnum anagyroides) GB: Common laburnum/Golden chain/Golden rain DØDELIGT GIFTIG! Alle dele [3,14,50,61] Også Alpeguldregn (Laburnum alpinum) GB: Scottish laburnum, dødeligt giftig [14,50] Gyvel (Cytisus scoparius) GB: Broom (Svagt) GIFTIG! Frø, blade og grenspidser [14,50,61] To kilo knopper er dødelig dosis [21] Noter: Synonym Sarothamnus scorparius Blomsterknopper syltes som tornblad, desuden rå i salat samt til vin og i wokretter [21,29] Tornblad (Ulex europaeus) GB: Gorse MEGET GIFTIG! Unge skud og frø [14,61] Noter: Blomsterknopper syltes, blomster, sirup, te, likør, vin [2,29] Farvevisse (Genista tinctoria) GB: Dyer´´s broom/Furze/Waxen woad MEGET GIFTIG! Hele planten [14,61] Også Engelsk visse (G. anglica) GB: Petty whin/Needle furze og Tysk visse (G. germanica) GB: German greenweed Frø [14,61] Håret visse (G. pilosa) GB: Silkyleaf woadwaxen Ikke giftig? [61] Robinie (uægte/falsk akacie) (Robinia pseudacacia) GB: Black locust (Svagt) GIFTIG Bark og blade [14,50] Gul lupin (Lupinus luteus) GB: Yellow lupin (Svagt) GIFTIG [14,50] Også Staudelupin (L. polyphyllus) GB: Large-leaved lupine [50] Sød astragel (Astragalus glycyphyllus) GB: Sweet vetch Rod rå, kogt smager den af gulerod [4] Rå smag af sød lakrids [12] Snaps: Blade, blomst, bælge eller rod dækkes med snaps, trækker nogle dage (rod i 3 måneder), filtreres. Smager af lakrids, roden bedst februar-marts [27] Musevikke (Vicia cracca) GB: Tufted vetch/Cow vetch/Bird vetch/Boreal vetch Bælge som grønne ærter [15] Overjordiske dele [31] Strandfladbælg (Strandært) (Lathyrus japonicus ssp. maritimus) GB: Sea pea Ærter rå eller tørrede brugt som linser i suppe og stuvning [29] ([20]) Noter: GIFTIG! MANGE frø (30 % af kost) kan give nervesygdommen lathyrisme [33] Knoldfladbælg (Lathyrus tuberosus) GB: Tuberous pea/Tuberous vetchling Rodknolde spiselige, har været dyrket som ”jordnød” [61] Noter: Sjælden i DK Kratfladbælg (Lathyrus linifolius) GB: Bitter vetch/Heath pea Rodknolde tørres og anvendes som smagstilsætning. Frø koges og anvendes som grøntsager [20,33] Noter: GIFTIG! MANGE frø (30 % af kost) kan give nervesygdommen lathyrisme [33] Synonym L. montanus. Hvid stenkløver (Melilotus albus) 355 (Svagt) GIFTIG Kun dårligt tørrede planter (skimmelsvamp) [14] Markstenkløver (Melilotus officinalis) GB: Melilot Unge blade som grøntsag, ekstremt bitter [29] Rødkløver (Trifolium pratense) GB: Red clover Sirup, sommer [2] Unge blade, gemyse og pålæg [3,29,44] Blade rå, men bedre kogte [4] Overjordiske dele [23,31,35,41] Blomster også til vin og te [29,36,41,44] Blomster i salat [20] Noter: Gælder også andre Trifolium-arter? Se Trifolium repens Hvidkløver (Trifolium repens) GB: White clover Sirup, te, individuelle blomster rå i sandwich, sommer [2] Blade rå, men bedre kogte [4] Overjordiske dele [23,31,41] Noter: Gælder også andre Trifolium-arter? Giftig kronvikke (Giftvikke/Broget kronært) (Securigera varia) GB: Crown vetch/Purple crown vetch MEGET GIFTIG! Særligt blade og blomster [14,61] Synonym Coronilla varia Surkløverfamilien Skovsyre (surkløver) (Oxalis acetosella) GB: Wood sorrel Rå i salater, med tomater, i svamperetter, til fisk eller knust i sukker som sauce til kød, forår-efterår [1,3,15,17a,b,18, 21,23,31,34,41,42,43,44,52] Hele året, men bedst maj-juni [13] Blomster [17b,g,¬36] Noter: (Svagt) GIFTIG. Bruges sparsomt, store mængder giver nyreskader pga. oxalsyre/-salte [14,21] Storkenæbfamilien Hejrenæb (Erodium cicutarium) GB: Stork´´s bill Blade rå eller kogte [4] Blomsterkarsefamilien Blomsterkarse (tallerkensmækker) (Tropaelum minus og T. majus) GB: Garden nasturtium/Indian cress/Monks cress Haveplante. Blomst og blade [17c,d,e,f,36] Sylt frø som kapers [37] Noter: Kaldes ofte Nasturtium, ikke at forveksle med Brøndkarse Nasturtium sp. og Rorippa sp. Vortemælkfamilien Alm. bingelurt (Skovbingelurt) (Mercurialis perennis) GB: Dog´´s mercury GIFTIG. Også Enårig bingelurt (M. annua) GB: Annual mercury. (Svagt) GIFTIG. Alle dele? [14,21,43,61] Noter: Blev spist som kål i middelalderen [43] Måske kun Enårig bingelurt [21]? Skærmvortemælk (Euphorbia helioscopia) GB: Sun spurge MEGET GIFTIG! Mælkesaft, alle dele [14,61] Også Cypresvortemælk (E. cyparissias) [50,61], Liden vortemælk (E.exigua) [61] og Gaffelgrenet vortemælk (E. peplus) [14,61] samt alle andre Euphorbia arter, inkl. Koralranke (E. fulgens), Korsvortemælk (E. lathyris), Kristi tornekrone (E. milii), Forårsvortemælk (E. polychroma) og Julestjerne (E. pulcherrima) m.fl. [50] Lønfamilien Navr (Acer campestre) GB: Field maple Inderbark, rå eller kogt længe til "gelé", der kan ristes og laves til mel. Fra nær rod eller blottede rødder, bedst forår [4] Nævnt i [3] Noter: Inderbark fra alle Acer-arter spiselig? Ahorn (Ær/Valbirk) (Acer pseudoplatanus) GB: Sycamore/Sycamore maple Saft på samme måde som birk, sødere, kan gæres til vin [21,29] Sirup også god i snaps. Noter: Inderbark fra alle Acer-arter spiselig? Hestekastanjefamilien Alm. hestekastanje (Aesculus hippocastanum) GB: Horse-chestnut/Conker tree (Svagt) GIFTIG Alle dele, særligt frø [14,45,50] Frøene kan knuses og bruges som sæbe [45] Noter: Gælder også Rød hestekastanje (A. carnea)? Balsaminfamilien Kæmpebalsamin (Impatiens glandulifera) GB: Himalayan balsam Frø og blomster, rå [16] (Svagt) GIFTIG [61] Noter: Også Springbalsamin (I. noli-tangere) og Småblomstret balsamin (I. parviflora)? ((Svagt) GIFTIG [61]) Benvedfamilien Benved (Euonymus europaeus) GB: Spindle MEGET GIFTIG! Alle dele, særligt frø [14,45,46,50,54,61] Noter: Også haveplanten Klatrende benved (Euonymus fortunei) er GIFTIG! [46] Vrietornfamilien Vrietorn (korsved) (Rhamnus cathartica) GB: Buckthorn (Svagt) GIFTIG Frugter [14,45,46,50,54,61] Tørst (Tørstetræ) (Frangula alnus) GB: Alder buckthorn (Svagt) GIFTIG Bark, blade og frugter [14,40,45,46,50,61] Snaps: Modne frugter dækkes med snaps, trækker 3+ måneder, filtreres. Fortyndes 1:6 [27] Noter: Synonym Rhamnus frangula Lindefamilien Lind (Tilia europaea) GB: Lime, basswood Blomster te, snaps, vin, blandet med bær til konfekt, juni/juli. Unge blade og knopper rå i salat eller på brød [1,2,3,4,17c,18,20,29,33,34,44] Inderbark, rå eller kogt længe til "gelé", der kan ristes og laves til mel. Fra nær rod eller blottede rødder, bedst forår [4] Saft kan tappes om foråret [33] Snaps: Nyudsprungne blomster (evt. hele standen med flyveblad) dækkes med snaps, trækker 4-14 dage, filtreres. Fortyndes 1:2 [27,51] Noter: Også de oprindelige Tilia-arter? I al fald Småbladet lind (T. cordata) [18] Katostfamilien Moskuskatost (Malva moschata) GB: Musk-mallow Blomst [36] Noter: Se også M. sylvestris Rundbladet katost (Malva neglecta) GB: Dwarf mallow Blade, koges som spinat, suppe, dybtstegt, året rundt bedst sommer. Frøkapsler rå, efterår [2] Noter: Se også M. sylvestris Alm. katost (Malva sylvestris) GB: Common mallow Blade, koges som spinat, suppe, dybtstegt, året rundt, bedst sommer. Frøkapsler rå, efterår. Blomster pynt i suppe, sommer [1,2,15,21,23,29,33,34,36,41,44] Frøkapsler smager af nødder, tandbørste af rod [16,33] Blade og blomster rå i salat [33] Tørrede blade og blomster som te [33,41] Noter: Alle Malva arter spiselige [23,41], bl.a. Rosenkatost (M. alcea (= rosea)), Moskuskatost (M. moschata), Kranskatost (M. verticillata), Kruset katost (M. crispa), Rundbladet katost (M. neglecta) og Liden katost (M. pusilla) Lægestokrose (Althea officinalis) GB: Marsh mallow Sjælden vild i DK. Blade, koges som spinat, suppe, dybtstegt, året rundt bedst sommer. Frøkapsler rå, efterår [2] Blomst [17c,d,e,f] ”Skumfiduser” (marshmallows) lavet af (afkog af?) rødder [21] Kristtornfamilien Kristtorn (Ilex aquifolium) GB: European holly (Svagt) GIFTIG! Frø, blade og bark [14,45,46,50,61] Dafnefamilien Pebertræ (Kælderhals) (Daphne mezereum) GB: Mezereon DØDELIGT GIFTIG! Også Laurbærdaphne (D. laureola) og Stendaphne/Stendafne/Stenrose (D. cneorum) samt Stribet dafne (D. striata) Bark, saft og bær [14,40,45,46,50,61] Sølvbladfamilien Havtorn (klittorn) (Hippophaë rhamnoides) GB: Sea buckthorn Frugt i likør efter frost [3,18] Ekstremt syrlige, gode som erstatning for citron i fiskeretter og i marmelade [5,21] Saft, syltetøj, grød [18,21,45,46,52] Snaps: Blomster eller bær dækkes med rigeligt snaps, trækker 2-4 måneder under omrystning, filtreres, evt. flere gange. Lagres 2 måneder-5 år. Fortyndes 1:2-15 (bær) [18,27,45] Noter: Klip evt. grene af, frys og bank bærrene af [21,52] Perikonfamilien Perikon (Perikum) (Hypericum sp.) GB: St. John´´s worts (Svagt) GIFTIGE blomster [14] Blomst som pynt i salat samt te [3,20,41,43] Snaps: Unge knapper i snaps, trækker i en uge, rystes ofte, filtreres [18] Blomsterknopper og nyud¬sprungne blomster uden bægerblade dækkes med snaps, trækker 3 dage-1 måned (fleste siger 3-8 dage), filtreres. Vinder ved lagring, gerne flere år. Fortyndes 1:2-1:8 (til den bliver klar), fortynd helst nogle dage før brug. Kan evt. sødes. Planterne kan med fordel plukkes og tørres et par dage før blomster¬knop¬perne klippes af. Knopperne kan opbevares tørrede eller i fryseren [27,51] Noter: Alle arter? Blomst spiselig [17c,d,e,f] Blomster og blade i te [18] Prikbladet perikon (H. perforatum) [41,43] og Kantet perikon (H. maculatum) [20] Violfamilien Agerstedmoderblomst (Viola arvensis) GB: Field pansy Blomster [17b-g] Alm. stedmoderblomst (Vild stedmoder) (Viola tricolor) GB: Heartsease Blomst [36,41] Martsviol (Viola odorata) GB: Sweet violet Blomster som "krydderi" i risbudding eller til kød, kandiserede violer, forår [1,18,21,29,36,41,43,¬52] Unge blade koges [4,17a] Blomster til marmelade [23] Snaps: Dæk blomster, lad trække et par dage, ryst ofte, filtrer [18] Snaps: Modne blomsterknopper (med bægerblade) dækkes (kun lige) med snaps, trækker 2-6 dage, filtreres. Må gerne lagre længe (10-15 år!). Fortyndes 1:6. Kan evt. sødes [27] Noter: Kandiseret viol: FØJ! Græskarfamilien Enbo galdebær (Bryonia alba) GB: White bryony MEGET GIFTIG! Rod og bær [3,14,45,50] Tvebo galdebær (Bryonia dioica) GB: Red bryony/White bryony MEGET GIFTIG! Rod og bær [14,21,46,50,54,61] Natlysfamilien Klitnatlys (Oenothera ammophila) GB: ? Blomst i salat, klip hvide spidser af [36,37] Toårig natlys (Oenothera biennis) GB: Common evening primrose Rod og unge blade spises skrællet og kogt, skift vand under kogning [4,48] Blomster, i salat, klip hvide spidser af [36,37] Blomst og frø [48] Kæmpenatlys (Oenothera glazioviana) GB: Large-flowered evening primrose Rod spises som skorzonerrod, blade og blomster (særligt uåbnede) med frugt/i desserter (sukat), klip hvide spidser af [16,17c,d,e,f,37] Gederams (Epilobium angustifolium) GB: Rosebay willowherb/Fireweed Unge skudspidser og blade, som kål og spinat, unge skud som asparges, forår. Blade til te [3,23,¬29,¬31,¬34,42] Unge blade, stængler og blomster, rå men bedre kogt. Ældre stængler har sød marv, rå eller i suppe [4,17b-f,23,29,41] "Asparges" meget bitre. Unge blade i suppe [15,29,34] Rod til mel, rodspidser kogt som grøntsag eller i stuvning [29,34,41,42] Blade [36] Noter: Te bedst med mynteblade. Synonym E. angustifolium Dueurter (Epilobium spp.) GB: Willowherbs Nævnt i [3] Blade og blomster [17b,c,d,e,f] Overjordiske dele [31] Topskud som asparges, blade i te [34] Kornelfamilien Kirsebærkornel (Cornus mas) GB: European cornel Ikke vild i DK. Frugter rå, saft og syltetøj [46,61] Noter: Hvid kornel (C. alba) er GIFTIG! [46] Rød kornel (C. sanguinea) GB: Dogwood uspiselig [45,54] Hønsebær (Cornus suecica) GB: Swedish cornel/Bunchberry Frugter søde og saftige, men lidt kedelige [45] Vedbendfamilien Vedbend (efeu) (Hedera helix) GB: Common ivy/English ivy (Svagt) GIFTIG Hele planten, særligt frugter. Blade med idiosynkratisk gift [14,45,46,50,61] Gælder også dyrkede Hedera arter [50] Skærmplantefamilien Strandmandstro (Eryngium maritimum) GB: Sea holly Rødder graves op, spises rå, ristede eller kandiserede, forår eller efterår [1,5,18,29] Snit og kog rødder, evt. til gelé [4,18,29] Snaps af blomster [18] Noter: Udmærket kandiseret, smager lidt som sukrede gulerødder Stor guldskærm (Makedonsk persille) (Smyrnium olustratum) GB: Alexanders Ikke i DK. Nedre bladstængeler, unge rå ellers koges, hele året, særligt forår. Blomsterknopper syltes eller i salat, forår [1,2,5,29,33] Unge blade i sauce som persilleerstatning, senvinter [2] Frø til smagsgiver/krydderi. Stængler kan sukkersyltes eller bruges i likør og marmelade [5,33] Rødder som pastinakerstatning [33] Knoldet hulsvøb (Knoldhulsvøb) (Chaerophyllum bulbosum) GB: Turnip-rooted chervil Sjælden i DK. Knolden graves op, spises rå, kogt i bouillon eller i stuvning [20] Noter: Blade GIFTIGE! [61] Alm. hulsvøb (Chaerophyllum temulum) GB: Rough chervil (Svagt) GIFTIG Kun dårligt tørrede planter brugt som kvægfoder (svampeangreb)(?) [14,20,61] Vild kørvel (Anthriscus sylvestris) GB: Cow parsley, wild chervil Unge planter rå i salat og som krydderi, tidligt forår og efterår/vinter [1,17a,b,e,f,g,20,29,33] Blade som spinat, grønne frikadeller og som pålæg, særegen smag, allerede fra sen vinter [3] Blomster [17b,¬e,f,g] Rødder koges, evt. revet [31,42] Planten er et ”must” i det grønne køkken [31] I suppe [18] Noter: Pas på forveksling med Hundepersille (Aethusa cynapium) og Skarntyde (Conium maculatum)! Sødskærm (Spansk kørvel) (Myrrhis odorata) GB: Sweet cicely Unge blade rå i salat eller friturestegte, rødder koges, grønne frø rå eller i salat med olie, sommer [1,20,21,29,33,41,42,48,52] Ideel kørvelerstatning og strøelse som purløg [3] Rod, stængel og blade koges [4] Blomster, blade og frø [17b-e,41] Rødder i salat, blade friturestegt i beignetdej [29] Rod også rå [33] Snaps: Hele planten kan bruges, dækkes med snaps. Grønne dele og blomster trækker (4 timer) 1-3 dage, knapt modne frugter og rødder 14 dage, filtreres. Vinder ikke ved lagring. [3,27,41] Jordkastanje (Bunium bulbocastanum) GB: Black cumin Sjælden i DK. Knolden graves op, spises rå, kogt i bouillon eller i stuvning [20] Noter: Synonym B. persicum Svinenød (Conopodium majus) GB: Pignut Sjælden i DK. Knolden graves op, spises rå, kogt i bouillon eller i stuvning [1,2,20,21,29] Alm. pimpinelle (Pimpinella saxifraga) GB: Burnet saxifrage Stærkt aromatisk, krydderurt og snaps [3] Skvalderkål (Aegopodium podagraria) GB: Ground elder/Goutweed Voksne blade koges som spinat i 5 minutter, hele året [1,17a,c,20,21,23,29,33,34,51,52,61] Fremragende i suppe. Salat, riskager [2,18,21,51] De ikke helt udfoldede blade bedst, nøddeagtig, koges 10 minutter til spinat, grøftekantsfrikadeller. Blade bedst marts-maj, særligt hvis de bruges rå. Afribbes efter maj [13,21,23,41,42,44] Unge blade sødlige [15] Også blomster og stilke [17c-g,35] I suppe [33,34] Unge blade og stængler i salat [29] Marsvinefoder, giver god smag i kødet [21] Noter: Også god som krydderi når der koges kartofler og i kødretter, tomatsovs mm. Bredbladet mærke (Sium latifolium) GB: Greater water parsnip (Svagt) GIFTIG Hele planten, saft? [14] Særligt rod [42] Sideskærm (smalbladet mærke) (Berula erecta) GB: Cutleaf water parsnip (Svagt) GIFTIG Hele planten, saft? [14] Fennikel (Foeniculum vulgare) GB: Fennel Ikke vild i DK. Alle dele af plante tidlig sommer, frø som krydderi i bagværk, pølser og snaps, efterår [1,5,21,33] Sauce til fisk og svinekød [2,21] Blade og frø til te. Rod kogt som pastinak [33] Rod af vilde planter ikke spiselig? Plante på grillkullene når der grilles fisk [29] Snaps: Overjordiske dele dækkes med snaps, blomster trækker 2 dage til 3 uger. Frø 1-2 uger. Filtreres. Sødes evt. [27] Noter: Ad! Hmmm, OK hvis den ristes godt Dild (Anethum graveolens) GB: Dill Findes forvildet i DK, bruges som den dyrkede plante Billeboklaseskærm (Billebo) (Oenanthe aquatica) GB: Fine-leafed water dropwort Muligvis svagt GIFTIG [61] Noter: Gælder også andre Oenanthe-arter? Arten O. crocata GB: Hemlock water-dropwort (ikke i DK) regnes som Englands giftigste plante [21,Wiki] Hundepersille (Halvsvøb) (Aethusa cynapium) GB: Fool´´s parsley DØDELIGT GIFTIG! Hele planten [14,20,21,41,42,50,61] Skarntyde (Plettet skarntyde) (Conium maculatum) GB: Hemlock/Poison hemlock DØDELIGT GIFTIG! Hele planten, særligt umodne frugter [14,20,21,42,50,61] Gifttyde (Cicuta virosa) GB: Cowbane/Northern water hemlock DØDELIGT GIFTIG! Hele planten [3,14,41,42,50,61] Kommen (Carum carvi) GB: Caraway Blade kogte, dampet og i suppe, rå i salat. Frø som krydderi [42,61] Rod spiselig [61] Snaps: Frø dækkes med rigeligt snaps, trækker 7 dage, filtreres, fortyndes efter smag [27] Skotsk lostilk (Ligusticum scoticum) GB: Scots lovage Blade rå eller kogte, stængel koges [4] Noter: Sjælden I DK Strandkvan (Angelica archangelica) GB: Garden angelica/Holy ghost/Wild celery/Norwegian angelica Blade i grønne retter og suppe, kørvelagtig smag [3] Blade, stængel og rødder koges [4,41,48] Stængel syltet og kandiseret. Kan nedbryde oxalsyren i rabarber, marmelade med denne [18,29,51,¬52] Blade sparsomt i salat eller kogt med frugt [29] Frø [41,48] Blomster og bladstilke skrælles, bruges som bladselleri [42] Nævnt i [20] Snaps:”Jomfruløv” dækkes med snaps, trækker 1-2 timer- 1 dag, filtreres. Toppe af blomstrende planter skæres i 3 cm lange stykker, dækkes med snaps, trækker 2-5 dage, filtreres. Vinder ikke ved lagring. Blade dækkes med snaps, trækker 4 dage, filtreres, lagres 2 uger Rod graves op forår eller efterår, renses, skæres i skiver, dækkes med snaps, trækker 1-3 uger, filtreres. Vinder ved lagring. Fortyndes 1:6 Frø dækkes med snaps, trækker 1-2 uger, filtreres. Vinder ved lagring [18,27,41] Noter: (Svagt) GIFTIG, da den kan fremkalde fotodermatitis [14,61] Fjeldkvan (ssp. archangelica) bedst? [20] Angelik (Skovangelik) (Angelica sylvestris) GB: Angelica Blade, stængel og rødder koges(?) [4] Sej og bitter [29] Spiselig men næppe god [20] Noter: (Svagt) GIFTIG, da den kan fremkalde fotodermatitis [14,61] Øvrige dele også GIFTIGE i høje koncentrationer [61] Løvstikke (Levisticum officinale) GB: Lovage Forvildet. ”Maggiurt”, god suppeurt [3] Snaps: Frø dækkes med rigeligt snaps, trækker 1 dag, filtreres. Fortyndes meget. Blade, rod og grønne frø trækker 4-14 dage, filtreres [27] Noter: (Svagt) GIFTIG, da den kan fremkalde fotodermatitis [14] Pastinak (Pastinaca sativa) GB: Wild parsnip Vild variant af haveplanten, har lille, gul, bitter rod [15] Rod rå og kogt [4,21,48,51,61] Bedst efter den første frost, vælg planter der ikke har blomstret [29,42] Blade (kan tørres) dampet, i suppe [42,¬51] Blade rå i salat [61] Chips af rod [21] Rodekstrakter anvendes i brændevin [61] Noter: (Svagt) GIFTIG, da den kan fremkalde fotodermatitis [14,21] Alm. bjørneklo (Heracleum sphondylium) GB: Hogweed Unge stængler ”skrælles” og bruges i salat eller tørres til sukkersaft krystalliserer. Unge skud og blade koges, dampes eller frituresteges (tempura) Rigtig god, særligt blomsterskuddene. Kan også bruges til fremstilling af alkohol [20,21,29] Snaps: Rod renses, skæres evt. i skiver, dækkes med snaps, trækker 2-3 uger, filtreres. Lagres nogen tid. Fortyndes efter smag [27] Noter: (Svagt) GIFTIG, da den kan fremkalde fotodermatitis [14,21,50,61] Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum) GB: Giant hogweed (Svagt) GIFTIG. Saft kan fremkalde (kraftig) fotodermatitis [14,41,50] Vild gulerod (Daucus carota) GB: Wild carrot Rod fra planter der ikke har blomstret graves op om efteråret, damp eller kog. Kan ristes til kaffeerstatning [21,29,41] Blade [41] Stranddild (Crithmum maritimum) GB: Rock samphire Ikke i DK. Blade og stængel koges som spinat eller syltes, forår-tidlig sommer [1,2,4,29] Ikke værd at spise [5] Også frøkapsler. Alle dele også rå i salat [29] Lyngfamilien Mosepost (Finmarkspost) (Rhododendron tomentosum) GB: Marsh Labrador tea MEGET GIFTIG! Hele planten [20,61] Synonym Ledum palustre Hedelyng (Calluna vulgaris) GB: Heather Blomster te, ølbrygning, salat, sensommer efterår [1,2,3,17,c,d,e,f,18,20,33,41] I puder og madrasser [2] Unge skud tørres og males til at drøje mel, tækning og koste [15] Snaps: Blomster dækkes med snaps, trækker 3-14+ dage, filtreres. Bedres ikke ved lagring. Fortyndes 1:2-1:10 og står en uge mere. Tørrede blomster kan gemmes og bruges senere [27] Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) GB: Bog-rosemary MEGET GIFTIG! Hele planten [14,20,61] Noter: Bladene som fint krydderi til kød og fisk [3,31] Tranebær (Vaccinium oxycoccus) GB: Cranberry Bær som syltetøj og sovs, (sent) efterår (forår). Frys evt. [1,20,21,29,40,45,46,52,61] Bær tørres til "rosiner" [4] Til saft [18,40] Snaps: Tørrede bær dækkes med snaps, trækker 3 uger, filtreres. Fortyndes 1:6 og hviler 2 uger. Modne bær plukkes efter frost eller fryses, trækker 2 måneder, filtreres. Fortyndes 1:6 [27] Hedemelbærris (Arctostaphylos uva-ursi) GB: Common bearberry Bær melede og uden smag, der findes gamle opskrifter på sirup og eddike [45] Noter: Bjergmelbærris (A. alpinus) bær spises let gærede om foråret af samerne [45] Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) GB: Cowberry Bær rå, syltetøj og saft, sommer [1,15,17e,20,29,40,44,45,46,52,61] Bær tørres til "rosiner" [4,40]. Gelé, grød [18] Snaps: Modne bær dækkes med snaps, trækker 6-8 måneder, filtreres. Lagres 1 år [18,27] Blåbær (Vaccinium myrtillus) GB: Bilberry Bær rå, syltetøj, grød, sommer-efterår [1,15,17e,18,20,21,33,40,44,45,46,51,52] I kager og kompot, juice, vin, likør og te. Blæk. Også den amerikanske V. augustifolia [2,29] Bær tørres til "rosiner" [4] Snaps: Modne bær tørres let, dækkes med stærk snaps, trækker 2-4+ måneder, filtreres. Lagres, jo længere desto bedre (mindst 4-6 måneder). Fortyndes evt. (fra 1:1 til 1:6) [18,27] Mosebølle (Vaccinium uliginosum) GB: Bog bilberry/Northern bilberry Bær gode rå eller som saft og syltetøj, men man kan blive dårlig af at spise for mange, muligvis pga. en svamp [40,61] Bær rå, suppe, tærte og kage. Blade til te [20,29,45,46,52] Snaps: Modne bær dækkes med snaps, trækker 4-6 måneder, filtreres. Fortyndes max 1:3 [27] Revling (Rævling/Krækkebærlyng/Sortebær) (Empetrum nigrum) GB: Crowberry Bær rå og som syltetøj, meget C vitamin, sommer [1,15,18,29,45,46,52] ”Naturens sportsdrik” [40] Snaps: Modne bær vaskes og tørrer i et døgn (af hensyn til tæge), dækkes med rigeligt snaps, træk¬ker 3-12 måneder, filtreres. Vinder ved et års lagring. Fortyndes efter smag. Tørre bær kan stødes før de kommes i snaps [18,27,51] Blomster dækkes med snaps, trækker 1 uge, filtreres. Lagres længe [18,27] Noter: Resten af planten GIFTIG, bær spiselig i begrænsede mængder [61] Kodriverfamilien Fladkravet kodriver (Primula elatior) GB: Oxlip Alle dele spiselige, unge blade bedst [4] Blomst [17a] Blomster til vin [29] Noter: Se også Storblomstret og Hulkravet kodriver? Hulkravet kodriver (Primula veris) GB: Cowslip Unge blade som spinat/spinatsuppe og i salat/råkost, forår [3,18,23,33,34,35,41,44] Alle dele spise¬lige, unge blade bedst [4] Blomst i salat, syltetøj, vin [17a,23,33,36] Blomst, blade og rod i te [18,¬33,¬41,¬43] Blade kan pga. saponinindhold ikke bruges til menneskeføde(!?) [61] Snaps: Nyudsprungne blomster uden bægerblade dækkes med snaps, trækker 4-5 dage, filtreres. Lagres gerne et par måneder. Fortyndes 1:8 Kan evt. sødes [27] Noter: Se også Storblomstret og Fladkravet kodriver? Blomster dufter og smager som altheabolcher. Ved at være ret sjældne. Melet kodriver (P. farinosa) som P. veris, men sjælden og fredet(?) i DK [41] Storblomstret kodriver (Primula vulgaris) GB: Primrose Blomster på kage, syltet eller kandiseret [2,21] Blomst [17a] Blade i salat eller kogt, te. Blomster til vin, te, kandiseret og i desserter [29,34] Noter: Se også Hulkravet og Fladkravet kodriver? Rød arve (grine-til-middag, rød pimpernel) (Anagallis arvensis) GB: Scarlet pimpernel (Svagt) GIFTIG. Hele planten, særligt frøene. Samme stof som i den meget giftige Alpeviol (Cyclamen persicum) [14] Olivenfamilien Ask (Fraxinus excelsior) GB: Ash Helt unge frø som pickles, forår [2,29] Blade til te [29] Alm. syren (Syringa vulgaris) GB: Lilac Blomster [17b,36] Alm. liguster (Ligustrum vulgare) GB: Wild privet (Svagt) GIFTIG! Bær samt fotodermatitisfremkaldende stof i planten [14,40,45,46,50,54,61] Bukkebladfamilien Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) GB: Bog-bean/Buckbean Snaps: blomstrende skud eller grønne blade (bitre) dækkes med snaps, trækker 2-4 dage, filtreres. Fortyndes efter smag [27] Singrønfamilien Liden singrøn (Vinca minor) GB: Lesser periwinkle (Svagt) GIFTIG Rod og frø? [14,41] Svalerodfamilien Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) GB: Swallow-wort MEGET GIFTIG! Hele planten [14,61] Krapfamilien Burresnerre (Galium aparine) GB: Goosegrass, cleavers Hele planten, plukkes før frø kommer, koges let som grøntsag, unge skud i supper, frø ristet som kaffeerstatning, hele året [1,2,29,41,43] Unge skudspidser også rå [42] Deodorant [2,43] Skovmærke (Bukar/Bukkar) (Galium odoratum) GB: Woodruff Hele planten i te, hvidvin og æblemost [2,15,43,61] Blomster og blade spiselige[17b,c,e,f,36,41] Stilk [17g] Gratiné [52] Snaps: Nyudsprungne blomster dækkes med snaps, trækker 1-4 dage (efter mængde), topskud før blomstring trækker 1 dag, filtreres. Lagres ikke eller nogle få uger. Fortyndes 1:6. Tørrede planter giver sødlig kumarin smag, trækker 14 dage [18,27] Noter: I hvidvin og æblejuice, meget parfumeret Gul snerre (Galium verum) GB: Lady´´s bedstraw/Yellow bedstraw Saft eller blomster kan bruges some osteløbe [29,41] Blomst i te [41] Snaps: Blomster plukkes før de springer ud, dækkes med snaps, trækker 1-3 dage (max 4), filtreres. Bedst lagret 4-5 måneder. Fortyndes 1:5. Tørrede blomster giver mere sødlig/vammel umarinsmag. God blandet med pors [3,27] Snerlefamilien Agersnerle (Convolvulus arvensis) GB: Field bindweed Knuste frø til at strække rugbrødsmel [15] Rubladfamilien Slangehoved (Echium vulgare) GB: Viper´´s bugloss/Blueweed (Svagt) GIFTIG. Rod og frø? [14] Noter: Blomster spiselige [36,41] Unge blade spiselige [41] Alm. lungeurt (Pulmonaria obscura) GB: Suffolk lungwort Nævnt i [3] Krydderi i salat og suppe. Blomst som spiseligt pynt [18] Kogt som grøntsag og i gyderetter [34] Lægekulsukker (Symphytum officinale) GB: Common comfrey GIFTIG/kræftfremkaldende (1,61) Alle Symphytum-arter! (1) Noter: Bladspyd rå i salat, smager af agurk, marts. Blade koges uden smør, kommes i suppe eller frituresteges [1,17b,29,33,44] Rødder rå eller kogte samt til kaffe [4,29,33] Stængler som asparges [29] Lægeoksetunge (Anchusa officinalis) GB: Common bugloss/Alkanet Nævnt i [3] Blomster [36,41] Unge blade [41] Noter: Tidligere Borrago officinalis? Nok forveksling med hjulkrone (Borago officinalis) (se denne)? Mistænkt for at være (svagt) GIFTIG [14] Hjulkrone (Borago officinalis) GB: Borage GIFTIG/kræftfremkaldende og leverskadende (1b) Forvildet i DK. Noter: Skud og blade som salat, sirup, te, kandiserede blomster, i isterninger og i vin f.eks. med citronmelisse [2] Alle dele rå eller kogte [4,33] Blomst og blade [17c,d,21,36] Hestetunge (Mertensia maritima) GB: Oyster plant Blade rå og kogte [4] Noter: Sjælden og fredet i DK Engforglemmigej (Myosotis scorpioides) GB: Water forget-me-not Blomst og unge blade [36,41] Noter: Synonym M. palustris Skovforglemmigej (Myosotis sylvatica) GB: Wood forget-me-not Blomst og unge blade [36,41] Lægehundetunge (Cynoglossum officinale) GB: Houndstongue/Dog´´s tongue (Svagt) GIFTIG Rod og frø [14] Læbeblomstfamilien Døvnælde (Lamium album) GB: White dead-nettle Unge skud koges i smør og krydderier, bedst når planten blomstrer [1,4,15,17a,b,e,f,23,29,41] Blade i omelet, forår-efterår [2] Blade/skud bedst marts-april til gemuse og suppe, resten af året kan tørres til "mel" til grønkål og brød [3] Overjordiske dele [31] Blomster til te [23,35] Salat [18] Noter: Ens for Døvnælde, Rød tvetand og Liden tvetand [1] Liden tvetand (Lamium amplexicaule) GB: Henbit dead-nettle, red dead-nettle Unge skud koges i smør og krydderier, bedst når planten blomstrer [1] Noter: Ens for Døvnælde, Rød tvetand og Liden tvetand [1] Rød tvetand (Lamium purpureum) GB: Red dead-nettle Unge skud koges i smør og krydderier, bedst når planten blomstrer [1,29] Noter: Ens for Døvnælde, Rød tvetand og Liden tvetand [1] Kærgaltetand (Stachys palustris) GB: Marsh woundwort/Marsh hedgenettle Knoldbærende underjordiske udløbere har været anvendt i hungerperioder [31] Spiselig [Wiki] Noter: Knoldgaltetand (S. affinis) (også kaldet Kinaskok, Japankartofler mm, synonym S. sieboldii) Meget god, jordskok-agtig, dyrkes i Sydeuropa [48,52] Korsknap (Vedbendkatteurt) (Glechoma hederacea) GB: Ground ivy Te, sent forår [2] Blade smager stærk, tilsættes salater og spinat, pålæg i smør eller med flæsk [3,15,41] Kan være giftig for dyr [61] Noter: Synonym Nepeta hederacea Storblomstret brunelle (Prunella grandiflora) GB: Large self-heal Unge blade i salat, tørrede blomster til te [41] Noter: Sjælden og fredet(?) I DK Alm. brunelle (Prunella vulgaris) GB: Common selfheal/Heal-all/Heart-of-the-earth Unge blade i salat, blomster og blade tørres til te [15,41] Citronmelisse (hjertensfryd) (Melissa officinalis) GB: Balm Haveplante. I smør til fisk, drikke, særligt i hvidvin, f.eks. med hjulkrone*, sommer-efterår [2] Salat [6] Krydderi med citronsmag til f.eks. fisk og drikkevarer [3] Snaps: Friske blade tørres let, dækkes med snaps, trækker 1-7 dage, filtreres. Fortyndes efter smag. Kan evt. lagres 1 måned. Kan sødes med honning eller sukker [27] Noter: *Hjulkrone GIFTIG! Alm. sar (Bønneurt) (Satureja hortensis) GB: Summer savory Ikke i DK. Blade med bønner, i sauce, i bønnesalat og i kyllingefyld, frisk sommer, tørret hele året [2] Noter: Tæt familie med Voldtimian (Clinopodium acinos) (=Acinos/Satureja arvensis) og Kransbørste Clinopodium vulgare (=Satureja vulgare) Vintersar (Satureja montana) GB: Winter savory Ikke i DK. Blade med bønner, i sauce, i bønnesalat og i kyllingefyld, hele året [2] Noter: Tæt familie med Voldtimian (Clinopodium acinos) (=Acinos/Satureja arvensis) og Kransbørste Clinopodium vulgare (=Satureja vulgare) Kransbørste (Clinopodium vulgare) GB: Wild basil Unge blade rå i salat særligt med tomat, mild smag [29] Noter: Synonym Satureja vulgare Også Voldtimian (Clinopodium acinos) (=Acinos/Satureja arvensis)? Isop (Hyssopus officinalis) GB: Hyssop Sjælden, forvildet i DK. Hele planten som krydderi i kød og sirup (til desserter), sommer-efterår blomster/toppe te, forår-sommer [2] Merian (Origanum vulgare) GB: Wild majoram Blade og blomster rå i salat, krydderi i kødretter, te mm. Kan tørres [1,2,3,4,21,29,33,42,44] Timian sp. (Thymus drucei, polytrichus, pulegioides, serpyllum, vulgaris) GB: Wild thyme Blade og blomster i te, i smør, suppe og som krydderi, særligt til fjerkræ og omeletter, sommer. Brug større mængder end af dyrkede arter [1,2,3,5,15,17,18,23,29,33,42,44,52] Snaps: Vilde arter og særligt citrontimian Blomsterskud dækkes med rigeligt snaps, trækker 1-7 dage (2-4 uger), filtreres. Vinder ved at lagre en måned eller mere. Lang trækketid = fortynd 1:1-1:10. Tørret timian kan bruges. Samme opskrift an bruges til dild, merian, salvie, rosmarin, kvan og koriander [27] Noter: I DK bl.a. Bredbladet timian (T. pulegioides) og Smalbladet timian (T. serpyllum) Mynter (Mentha sp.) GB: Mints Blade krydderi, te, mint julep, i isterninger og kandiserede. Hele planten, gelé (føj!), sensommer [2,21,42] Sovs og chutney [29] Noter: Inkluderer Polejmynte/Pennyroyal (M. pulegium), Grøn mynte/Spearmint (M. spicata) og Rundbladet mynte (Æblemynte)/Roundleaved mint (Applemint, Woolly mint) (M. suaveolens synonym M. rotundifolia) samt Pebermynte¬/Peppermint (M. x piperita) og Orangemynte/Eau de cologne mint (M. var. citrata) Pebermyntesnaps: Stilke og/eller blade dækkes med snaps, trækker 8-10 timer-7 dage, filtreres. Kan sødes med honning [27] Se også "Vandmynte" og "Agermynte" Vandmynte (Mentha aquatica) GB: Water mint Blade krydderi, te, mint julep, chutney, sorbet, sensommer [1,3,15,17b-g,18,21,23,29,34,44] Mudret smag? [2] Gelé. Alt overjordisk, blade bedst. Maj-september [13] Salat [6,23] Kandiseres [23] Blad og blomst [35] Noter: Andre myntearter (Mentha sp.) kan bruges på samme måde, se "Mynter" og "Agermynte" Agermynte (Mentha arvensis) GB: Field mint/Wild mint/Corn mint Gelé. Alt overjordisk, blade bedst. Maj-september [13,34] Salat [6] Te [3,20,34] Ikke god [21] Noter: Andre myntearter (Mentha sp.) kan bruges på samme måde, se "Mynter" og "Vandmynte" Dobbelt hestemynte (Monarda didyma) GB: Bergamot Haveplante. Blomster og blade i salat, sauce og te, sommer [2,36] Engsalvie (Salvia pratensis) GB: Meadow clary/Meadow sage Godt krydderi til kød og fisk [3] Vin [29] Blade til te [3] Noter: Også ande Salvia sp. Som småblomstret salvie (S. nemorosa) [3] Kranssalvie (Salvia verticillata) GB: Lilac sage? Godt krydderi til kød og fisk [3] Natskyggefamilien Bukketorn (Lycium barbarum) GB: Wolfberry (Svagt) GIFTIG Hele planten? [14] Også Bredbladet bukketorn (L. chinense)? Galnebær (Atropa bella-donna) GB: Deadly nightshade/Belladonna/Devil´´s berries/Death cherries DØDELIGT GIFTIG! Hele planten, særligt bær [14,21,45,46,50,54,61] Bulmeurt (Hyoscyamus niger) GB: Henbane DØDELIGT GIFTIG! Hele planten, særligt frø [3,14,21,41,50,61] Også Hvid bulmeurt (H. albus)? Bittersød natskygge (Solanum dulcamara) GB: Bittersweet nightshade/Woody nightshade MEGET GIFTIG! Hele planten? Stængel og særligt bær [3,14,21,40,41,45,46,50,54,61] Sort natskygge (Solanum nigrum) GB: European black nightshade MEGET GIFTIG! Hele planten? Særligt umodne bær, ikke i modne bær [3,14,21,46,50,61] Kartoffel (Solanum tuberosum) GB: Potato MEGET GIFTIG! Stængel, blade samt særligt i unge blades vækstpunkter og bær. Desuden i grønne og spirende kartofler [14,50] Bær giftige [46,50] Noter: Rodknolde kan muligvis spises, brug for en sikkerheds skyld rigeligt brun sovs ;-) Pigæble (Datura stramonium) GB: Jimson weed/Devil´´s trumpet/Locoweed/Datura DØDELIGT GIFTIG! Også Blå pigæble (D. tolula) Hele planten? [3,14,41,50,61] Bondetobak (Nicotiana rustica) GB: Mapacho DØDELIGT GIFTIG! Hele planten undtaget modne frø [14] Virginsk tobak (alm. tobak) (Nicotiana tabacum) GB: Tobacco DØDELIGT GIFTIG! Hele planten undtaget modne frø [14,50] Alm. fingerbøl (Digitalis purpurea) GB: Common foxglove DØDELIGT GIFTIG! Hele planten? [14,21,41,50,61] Også Gul fingerbøl (D. lutea) [50,61] og Storblomstret fingerbøl (D. grandiflora) Synonym D. ambigua [61] Maskeblomstfamilien Mørk kongelys (Verbascum nigrum) GB: Dark mullein Blomster som pynt [41] Knoldet brunrod (Scrophularia nodosa) GB: Woodland figwort GIFTIG [61] Noter: Gælder også Vandbrunrod (S. umbrosa) GB: Green figwort [61] Vedbendtorskemund (Cymbalaria muralis) GB: Ivy-leaved toadflax Blade rå i salater og sandwiches [2,29] Tykbladet ærenpris (Veronica beccabunga) GB: Brooklime Blade i salat og sandwich, udvaskes først 3-4 gange [2,21] Friske blade og skudspidser i kartof¬felsalat. Helt unge blade rå/salat (bitre). Stængler og skudspidser kan eddikesyltes som agurke¬erstatning [3,29,41] Unge skud før blomstring, blade efter, bitter [4] Blomster [41] Noter: Pluk kun i rent, rindende vand pga. fare for leverikte! [21] Tveskægget ærenpris (Katteøjne) (Veronica chamaedrys) GB: Germander speedwell/Bird´´s-eye speedwell (Svagt) GIFTIG [61] Det samme gælder Lægeærenpris (Veronica officinalis) GB: Common speedwell [61] Alm. kohvede (Alm. koføde) (Melampyrum sylvaticum) GB: Common cow-wheat (Svagt?) GIFTIG Frø [61] Noter: Også andre Melampyrum-arter? I al fald Skovkohvede (Skovkoføde) (M. sylvaticum) GB: Small cow-wheat og Agerkohvede (Agerkoføde) (M. arvense) GB: Field cow-wheat [61] Mosetroldurt (Skovtroldurt) (Pedicularis sylvatica) GB: Common lousewort GIFTIG(?) Frø [61] Noter: Også Engtroldurt (P. palustris) GB: Marsh lousewort [61] Stor skjaller (Rhinanthus serotinus) GB: Late-flowering yellow rattle (Svagt?) GIFTIG [61] Noter: Også andre Rhinanthus-arter? Vejbredfamilien Fliget vejbred (Plantago coronopus) GB: Buck´´s-horn platain Som glat vejbred [4] Noter: Se (også) P. major Lancetvejbred (Plantago lanceolata) GB: Ribwort, English plantain Blade [3, 17a-g,41] Overjordiske dele [31] Frø i grød og brød [41] Som glat vejbred [4] Noter: Frø svagt GIFTIGE [61]Se (også) P. major Glat vejbred (Agervejbred, Engvejbred) (Plantago major) GB: Plantain Helt unge blade til gemyse eller rå (seje, bitre), vejbredboller [3,4,15,17a-g,29,41,42,43,44] Blade som spinat og suppeurt, store til vejbreddolmere [16] Nævnt i [2]: Blade rå i salater og sandwiches. Overjordiske dele [31] Alle arter kan spises, men i mindre mængde pga. garvesyre [23,34] Frø i grød og brød [34,41] Blade til te [3] Noter: Se også P. lanceolata og P. maritima Strandvejbred (Plantago maritima) GB: Sea plantain/Seaside plantain/Goose tongue Blade kogt som grønkål (sønderjysk "sut") [15,41] Nævnt i [3] Frø i grød og brød [41] Blade rå i salat og ost samt i suppe, omelet og som spinat [52] Noter: Se (også) P. major Gedebladfamilien Hyld (Sambucus nigra) GB: Elder Blomsterknopper syltes som kapers eller rå i salat, forår. Blomster rå, friturestegte, syltetøj, sirup, gelé, is, te, pandekager, eddike, vin, likør, champagne eller saft, tidlig sommer. Bær (kan tørres) saft, suppe, syltetøj, sorbet, budding, chutney, eddike, sauce, vin og gelé sensommer/efterår [1,2,3,¬13,¬18,20,¬21,¬23,¬29,¬33,¬34,¬35,36,¬41,¬¬44,¬¬45,51,52,54,61] Blomsterne kan tørres og bruges senere [21] Skud rå i salat, glögg te, vinter (før de bliver grønne). Blomster og knopper [17b,c,g] Marven kan spises (? bruges som pudse/slibemiddel!) [4] Også lotion og creme af blomster og fiskeflåd af marv [2] Rå frugter kan give ubehag/mavebesvær [21,46] Saft: Pluk 20-30 klaser hyldeblomster og ryst dem godt. Kom dem i en beholder sammen med 2 øko citroner i skiver. Bring 1½ l vand i kog, opløs 1 kg sukker og 30 g citronsyre i vandet og hæld det over blomsterne. Trækker 3-4 døgn i køleskab. Si saften gennem et klæde. Saften fryses ned i portioner eller hældes på atamon-skyllede flasker. Kan fortyndes med vand eller danskvand. Snaps: Restproduktet af hyldeblomster, citroner og en anelse saft overhældes med en flaske vodka. Trækker 2-3 døgn i køleskabet og filtreres, evt. to gange. Kan tilsættes sukkerlage: Opløs sukker i så lidt vand som muligt under opvarmning. Afkøl og hæld i snapsen. Nydes afkølet, evt. i dansk¬vand som hjemmelavet ”cider”. Snaps: Modne bær dækkes med rigeligt stærk snaps, trækker 1 uge – 4 måneder i mørke, filtreres. Lagres evt. Fortyndes efter smag. Sødes evt. Snaps: Blomster uden stilke dækkes med snaps, trækker 2-7 dage, filtreres. Uenighed om lagring er gavnlig, flest siger nej. Sødes evt. med honning eller sukker [27] Noter: Bark, blade, stængler og grønne bær GIFTIGE! [14,33,45,50] Druehyld (Sambucus racemosa) GB: Red elderberry MEGET GIFTIG! Frø og blade [14,40,45,46,50] Noter: Man kan lave en meget velsmagende gelé, marmelade og saft af bærrene, hvis frøene fjernes(!) [14,29,45,46,61] Sommerhyld (Sambucus ebulus) GB: Danewort MEGET GIFTIG! Hele planten, særligt bær [14,45,50] Kvalkved (Ulvsrøn) (Viburnum opulus) GB: Guelder rose MEGET GIFTIG! Bark, blade og frugter [14,45,46,50] Kogte frugter ikke giftige [14,54] Noter: Bær til alkohol, som tranebærerstatning, gelé eller kogt med melasse [29,54] Pibekvalkved (V. lantana) GB: Wayfaring tree også giftig [46,50,61] Kogte frugter spiselige [54] Varianten snebolle (V. opulus var. roseum) samt rynkeblad (V. rhytidophyllum) og kejserbusk (V. farreri) også GIFTIG [50] Dunet gedeblad (Lonicera xylosteum) GB: Fly honeysuckle DØDELIGT GIFTIG! Bær. Andre Lonicera sp. som f.eks. kaprifolie: Se alm. gedeblad [14,45,46,50] Alm. gedeblad (Vild kaprifolie/Vedvindel) (Lonicera periclymenum) GB: Common honeysuckle (Svagt) GIFTIG! Bær [14,61] Gælder også andre Lonicera sp. (f.eks. Alpeg. (L. alpigena) [50], Blå g. (L. caerulea) [45,50], Ægte kaprifolie (L. caprifolium) [50] og Sort g. (L. nigra) [46,50]) undta¬get Dunet, der er dødeligt giftig [14,45,46,50] Alm. snebær (Symphoricarpos albus) GB: Common snowberry (Svagt) GIFTIG! Bærrenes frø [14,40,45,46,50,54] Noter: Gælder også Rød snebær (S. orbiculatus) [46] Synonym S. rivularis Baldrianfamilien Rød sporebaldrian (Centranthus ruber) GB: Red valerian/Spur valerian (Haveplante) Bitter, få blade i salat, letkogt som grøntsag. Rødder i suppe [29,33] Tandfri vårsalat (Valerianella locusta) GB: Corn salad/Lamb´´s lettuce Blade og blomster i salat [2,20,21,29,34,41,48,61] Nævnt i [3] Dyrket som salat [12,21] Blade rå eller kogt som spinat, fra sen vinter [4] tidligt forår [21,31] Også rod i supper eller som mel i knap¬pe tider [41] Kartebollefamilien Blåhat (Knautia arvensis) GB: Field scabious Snaps: Blomster tørres, dækkes med snaps, trækker 4-5 dage, filtreres. Lagres 2 uger [27] Klokkefamilien Ensidig klokke (Havepest) (Campanula rapunculoides) GB: Creeping bellflower Underjordiske knolde spiselige, kog som kartofler, smørdamp eller snit i skiver til suppe [15,20,41,42,48] Nævnt i [3] Unge blade i suppe og salat [41,42,48] Noter: Også Bredbladet klokke (C. latifolia), Engklokke (C. patula) og Nældeklokke (C. trachelium) kan bruges. De to første ret sjældne i DK [41] Aksrapunsel (Phyteuma spicatum) GB: Spiked rampion Rodknolde som Ensidig klokke (Campanula rapunculoides) [20,48] Noter: Sjælden. Spiselighed bør bekræftes andetsteds Tvepibet lobelie (Lobelia dortmanna) GB: Water lobelia (Svagt) GIFTIG. Gælder også andre lobeliearter (Lobelia sp.), som f.eks. haveplanten Kardinal¬lobelie (L. cardinalis) [14,20] Kurvblomstfamilien Gyldenris (Solidago sp.) GB: Goldenrods Blomst [17e,f] Snaps: Blomster dækkes med snaps, trækker 3-4 dage, filtreres. Kan evt. sødes [27] Noter: Alle arter? (Alm. gyldenris (S. virgaurea), Sildig gyldenris (S. gigantea), Kanadisk gyldenris (S. canadensis)) Tusindfryd (Bellis perennis) GB: Daisy Blade, blomster og stængler i salat og spinat, tidligt forår til salat [3,34,35,41,52] Nævnt i [2]: Blade rå i salater og sandwiches, seje. Blomster og blade rå, bitre [15,17b,e,f,29,36] Overjordiske dele [23,31] Blomst i te [18] Snaps: Blomster dækkes med snaps, trækker 1 dag, filtreres. Vinder ikke ved lagring. Fortyndes efter smag [18,27] Strandasters (Tripolium vulgare) GB: Sea aster Rå blade. Unge blade smager af persille. Blege, saltfyldte blade fantastisk i salat og på ost [38] Noter: Synonym Aster tripolium Lægealant (Inula helenium) GB: Elecampane/Horse-heal Snaps: Rod graves op, helst forår, renses, skæres i skiver, dækkes med snaps, trækker 1-2 uger, filtreres. Tørret rod kan gemmes og bruges senere [27] Jordskok (Helianthus tuberosus) GB: Jerusalem artichoke Forvildet i DK. Knolde skrælles og koges [4,48] Håret kortstråle (Galinsoga parviflora) GB: Gallant soldier Unge blade og skud inden blomstring. Efter blomstring i supper og sovse [41] Noter: Også Kirtelkortstråle (G. quadriradiata)? Alm. røllike (Achillea millefolium) GB: Yarrow Voksne blade i salat, kogt som spinat og som krydderi, året rundt [1,13,17a-f,23,42,44] Bitre [15] Blade i suppe og sauce [2] Blade i suppe, gemyse og i smør. Blomster til te [3,21,23,29,34,35] og i salat [17c-g] Blade hakket som grønt drys [34] Unge blomster og blade, kog evt. blade i flere hold vand og friter. Blomster rørt op i smør [41] Kan tørres men ikke fryses [42] Snaps: Modne blomsterknopper eller friskt udsprungne blomster tørres et par dage, dækkes med snaps, trækker 2-14 dage, filtreres. Lagres nogle måneder. Fortyndes 1:6. Kan evt. sødes. Blomster kan gemmes tørrede eller frosne [18,27,51] Spæde blade dækkes med snaps, trækker 1-2 dage, filtreres [18,27] Noter: Saft kan fremkalde fotodermatitis ved særligt følsomme personer [61] Gul okseøje (Glebionis segetum) GB: Corn marigold/Corn daisy Randblomster og blade rå [36,41] Noter: Synonym Chrysanthemum segetum Hvid okseøje (Leucanthemum vulgare) GB: Ox-eye daisy Blade som spinat, helt unge i salat, sen vinter - efterår [3,4,41] Randblomster som pynt og i eddike [41] Skivekamille (Matricaria discoidea) GB: Pineapple weed/Disc mayweed Blomst og blade i te, kage og brød [17c,d,41] Snaps [34] Noter: Synonym Chamomilla suaveolens og Matricaria suaveolens Vellugtende kamille (Matricaria recutita) GB: German chamomile Blomst og blade i punch, te, kage og brød [3,20,36,41,44,51] Noter: Synonym M. chamomilla Matrem (Tanacetum parthenium) GB: Feverfew Blomster og blade, te [41] Noter: Synonym Matricaria parthenium, Chrysanthemum parthenium, Pyrethrum parthenium Overdrevet indtag kan give sår i munden [41] Rejnfan (Regnfang/Guldknap) (Chrysanthemum vulgare) GB: Tansy Unge blade i omeletter, april/forår-sommer [1,2] Blade som "krydderurt" til fisk, kylling, lam, svin og kål samt mayonnaise, budding og kage, forår-sommer [2,4] Få, unge blade i salat [33] Stærk og ækel(!) smag [29] Snaps: Nyudsprungne blomster og unge blade tørres et par dage, dækkes med snaps, trækker max. 1-3 dage, filtreres. Vinder meget ved lagring. Fortyndes meget [18,27] Noter: (Svagt) GIFTIG i større mængder, ormemiddel. Indeholder abortfremkaldende stof [4,14,33,41] Synonym Tanacetum vulgare Strandmalurt (Artemisia maritima) GB: Sea wormwood/Old woman Krydderi? [17c] Blade og blomster som krydderi [41] Snaps: Små skud dækkes med snaps, trækker 2 timer-7 dage, filtreres. Lagres et par år. Fortyndes efter smag. Kan evt. sødes Blomster tørres let, dækkes med snaps, trækker 12-24 timer, filtreres. Lagres [27,41,51] Noter: Ganske svagt GIFTIG hele planten [14] Synonym Seriphidium maritimum Gråbynke (Artemisia vulgaris) GB: Mugwort/Common wormwood Blade i juni-juli som krydderi til steg [3,29] eller i gås [15] Afblomstrede topskud som krydderi, peberagtigt [15,16,41] Blade og blomster [17b-f] Overjordiske dele, særligt nye skud, i salat [31,33] Rødder spiselige, men smager afskyeligt [29] Snaps: Blomster afraspes fra standen, skylles og tørres en time, dækkes med snaps, trækker 5 dage, filtreres. Kan evt. sødes [27] Noter: Ganske svagt GIFTIG [14,61] Engbrandbæger (Senecio jacobaea) GB: Ragwort MEGET GIFTIG! Hele planten, særligt roden [14,61] Kræftfremkaldende og giver leverskader (1b) [20] Noter: Synonym Jacobaea vulgaris. Gælder også Skovbrandbæger (S. sylvaticus) GB: Woodland ragwort/Heath groundsel [61] Alm. brandbæger (Senecio vulgaris) GB: Common groundsel GIFTIG/kræftfremkaldende og leverskadende (1b) [20] Mulig forveksling med Engbrandbæger o.a. giftige arter Noter: Fattige har anvendt unge blade og skud som spinat [15] Følfod (Tussilago farfara) GB: Coltsfoot GIFTIG/kræftfremkaldende og leverskadende (1b) [20] Noter: Blade sirup og te, sommer. Blomster vin, tidligt forår [2,29] Unge blade som spinat/grønkål [3] Salat [6] Overjordiske dele [31] Blomst [52] Rød hestehov (Pestilensurt/Tordenskræppe) (Petasites hybridus) GB: Butterbur Ikke spiselig, men blade kan bruges til at pakke smør ind i [29] Noter: Muligvis GIFTIG/kræftfremkaldende og leverskadende [20] Havemorgenfrue (Calendula officinalis) GB: Pot marigold Blomst [17c,d,e,f,g,36,37] Glat burre (Arctium lappa) GB: Greater burdock Unge stængler koges kort eller woksteges, forår [2,41] Rødder, stuves, hele året hvis man kan finde dem, bedst efterår [13,31,41] Blade og skrællede stængler rå eller kogte. Rodmarv koges med vandskift [4] Noter: Også andre burrearter? Se også Liden burre Liden burre (Arctium minus) GB: Lesser burdock Unge stængler koges kort eller woksteges, forår [2] Blade og skrællede stængler rå eller kogte. Rodmarv koges med vandskift [4,29] Underjordiske dele [31] Rødder, rå eller kogt, bedst efterår, kan også bruges til øl [29] Noter: Også andre burrearter? Se også Glat burre Marietidsel (Silybum marianum) GB: Milk thistle Unge skud, kogt, forår. Blade trimmet for torne, koges, forår/sommer. Skrællede stængler udvandes og stuves, forår/sommer. Blomsterstand koges og spises som artiskok, sommer [1,20] Noter: Eneste kendte middel mod forgiftning med Grøn fluesvamp! Se også Cirsium sp. Tidsler (Cirsium sp. m. fl.) GB: Thistles Unge spirer og blade pilles, skrælles og koges (skud også rå). Rødder af unge planter kan koges. "Nød” i basis af blomsterhoved [4] Snaps: Nyudsprungne blomster dækkes med snaps, trækker 5 dage, filtreres. Kan evt. sødes [27] Noter: Carduus, Cirsium, Onopordum, Silybum, Arctium: Stængelmarv rå eller kogt. Hos større tidsler kan blomstens kurvbund spises som en lille artiskok [20] Kåltidsel (Cirsium oleraceum) GB: Cabbage thistle Unge spirer og blade til velsmagende salat, som kål eller spinat, noget besk, forår [3] Noter: Se også Cirsium sp. Agertidsel (Cirsium arvense) GB: Creeping thistle Rødder et ”must” i det grønne køkken [31] Noter: Se også Cirsium sp. Kornblomst (Centaurea cyanus) GB: Cornflower Blomst [17c,d,e,f] Blomstens randkroner som pynt i suppe og sovs [41] Cikorie (Cichorium intybus) GB: Chicory Tilberedes som mælkebøtte [4,20] Rødder koges som pastinak eller ristes til kaffeerstatning, unge blade i salat [6,15,18,31,33,41,61] Blomst [17c,d,e,f,33,36,41] Blade kogt eller rå, ældre blade koges i flere hold vand [33,34] Nævnt i [3] Snaps [34] Noter: “Julesalat” er etiolerede/mørkdrevne skud af Cikorie (oftest (C. intybus var. foliosum). Forskellige sorter af var. sativum og var. foliosum dyrkes stadig til kaffeerstatning samt for de (særligt gode) spiselige rødder (Rodcikorie) eller blade (Salatcikorie, herunder den røde Rosensalat/Radicchio) [57,Wiki] Alm. kongepen (Hypochoeris radicata) GB: Flatweed/Cat´´s ear/False dandelion Overjordiske dele [31] Enggedeskæg (Småkronet gedeskæg) (Tragopogon pratensis) GB: Meadow salsify Blade rå i salat eller kogt, stængel og rod kogt. Har sød mælkesaft [34,41] Nævnt i [3] Blomster. Rod til kaffeerstatning [41] Hele planten spiselig [20] Noter: Gælder alle Tragopogon sp? [20] Havrerod (Tragopogon porrifolius) GB: Common salsify/Oysterplant Rod og unge blade koges [4,48] Roden er en god køkkenurt, smager godt [31] Hele planten spiselig [20] Østers-/fiskesmag. Blomsterskud syltes. Kaffeerstatning af rødder [48] Noter: Sjælden, forvildet. Gælder alle Tragopogon sp? [20] Agersvinemælk (Skørtidsel) (Sonchus arvensis) GB: Corn sow thistle/Gutweed/Swine thistle Unge stængler, blade og rødder koges som gemyse, blade i stuvning [3] Salat [6] Noter: Også andre Sonchus sp. [3] Se Ru og Alm. Ru svinemælk (Sonchus asper) GB: Prickly sow-thistle Blade i suppe og som spinat, sommer [2] Noter: Også andre Sonchus sp.? Se Ager og Alm. Alm. svinemælk (Alm. skørtidsel) (Sonchus oleraceus) GB: Smooth sow-thistle Blade i suppe, stuvning og som spinat, sommer [2,20,29,61] Underjordiske dele [31] Blade i salat [29] Noter: Også andre Sonchus-arter? Se Ru og Ager Skovsalat (Mycelis muralis) GB: Wall lettuce Planten kan spises [15] Frisk og spiselig [31] Haremad (Lapsana communis) GB: Nipplewort Nævnt i [2]: Blade rå i salater og sandwiches. Frisk og spiselig [31] Tornet salat (Lactuca serriola) GB: Prickly lettuce Svagt GIFTIG mælkesaft [61] Noter: Synonym L. scariola Giftsalat (Lactuca virosa) GB: Bitter lettuce/Poisonous lettuce Svagt GIFTIG (hallucinogen) [Wiki] Mælkebøtte (Løvetand) (Taraxacum officinale) GB: Dandelion Unge blade (og knopper) rå i salat, året rundt. Rødder ristede eller som kaffeerstatning, året rundt, bedst i efteråret [1,2,3,15,20,21,23,29,33,34,35,41,42,44,51,52,61] Kan etioleres under jord eller urte¬potte, god beskrivelse i [6]. Blade i suppe, som spinat grønkål eller gemyse. Blomster som som¬mer¬drik, vin, øl, gelé. Koges med lidt eddike, etioles eller plukkes i skygge. Rødder blancheres til kaffe, øl og gemyse [2,3,18,21,29] Rødder og gamle blade koges og vandet skiftes [4,33] Bedst marts-maj [13] Også blomsterstilk [17a-g] Unge blade delikatesse i Syd-Frankrig, rødder rives i salat. Et ”must” i det grønne køkken [31,33] Knopper ristet [47] Snaps: Blomster helt uden grønt dækkes med snaps, trækker 3 dage, filtreres. Fortyndes efter smag [27,51] Rødder graves op, renses, skæres i skiver, dækkes med snaps, trækker 2-7 dage, filtreres. Fortyndes efter smag [27] Noter: Også alle andre Taraxacum arter (ca. 900 i Norden) [18,21] I (meget) store mængder GIFTIG [50] Enkimbladede Trebladfamilien/Firbladfamilien Firblad (Etbær/Firbladet etbær) (Paris quadrifolia) GB: Herb paris/True-lover´´s knot MEGET GIFTIG! Særligt rodstok og bær [14,40,45,46,50,61] Hvid foldblad (Hvid nyserod) (Veratrum album) GB: False helleborine/White hellebore MEGET GIFTIG! Forvildet i DK. Også Sort foldblad (Veratrum nigrum) [50,61] Konvalfamilien Liljekonval (Convallaria majalis) GB: Lily of the valley DØDELIGT GIFTIG! Hele planten, særligt blomster og blade [3,14,40,41,45,46,50,61] Majblomst (Lidenkonval) (Maianthemum bifolium) GB: False lily of the valley/May lily MEGET GIFTIG! Hele planten [14,45,50,61] Stor konval (Salomons segl) (Polygonatum multiflorum) GB: Solomon´´s-seal MEGET GIFTIG! Hele planten, undgå! [14,45,46,50,61] Noter: Rhizomerne efter sigende spiselige (efter kogning?) [20] Kantet konval (Kantkonval) (Polygonatum odoratum) GB: Angular Solomon´´s-seal MEGET GIFTIG! Hele planten, undgå! [14,50,61] Noter: Rhizomerne efter sigende spiselige (efter kogning?) [20] Kranskonval (Polygonatum verticillatum) GB: Whorled Solomon´´s-seal MEGET GIFTIG! Hele planten [14,46,61] Aspargesfamilien Asparges (Asparagus officinalis) GB: Asparagus Snit de grønne, vilde skud, rå eller kogt/dampet, forår [20,31,33] Skud i suppe, friturestegt [33] Bær GIFTIGE! [46] Dagliljefamilien Daglilje (Hemerocallis sp.) GB: Daylily (Svagt) GIFTIG. Mistænkt for at være (svagt) GIFTIG [14] Noter: Blomst og knopper spiselig [36,37] Hyacintfamilien Kostfuglemælk (Ornithogalum angustifolium) GB: Star of Bethlehem, starflower (Svagt) GIFTIG! Alle andre dele end rod [14] Noter: Rod, SKAL koges [4] Gælder også Nikkende fuglemælk (O. umbellatum) Løgfamilien Vild løg (Allium oleraceum) GB: Field garlic Hele planten hakket som drys, smagen bliver mild ved kogning [34] Noter: Se Ramsløg (Allium ursinum) Skovløg (Allium scorodoprasum) GB: Sand leek/Rocambole Hele planten hakket som drys, smagen bliver mild ved kogning [34,41,42] Blomster [36] Hele planten grilles, ”mini-løg” (bulbiller) fra blomsten kan syltes og bruges rå [38,42] Noter: Se Ramsløg (Allium ursinum) Ramsløg (Allium ursinum) GB: Ramsons/Wild garlic Unge blade hakkes og bruges som purløg i salater og supper eller på kødretter, gode med tomater, i peanut butter sandwiches!?, forår. Yngleknopper kan kommes i salater og andre retter eller spire 14 dage i vand/vådt papir og bruges som "bønnespirer" i salat, sommer [1,17a,18,¬21,23,29,33,34,43,¬52] Blade i kold og varm sauce, blomster som pynt i salat. Alle dele som krydderurt [4,36,41,42] Kan fryses, men ikke tørres [42] Blomster, frø og ”hvidløg” spiseligt [21] Noter: Gælder også andre Allium arter (Three-cornered leek/garlic, snow bell (A. triquetrum), Sandløg/Crow garlic (A. vineale) (s.d.) og Purløg/Chives (A. schoenoprasum) [1,17b,20,29]) Blade gode i stedet for hvidløg i kødretter. Blade hakkes og røres op i smør, creme fraiche eller mayonnaise eller trækker i olie [delvist 1,2] "Hvidløg" kan graves op, efterår/vinter, forår mildere smag? [2,21,43] Samme gælder arter med "rigtigt løg" [4] Har gift der ødelægges ved kogning [13] ?? Kan ikke få bekræftet, lader til at være forkert? Snaps: 8-10 fed hvidløg og 1 tsk honning dækkes med snaps, trækker 2 dage, filtreres [27] Sandløg (Allium vineale) GB: Crow garlic Hele planten hakket som drys, smagen bliver mild ved kogning [21,34] Løg rå eller tilberedt [21] Noter: Se Ramsløg (Allium ursinum) Narcisfamilien Flere giftige haveplanter, udover de nedenfor nævnte: Tazet (Narcissus tazetta), (N. asturiensis), (N. bulbocodium), (N. cyclamineus), (N. jonquilla), Ridderstjerne (Hippeastrum hybridum), Belladonnalilje (Amaryllis bella-donna) og Klivie (Clivia miniata) [50] Pinselilje (Narcissus poeticus) GB: Poet´´s daffodil/Nargis (Svagt) GIFTIG Hele planten [14,50] Alm. påskelilje (Narcissus pseudonarcissus) GB: Wild daffodil (Svagt) GIFTIG Hele planten [14,50] Også dværgpåskelilje (N. asturiensis)? Alm. vintergæk (Galanthus nivalis) GB: Common snowdrop (Svagt) GIFTIG Løg [14,50] Også Foldet vintergæk (G. plicatus)? Dorothealilje (Vårhvidblomme) (Leucojum vernum) GB: Spring snowflake (Svagt) GIFTIG Hele planten [14,50,61] Benbrækfamilien Benbræk (Sigelgræs) (Narthecium ossifragum) GB: Bog asphodel MEGET GIFTIG! Særligt de overjordiske dele [14] Tidløsfamilien Høsttidløs (nøgne jomfruer) (Colchicum autumnale) GB: DØDELIGT GIFTIG! Alle dele, særligt knold, frø og blomst [3,14,41,50,61] Liljefamilien Havetulipan (Tulipa gesneriana) GB: Didier´´s tulip (Svagt) GIFTIG Løg, blade og blomst [14] Vild tulipan (Tulipa sylvestris) GB: Wild tulip (Svagt) GIFTIG Løg, blade og blomst [14] Kejserkrone (Fritillaria imperialis) GB: Crown imperial/Kaiser´´s crown (Svagt) GIFTIG Løgene, bliver spiselige ved kogning [14] Vibeæg (Kongekrone) (Fritillaria meleagris) GB: Snake´´s head fritillary (Svagt) GIFTIG løg, bliver spiselige ved kogning [14] Irisfamilien Gul iris (gul sværdlilje) (Iris pseudacorus) GB: Yellow iris/Yellow flag (Svagt) GIFTIG Hele planten, særligt rodstokken [14,61] Blå iris (blå sværdlilje) (Iris spuria) GB: Blue iris (Svagt) GIFTIG Hele planten, særligt rodstokken [14] Gøgeurtfamilien Gøgeurter mm (Orchidaceae) GB: Orchids Knolde spiselige, alle orkideer fredede i DK Kalmusfamilien Kalmus (Acorus calamus) GB: Sweet flag Snit rod og kog til sirup [4] Snaps: Rod graves op forår eller efterår, renses, skæres i skiver, tørres evt. nogle dage, dækkes med snaps, trækker 1-5+ uger, filtreres. Fortyndes 1:6 [27] Arumfamilien Kærmysse (Calla palustris) GB: Wild calla/Bog arum MEGET GIFTIG! Alle andre dele end rod, særligt saft [14,50,61] Noter: Rod spiselig, SKAL koges [4] Plettet arum (Plettet ingefær) (Arum maculatum) GB: Lords and ladies/Cuckoopint MEGET GIFTIG! Alle andre dele end rod, særligt saft [3,14,21,45,46,61] Noter: Rod spiselig, SKAL koges [4] Også Dansk arum/ingefær A. alpinum [14,41,50] og Italiensk arum/ingefær A. italicum Brudelysfamilien Brudelys (Butomus umbellatus) GB: Flowering rush Skræl og kog rødder [4] Skebladfamilien Vejbredskeblad (Alisma plantago-aquatica) GB: Common water-plantain (Svagt) GIFTIG Hele planten [14,61] Pilblad (Sagittaria sagittifolia) GB:Arrowhead Rodknolde rå, bedre kogt [4] Noter: Sjælden i DK Trehagefamilien Strandtrehage (Triglochin maritimum) GB: Common arrowgrass/Sea arrowgrass ”Nordens koriander”, bedst rå, mister smagen ved kogning. I skalddyrssalat, fiskesuppe (lige før servering) eller med hvid fisk [16,38,52] Dunhammerfamilien Dunhammer (Typha sp.) GB: Cat´´s tail/Reedmace/”Bulrush” Nedre bladskeder, snittet i salat, maj-juli [13] Skræl de ydre bladskeder af, brug de indre i salat og sammenkogte retter [31,33] Rødder (rhizomer) og stængler rå eller kogte (efterår-forår), blade ko¬ges som spinat, unge skud som asparges eller i wok som bambusskud (februar-april). Pollen er let at indsamle i store mængder, blandes med vand til "dej" der bages, evt. som snobrød eller fladbrød [4,20,21,24,33,34,41,Wiki] Helt unge blomsterhoveder som majskolber eller i suppe [21,24,33,34,¬Wiki] Jordstængel til mel, blandet med hvedemel eller kogt ned til sirup. Frø rå, ristede eller som mel (arbejdskrævende pga. str.) [21,33] Noter: Både Bredbladet dunhammer (T. latifolia) [20,31,34,41] og Smalbladet dunhammer (T. angustifolia) [20,34,41] Pas på forveksling med Gul iris Halvgræsfamilien Søkogleaks (Schoenoplectus lacustris) GB: Common club-rush/Bulrush Rhizomer siges at være spiselige [20] Strandkogleaks (Schoenoplectus maritimus) GB: Cosmopolitan bulrush Rhizomer siges at være spiselige [20] Brun fladaks (Cyperus fuscus) GB: Galingale/Nutgrass/Chufa Skræl og kog de nøddeagtige knolde. Kan også tørres og laves til mel [4] Noter: Også andre Cyperus-arter, f.eks. Smalbladet papyrus (C. longus) Begge arter sjældne i Danmark Alm. star (Carex nigra) GB: Common sedge Stængel spiselig skrællet [21] Græsfamilien Giftigt rajgræs (Svingel rajgræs) (Lolium temulentum) GB: Darnel/Cockle DØDELIGT GIFTIG! Frøene, muligvis pga. en symbiotisk svamp [3,14] Mannasødgræs (Glyceria fluitans) GB: Water mannagrass Frø til grød [20] Noter: Også andre Glyceria-arter? Marehalm (Leymus sp.) GB: Wild rye Frø til brød [20] Alm. kvik (Senegræs) (Elytrigia repens) GB: Couch grass/Quick grass Rødder (jordstængler) [17a,g,31,41] Kan koges til sirup, der bruges som sødemiddel (indeholder phlein) [20,47] Frø [41] Noter: Også andre Elytrigia- arter? Festgræs (Hierochloë sp.) GB: Sweet grass/Buffalo grass/Bison grass/Holy grass Snaps. Kumarin-holdig [20] Noter: Ikke spiselig Gulaks (Anthoxanthum sp.) GB: Vernal grasses Snaps: (Vellugtende gulaks (A. odoratum)). Strå klippes i stykker, dækkes med snaps, trækker 2-8 dage, filtreres. Anvend ikke tørrede planter! [27] Kumarin-holdig [20] Noter: Ikke spiselig Tagrør (Phragmites australis) GB: Reed Grønne stængler punkteres og sukkersaft former "harpiksklump". Kan også tørres, males, sies for sukkermel der kan lave marshmallows af [1,4,33] Unge bløde jordstængler og rodskud (spidser), stuves, hele året [4,13,31,33] Også rå [20] Et ”must” i det grønne køkken [31] Rødder tørres males til mel til grød eller koges som kartofler. Friske blade og unge stængler til mel. Frø rå og ristet [33] Giftige have- og stueplanter Taget med for helhedens skyld, bemærk dog bønnerne! Pralbønne (Phaseolus coccineus) GB: Runner bean GIFTIG rå, skal koges [50] Havebønne (Phaseolus vulgaris) GB: Common bean GIFTIG rå, skal koges [50] Nerie (Nerium oleander og N. odorum) GB: Oleanders DØDELIGT GIFTIG! Alle dele [14,41,50] Buksbom (Buxus sempervirens) GB: Common box/Boxwood MEGET GIFTIG! Alle dele, særligt blade og rodbark [14,50] Rododendron (alperose) (Rhododendron sp.) GB: Rhododendrons/Azaleas etc MEGET GIFTIG! Også honning lavet (udelukkende) på rhododendron [14] Alle dele af planten Også Mosepost (Rhododendron tomentosum) [20] Gyldenlak (Erysimum cheiri) GB: Aegean wallflower (Svagt) GIFTIG Overjordiske dele, særligt frø [14] Synonym Cheiranthus cheiri Kinesisk blåregn (Wisteria sinensis) GB: Chinese wisteria (Svagt) GIFTIG [14,50] Også W. floribunda [50] samt andre Wisteria sp.? Kristpalme (Ricinus communis) GB: Castor oil plant DØDELIGT GIFTIG [50] Alpeviol (Cyclamen sp.) GB: Cyclamen MEGET GIFTIG Alle dele særligt knolde[14,36,50] Bægerprimula (Primula obconica) GB: Poison primrose/German primrose GIFTIG Giver primulaeksem ved hudkontakt. Gælder også Kinesisk primula (P. praenitens) [50] Dieffenbachia (Dieffenbachia sp.) GB: Dieffenbachia GIFTIG Alle dele [50] Flamingoblomst (Anthurium scherzerianum) GB: Flamingo plant GIFTIG Alle dele? [50] Fingerfilodendron (Monstera deliciosa) GB: Ceriman/Split-leaf philodendron GIFTIG Alle dele undtaget frugt [50] Frugt spiselig [Wiki] Ørkenrose (Adenium obesum) GB: Sabi star/Desert-rose GIFTIG Mælkesaft [50] Purpurøje (Catharanthus roseus) GB: Madagascar periwinkle GIFTIG Alle dele? [50] Gummifigen (Ficus elastica) GB: Rubber fig GIFTIG Blade og luftrødder [50] Koralbær (Solanum pseudocapsicum) GB: Jerusalem cherry GIFTIG Alle dele også bær [50] Synonym S. capsicastrum Kroton (Codiaeum variegatum) GB: Garden croton/Variegated croton GIFTIG Mælkesaft [50] synonym Croton variegatum Hyacinther (Hyacinthus sp.) GB: Hyacinths GIFTIG [36] Fruesegl (Dioscorea communis) GB: Black bryony GIFTIG Bær [21,54] Synonym Tamus communis Nådesurt (Gratiola officinalis) GB: Common hedgehyssop/Herb of grace GIFTIG [61] Andre snapseplanter Snapseplanter der ikke vokser vildt i Danmark. Opskrifter findes i [27] Abrikos, ambra, ananas, ananaskirsebær, appelsin, anis, anisisop, basilikum, chilli, citron, citron¬græs, dild, estragon, havemalurt, honning, ingefær, kanel, kardemomme, kokos, koriander, krydder¬nellike, kvæde (også spiselig [52]), kørvel, lakridsrod, mesterrod, peber, pistacienød, rabarber, ro¬sen¬rod, rooibos, rosmarin, rødbede (ad!), stjerneanis, tempeltræ, vindrue. Spiselige blomster fra haven Udover de arter der findes forvildet, kan dele af følgende haveplanter spises. Oplysninger fra [36] og/eller [37] med mindre andet er angivet. Anisisop (Agastache foeniculum = A. anisata?) Blomst og blade Chrysanthemum (Chrysanthemum sp.) Bl.a. C. coronarium, C. indicum og C. morifolium Randblomster og blade. Se Gul okseøje (Glebionis segetum = Chrysanthemum segetum) Duftpelargonie/Duftgeranier (Pelargonium sp.) Blomst og blade Bl.a. Rosengeranium (Pelargonium graveolens) [52] Fuchsia (Fuchsia sp.) Blomster og (særligt) frugt Georgine (Dahlia sp.) Blade og rødder (kog evt.), også blomster Gladiolus/Jomfrufinger (Gladiolus hybridus) Blomst, rigtigt god Hibiscus (Hibiscus rosa-sinensis) Blomst Hornviol (Viola cornuta) Blomst? Hosta (Hosta sp.) Blomst, skud og stængel Koreamynte (Agastache rugosa) Blomst og blade Lavendel (Lavandula angustifolia) Blomst. Ingrediens i Herbes de Provence. Blade til te [3] Lægesalvie (Salvia officinalis) Blomst Madonnalilje (Lilium candidum) Blomst og knopper Middagsblomst (Mesembryanthemum sp.) Hele planten, blade både rå og kogt som spinat Nellike (Dianthus sp.) Blomst. Blade til te [3] Se bakkenellike (D. deltoides) Passionsblomst (Passiflora caerulea) Blomst Safran (Crocus sativus) Støvfang Solsikke (Helianthus annuus) Frø og randblomster Stolt kavaler (Cosmos sp.) Randblomst Squash (Cucurbita sp.) Blomst og naturligvis frugt Tagetes (Tagetes sp.) Randblomst. "Lucida" lakrids/estragonsmag, blade kan også bruges. "Tenuifolia Pumila" citrussmag Stokrose (Alcea rosea) Blomst Alger Generelt: Næsten alle makroalger kan spises. Undtagelserne er Kransnålalger (Chara sp.), der vok¬ser i ferskvand og indeholder calciumsalte, samt arter af Desmarestia, (f.eks. Almindelig kællinge¬hår (D. aculeata)), der indeholder svovlsyre i ubehagelige mængder [22] Desuden skal man passe på med overdreven indtagelse, da visse arter, som f.eks. Butblæret sargassotang (Sargassum muti¬cum) (4) og den asiatiske Hijikitang (Sargassum fusiforme), kan have et højt indhold af uorganisk arsen, der er kræft¬frem¬kal¬den¬de. Derudover kan nogle arter opkoncentrere cadmium og det høje jodindhold kan medføre problemer. Rødalger koges kort, grønalger længere, brunalger meget længe (10-20 minutter [22]) I supper, kødretter eller omkring fisk der dampes [7] Grønalger (Chlorophyceae) Tarmrørhinde (Ulva intestinalis) GB: Gutweed Hele væksten rå eller tørret og pulveriseret, bedst tidligt forår [4] Vask/rens grundigt og brug i salat, ”grøn nori” eller dybstegt [5] Lækker som wokgrøntsag [29] Noter: Dyrkes i Japan som aonori [5] Synonym Enteromorpha intestinalis Søsalat (Ulva lactuca) GB: Sea lettuce/Green laver Hele planten i suppe, som purpurhinde, men sejere, forår og sommer [2,5,22,30,34,53] Vask og kog [4] Salat, tørret og dybstegt eller ristet [5,22] Kog kort eller rå i eddike [29] I smeltet chokolade [39] Bred rørhinde (Ulva linza) GB: Slender sea lettuce Rå i salat, i citronkage som rosinerstatning, i smoothies [60] Noter: Se også U. intestinalis Synonym Enteromorpha linza Brunalger (Phaeophyceae) Buletang (Ascophyllum nodosum) GB: Rockweed/Knotted kelp Kogt eller som tangmel (drøjer i melet) [7,22] De yderste 3-4 cm af grenene koges, smager som grønne bønner [32] Savtang (Fucus serratus) GB: Toothed wrack/Serrated wrack Spiselig [53] Blæretang (Fucus vesiculosus) GB: Bladderwrack Indpakning til dampet fisk, sauce af saften efter dampning [7] Pesto [30] I suppe [18,22,34,53] Fiske¬la¬sag¬ne [39] Tør, knus tilsæt til supper og stuvning, tidlig sommer [22,29] Rå i salat. Kog i mindst 30 minutter i suppe [60] Yderste friske skud er særdeles velsmagende [22] Noter: Fødevarestyrelsen anbefaler denne art (4) Fingertang (Havskræppe) (Laminaria digitata) GB: Oarweed kelp Unge stiper smager som jordnødder, gelé [1] Kogt eller som tangmel (drøjer i melet) [7] Kan spises rå, bedre kogt [4,34] Dybstegt til tangchips (sukkertang er dog den bedste art til dette) [5] Brug som indpakning af fisk. Snit og tilsæt sammenkogte retter [22,60] Sukkertang (Laminaria saccharina) GB: Sea belt kelp/Sugar kelp Salat og fortykningsmiddel [1] Kogt eller som tangmel (drøjer i melet) [7] Kan spises rå, bedre kogt [4,30,31,34] Dybstegt til tangchips (bedste art til dette), året rund, forår bedst [5,29,53] I is [52] Brug som indpakning af fisk. Snit og tilsæt sammenkogte retter [60] Tørret og ristet [22] Noter: Udskiller mannitol (sødemiddel) Synonym Saccharina latissima Rødalger (Rhodophyceae) Carrageentang (Blomkålstang) (Chondrus crispus) GB: Carragheen/Irish moss Gelatine/fortykningsmiddel. Kan tørres. Bedst ung i april-maj [1,4,22,29,33,53] Budding, body¬sham¬¬poo [2] Tør og brug som fortykningsmiddel [5] Stegt i ris [30] God rå, men blancher for at gøre mindre sej. God og fortykkende i supper. På fisk i ovnen. I hvedebrød [60] Noter: Fødevarestyrelsen anbefaler denne art (4) Kødblad (Dilsea carnosa) GB: Red rag/False dulse God i fiskeretter [7] Gaffeltang (Furcellaria lumbricalis) GB: Black carrageen Kan bruges på samme måde som Carrageentang, stor produktion i DK i efterkrigstiden [22] Vortetang (Mastocarpus stellatus) GB: Carragheen/False Irish moss Tør og brug som fortykningsmiddel ligesom Carrageentang [5] Pebertang (Osmundea pinnatifida/Laurencia pinnatifida) GB: Pepper dulse Tilbehør/krydderi, særligt til fisk [1,5] Søl (Palmaria palmata) GB: Dulse Rå/tørret i salater eller kogt som grøntsag. Sej, men sød [1,4,22,29,30] Suppe [2,22] Tørrede også "tyggegummi" [4,7] Tørret som ”chips”. God som dampet grøntsag. Kan også dybsteges [5,53] Tørret/knust til mel til brødbagning. Ristes. Sprødsteges [22] Noter: Fødevarestyrelsen advarer mod at bruge denne art (4) Pga. arsen? Alm. purpurhinde (Porphyra umbilicalis) GB: Laver Sushitang (nori), kog og lav puré (laverbread) sauce mm [1,2,4,5,7,22,29,33,53] Kan tørres [33] I smeltet chokolade [39] Kan blandes med søsalat [29] For sej at spise rå [22] Noter: Også andre Porphyra arter [29] Fødevarestyrelsen anbefaler Rød purpurhinde (P. purpurea) (4) Blågrønalger (Cyanobacteria) Generelt: Mange arter udskiller gifte der angriber leveren, nervesystemet eller giver hudirritation [22] Skyfald (Nostoc commune) GB: Nostoc Tør og brug som fortykningsmiddel [4] Noter: Muligvis nerveskadeligt aminosyreindhold og ingen næringsværdi [Wiki] ”Spirulina” (Arthrospira sp.) GB: ”Spirulina” Sælges som kosttilskud, indeholder meget protein og aminosyrer. Har været brugt som føde i for¬tidens Mellemamerika og Afrika [22] Noter: A. platensis og A. maxima bruges mest [22] Svampe Blandede svampe på pande: Steg på tør, varm pande. De mest vandholdige svampe først. Damp væden ind. Tilsæt lidt havsalt. Tilsæt smør. Brun. Tilsæt fløde [16] God ”artikel” om konservering af svampe i [47] Bægersvampe (Pezizomycetes) Bægersvampeordenen (Pezizales) Askebægerfamilien (Pyronemataceae) (15 arter) Alm. orangebæger (Aleuria aurantia) GB: Orange peel fungus Ikke meget smag, men flot farve i f.eks. salat [10,29,58] Discinaceae (Discinaceae) (3 arter) Spiselig stenmorkel (Gyromitra esculenta) GB: False morel Dødeligt GIFTIG rå, kan spises efter tørring/afkog, men dette er ikke sikkert! [8,9,10,11,25,58,59] Foldhatfamilien (Helvellaceae) (10 arter) Kruset foldhat (Helvella crispa) GB: Common white helvella Steges, kan spises rå [10,29] GIFTIG, indeholder gyromitrin! [58] Morkelfamilien (Morchellaceae) (7 arter) Pas på forveksling med Stenmorkel. Skal tilberedes Spiselig morkel (Morchella esculenta) GB: Morel SIKKER Bikageformet, lysebrun hat. Pas på forveksling med Spiselig stenmorkel, der har mørke¬brune, hjerne-/valnøddeformede hatvindinger og vokser i nåleskov [26] Rigtig god. Lysninger under løvtræer haver, parker mm, marts-maj [1,6,9,10,11,26,51,59] Hul, kan vaskes i vand uden at suge og evt. blancheres i kogende vand et par sekunder. Kan tørres uden tab af smag, kan pulveriseres og tilsættes supper [8,26,29,33,58] Andre spiselige arter: Klorbægermorkel (Disciotis venosa) GB: Veiny cup fungus/Cup morel Nævnt som god i [9] Hættemorkel (Morchella semilibera) GB: Half-free morel [10,59], Kegle¬morkel (Morchella conica) GB: Black morel Sjælden [6,10] Trøffelfamilien (Tuberaceae) Sommertrøffel (Tuber aestivum) GB: Summer truffle Meget sjælden (eller overset) i DK. "Krydderi". Underjordisk ved bøg og hassel [1,8,29,55,59] Lamelsvampe (Agaricomycetes) Bladhatordenen (Agaricales) Blækhatfamilien (Coprinaceae) (1 art) Parykhat (Stor parykhat/Parykblækhat) (Coprinus comatus) GB: Shaggy (ink) cap SIKKER når den er helt hvid (pas dog på Alm. blækhat, der er spiselig, men har antabusvirkning) [9,26] God, men skal spises hurtigt. Hæld væske fra under stegning, væsken kan anvendes i stuvning. Velgødede områder juni-nov [1,2,4,8,9,10,18,45,51,56,58,59] Næsten altid fri for insektangreb, kan fryses rå eller tilberedt [26,29] Ældre hatte kan blendes og bruges i supper [33] Bredbladfamilien (Strophariaceae) (40 arter) Gransvovlhat (Hypholoma capnoides) GB: Conifer tuft God, ofte i store flokke. Kan nemt forveksles med den giftige Knippesvovlhat [9,10,58] Teglrød svovlhat (Hypholoma lateritium) GB: Brick cap Spiselig men ikke ret god [8,10,58] Synonym H. sublateritium Foranderlig skælhat (Kuehneromyces mutabilis) GB: Sheathed woodtuft "Kryddersvamp", god at tørre [6,9,10,31,56,58] Kan forveksles med Randbæltet hjelmhat [8,9,11] Synonym Pholiota mutabilis Kan dyrkes [9] Krumskællet skælhat (Pholiota squarrosa) GB: Shaggy scalycap Spiselig, men kedelig [10,47,58] Spanskgrøn bredblad (Stropharia aeruginosa) GB: Verdigris agaric Spiselig [10] Ingen anvendelse [58] Blågrøn bredblad (Stropharia cyanea) GB: Blue roundhead Spiselig [10] Synonym S. caerulea Giftige arter: Knippesvovlhat (Hypholoma fasciculare) GB: Sulphur tuft. Meget bitter. Kan forveksles med Gul fløjlsfod [8,9] samt Gransvovlhat og Teglrød svovlhat [9,10,56,58] Spids Nøgenhat (Psilocybinsvamp) (Psilocybe semilanceata) GB: Magic mushroom Hallucinogen virkning [8,9,10,25,59] Bruskhatfamilien (Marasmiaceae) (9 arter) Elledansbruskhat (Marasmius oreades) GB: Fairy-ring champignon Steges/stuves. Hekseringe på græs/i haver april-dec Skal tilberedes pga. blåsyre. Pas på forveksling med giftige Clitocybe-tragthatte og Inocybe-trævlhatte [1,8,9,10,56] "Kryddersvamp", god at tørre [6,29,59] Bredbladet væbnerhat (Megacollybia platyphylla) GB: Whitelaced shank Unge eksemplarer spiselige, bliver sej [10] Sej og trævlet [58] Synonym Tricholomopsis platyphylla Champignonfamilien (Agaricaceae) (76 arter) Generelt: Champignoner, meget versatile i brug. Hvide græsvoksende arter: Pas på forveksling med Snehvid fluesvamp (hvide lameller, ring og volva, sjælden på græs) DØDELIGT GIFTIG og Karbolchampignon (bliver smørgul i snit og skader) Gulnende arter akkumulerer cadmium [9,10,25,55,58] Champignoner kan akkumulere bly samt min¬dre mængder arsen. Agerchampignon desuden kviksølv [55] Agerchampignon (Agaricus arvensis) GB: Horse mushroom Græs juli-nov [1] Rå og tilberedt [4,8,10,29,56,58,59] Gulnende art med tungmetalproblemer (cad¬mium, bly og lidt arsen) [25,55,58,59] Prægtig champignon (Agaricus augustus) GB: The prince [4,8,59] Lugter af mandler [8] Cadmiumrisiko [9,59] Havechampignon (Agaricus bisporus) GB: Cultivated mushroom Haver, marker, gødning [1,9,29,56] Cadmiumrisiko [9] Vejchampignon (Agaricus bitorquis) GB: Spring agaricus God og let genkedelig [10] Rødmende art uden cadmiumrisiko [9] Markchampignon (Agaricus campestris) GB: Field/Meadow mushroom Græs juli-nov [1,2] God rå og tilberedt [4,8,9,10,29,33,51,56,58,59] Rødmende art uden cadmi¬um¬risiko [8,9,25] Stor blodchampignon (Agaricus langei) GB: Bleeding brown mushroom Fin spisesvamp. Løvtræer særligt eg sept [1,9,10,29,58] Synonym Agaricus haemorrhoidarius? Rødmende art uden cadmiumrisiko [9,25] Lille blodchampignon (Agaricus silvaticus) GB: Brown/Blushing wood mushroom Nåletræer aug-okt [1,8,9,58,59] Bliver blodrød ved gennemskæring. Gulhvid champignon (Agaricus silvicola) GB: Wood mushroom Skove aug-nov [1,8,29,56,59] Lugter af anis [8] Ikke god [9] Cadmiumrisiko [25,55,59] Landsbychampignon (Agaricus urinascens) GB: Macro mushroom Meget lig Agerchampignon [1,8] Synonym Agaricus macrosporus Knippechampignon (Halmstakchampignon) (Agaricus vaporarius) GB: - Spiselig men en af de dårligste champignoner [10] Synonym Agaricus subperonatus Giftige arter: Karbolchampignon (Agaricus xanthodermus) GB: Yellowstaining mush¬room/¬Yel¬low stainer Giver alvorlige maveproblemer [8,10,11,25,59] Rabarberparasolhat (Chlorophyllum rachodes) GB: Shaggy parasol mushroom Som Stor parasolhat, mere skyggekrævende. Skal tilberedes. Nogle mennesker er overfølsomme [1,8,9,10,29,56,58,59] Kan akkumulere bly [55] Pas på forveksling med giftige arter af ”små parasolhatte” (Lepiota sp.) Dapperlings [8] Synonym Macrolepiota rhacodes Stor parasolhat (Macrolepiota procera) GB: Parasol mushroom En af de bedste spisesvampe, men kan give maveproblemer og udslæt. Plukkes lige når den folder hatten ud, skal tilberedes, steges, ovnbages mm. Skov- og vejkanter, lysninger juli-nov [1,2,4,8,9,¬10,¬29,¬49,¬56,¬58,59] Pas på forveksling med giftige arter af ”små parasolhatte” (Lepiota sp.) Dapper¬lings [8] Stok ofte ”træet”. Kan holde sig et par dage i køleskab eller tørres [33] Stok kan tørres og knuses til ”mel”, ringen er en delikatesse [49] Gyldenhat (Phaeolepiota aurea) GB: Golden cap/Golden bootleg Spiselig, men skal tilberedes [10] Generelt: ”Støvbolde”, unge eksemplarer spiselige så længe de er hvide hele vejen igennem. Kan forveksles med Bruskbolde/Earth-ball (Sclerodermataceae), der har et sejt "skind" og giver mave¬problemer. Pas desuden på forveksling med helt unge fluesvampe [49] Kan akkumulere mindre mængder kviksølv (se desuden Krystalstøvbold) [55] Blygrå bovist (Bovista plumbea) GB: Paltry puffball Spiselig [29] Værdiløs, men ikke giftig [58] Højstokket støvbold (Calvatia excipuliformis) GB: Pestle puffball/Long-stemmed puffball SIKKER(?) [9] (som Lycoperdon saccatum synonym eller fejl?) [56] som Lycoperdon excipuliformis Skællet støvbold (Calvatia utriformis) GB: Mosaic puffball SIKKER [9] Spiselig [9,10,29,58] Synonym C. caelata, Lycoperdon utriforme og Handkea utriformis Kæmpestøvbold (Langermannia gigantea) GB: Giant puffball SIKKER Kan ikke forveksles med noget. Spis kun når kød er helt hvidt [9,26] God og givende. Paneret, stegt, æggekage, stuvning, på græs, juli-nov [1,2,4,8,9,10,18,29,51,56,59] Kan forsteges og fryses [33] Krystalstøvbold (Lycoperdon perlatum) GB: Common puffball SIKKER? Spis kun når kød er helt hvidt [1,2,8,9,10,29,56,58,59] Kan akkumulere bly samt mindre mængder arsen [55] Pærestøvbold (Lycoperdon pyriforme) GB: Stump puffball SIKKER? Spis kun når kød er helt hvidt [1,8,29,56,59] Smager af metal [9] Crepidotaceae (Crepidotaceae) (34 arter) Generelt: Alle Inocybe-arter GIFTIGE, særligt farlige og eller almindelige er f.eks. Giftig trævl¬hat (Inocybe erubescens) GB: Deadly fibrecap. Synonym I. patouillardii, Alm. trævlhat (I. geo¬phyl¬la) GB: Whi¬te fibrecap og dennes lilla variant (I. geophylla var. lilacina) GB: Lilac fibrecap, der kan for¬veks¬les med Violet ametysthat [8,9,10,58,59] samt Gulbladet trævlhat (I. rimosa) GB: Corn silk inocybe Synonym I. fastigiata og Laset trævlhat (I. lacera) GB: Torn fibrecap [10,25] Favolaschiaceae (Favolaschiaceae) (52 arter) Skær Huesvamp (Mycena pura) GB: Lilac bonnet Let giftig [10,56,58] Fistulinaceae (Fistulinaceae) (1 art) Oksetunge (Fistulina hepatica) GB: Beefsteak fungus/Ox-tongue fungus SIKKER Koges i flere omgange og steges med stærktsmagende ingredienser. På eg og ægte kastanje aug-okt [1,9,10,29,59] Unge bedst, udblød i vand eller mælk før kogning [4,8] Fluesvampfamilien (Amanitaceae) (18 arter) Gylden kamfluesvamp (Amanita crocea) GB: Orange grisette/Saffron ringless amanita Mild, sød og nøddeagtig [59] Høj fluesvamp (Gråbrun fluesvamp, Grå fluesvamp) (Amanita excelsa) GB: Grey-spotted amanit¬a/¬Eu¬ropean false blusher Spiselig, men kan forveksles med Panterfluesvamp [10] Synonym Amanita spissa Brun kamfluesvamp (Amanita fulva) GB: Tawny grisette God. Smukt orange-brun, tandet hatrand, ingen ring [8,9,10,58] Kugleknoldet fluesvamp (Amanita mappa) GB: False death cap Spiselig, men ikke tilrådelig pga. frovekslingsrisko med Grøn og Snehvid fluesvamp [10,56] Smager ikke af noget [58] Synonym Amanita citrina Rødmende fluesvamp (Amanita rubescens) GB: Blusher Kan give maveproblemer? [1] God, skal tilberedes. grå/pink skæl, tandet ring, rødmende i gnav [8,¬9,¬10,56,58] Pas på forveksling med Panterfluesvamp [11] Giftige arter Rød fluesvamp (Amanita muscarina) GB: Fly agaric GIFTIG, men ikke livstruende [8,10,25,56,¬58] Panterfluesvamp (Amanita pantherina) GB: Panther cap MEGET GIFTIG [10,25,56,58,59] Grøn fluesvamp (Amanita phalloides) GB: Death cap DØDELIGT GIFTIG [8,9,10,25,56,58,59] Snehvid fluesvamp (Amanita virosa) GB: Destroying angel DØDELIGT GIFTIG [8,9,10,25,56,¬58,¬59] Gråbladfamilien (Lyophyllaceae) (10 arter) Vårmusseron (Calocybe gambosa) GB: St. George´´s mushroom ”SIKKER” Uregelmæssig, hvid (sjældent læderbrun) hat, meget tætte, hvide lameller, melduft, tid¬ligt fremme. Kraftig og plump. Pas dog på Giftig trævlhat (der har vammel lugt og rødmende kød, frem¬me i juni og Giftig rødblad der har sur mel/agurkelugt, klart gule lameller (som ung) og er frem¬me i juli [9,26] Kan akkumulere kviksølv [55] Synonym Tricholoma gambosum Kraftig melsmag (og lugt) der steges væk. Brunes i fedtstof ved god varme, smager af lam. Kan fry¬ses og måske tørres. Græs og skovbryn, haver mm i hekseringe og flokke, april-juni [1,8,9,10,26,¬29,¬58,¬59] ”Gråblad” (Lyophyllum decastes) GB: Fried chicken mushroom Spiselig, mild [59] Muligvis et artskompleks. Røggrå gråblad (Lyophyllum fumosum) GB: - God spisesvamp rå og tilberedt [10] Hydnangiaceae (Hydnangiaceae) (4 arter) Violet ametysthat (Laccaria amethystina) GB: Amethyst deceiver Spiselig, også rå [8,10,31,51,56,59] Akkumulerer arsen [55,58] Ikke farligt [58] (Arsen kan være kræftfremkaldende!) Pas på forveksling med den violette variant af Alm. trævlhat samt Skær hue¬svamp [9,10] Rød ametysthat (Laccaria laccata) GB: The deceiver God, også rå. Meget variabel [8,10,56] Ikke særligt god [58] Akkumulerer mindre mængder arsen [55] Hymenogasteraceae (Hymenogasteraceae) (17 arter) Randbæltet hjelmhat (Ensfarvet hjelmhat) (Galerina marginata) GB: Funeral bell MEGET GIFTIG, kan forveksles med Gul fløjlsfod og Foranderlig skælhat [8,9,10,25,58] Flere giftige Galerina-arter [8] Tåreblade (Hebeloma sp.) GB: Poison pies Næsten alle arter GIFTIGE eller ubrugelige [8,10,58] Knoldfodfamilien (Squamanitaceae) (6 arter) Okkergul grynhat (Cystoderma amianthinum) GB: Saffron parasol/Saffron powdercap Spiselig [10] Rødgrå grynhat (Cystoderma carcharias) GB: Pearly powdercap Spiselig [10] Mørkhatfamilien (Psatyrellaceae) (47 arter) Alm. blækhat (Grå blækhat) (Coprinopsis atramentaria) GB: Common inkcap Spiselig tilberedt, men med antabuslignende virkning, hvis man drikker alkohol før, til eller en uge efter! [1,8,9,10,25,56,58] Synonym Coprinus atramentarius Glimmerblækhat (Coprinellus micaceus) GB: Mica cap/Shiny cap Spiselig, men ikke god [10] Synonym Coprinus micaceus Grædende mørkhat (Lacrymaria lacrymabunda) GB: Weeping widow Spiselig, ret god [10] Synonym Psathyrella lacrymabunda Lysstokket mørkhat (Psathyrella piluliformis) GB: Common stump brittlestem Spiselig, men ikke meget værd [10,58] Synonym P. hydrophila Olivenhatfamilien (Omphalotaceae) (13 arter) Løvfladhat (Gymnopus dryophilus) GB: Oak collybia Spiselig, men ikke anbefalelsesværdig [10,Wiki] Ikke spiselig [58] Synonym Collybia dryophila Stor løghat (Stor løgbruskhat) (Mycetinis alliaceus) GB: Garlic parachute Krydderi, løgsmag [9,10,31,56,58] Synonym Marasmius alliaceus Horngrå fladhat (Keglestokket fladhat) (Rhodocollybia butyracea) GB: Buttery collybia Spiselig, men ikke god [10] Synonymer Collybia asema og Collybia butyracea Physalacriaceae (Physalacriaceae) (17 arter) Køllestokket honningsvamp (Armillaria lutea) GB: Bulbous honey fungus Som Ægte honningsvamp [10,58] Ægte honningsvamp (Armillaria mellea) GB: Honey fungus Brug kun hatte, helst unge, kog let før stuvning. Ikke rå. På levende og dødt (løv)træ sept-dec [1,4,9,10,29,56,59] Nogle mennesker får allegiske reaktioner Mørk honningsvamp (Armillaria ostoyae) GB: “Honey mushroom” Som Ægte honningsvamp [10] Synonym A. solidipes Gul fløjlsfod (Flammulina velutipes) GB: Velvet shank Vintersvamp, kan plukkes frossen. Brug hatte, f.eks. i stuvning. Knipper på stubbe og stammer sept-marts [1,8,9,10,29,58,59] Pas på forveksling med Randbæltet hjelmhat og Knippesvovlhat [8,9] Kan dyrkes [9] Porcelænshat (Oudemansiella mucida) GB: Porcelain fungus SIKKER Hvid, slimet hat, hvid ring, på bøgestammer God spisesvamp, den slimede hathud skal skrælles af [8,10] Ikke spiselig (fejl!) [58] Almindelig pælerodshat (Xerula radicata) GB: Deep root mushroom Spiselig tilberedt, men sej [10] Ikke spiselig [58] Synonym Oudemansiella radicata Ridderhatfamilien (Tricholomataceae) (67 arter) Knippetragthat (Knippegråblad) (Clitocybe connata) GB: White domecap Spiselig, men mistænkt for at være GIFTIG i forbindelse med alkohol samt kræftfremkaldende! Kan forveksles med giftige tragthatte [10] Synonym Lyophyllum connata Tågetragthat (Clitocybe nebularis) GB: Clouded agaric/Cloud funnel Spiselig tilberedt, men en del mennesker er overfølsomme, prøv en lille portion første gang. Pas på forveksling med Giftig rødblad [10,25,31,56,58] Synonym Lepista nebularis Anistragthat (Clitocybe odora) GB: Aniseed toadstool/Anise-scented clitocybe Spiselig, men med gennemtrængende smag af anis [10,56] For meget anis [58] Stor tragthat (Infundibulicybe geotropa) Trooping funnel/Monk´´s head Spiselig tilberedt, god og aromatisk [10,59] Synonym Clitocybe geotropa Alm. tragthat (Infundibulicybe gibba) GB: Common funnel cap Spiselig men sej, kan forveksles med Brunstænket hekseringshat [10,56] Synonym Clitocybe gibba Brunstænket hekseringshat (Brunstænket tragthat) (Lepista flaccida) GB: Tawny funnel cap Spiselig men sej. Skal tilberedes. Kan forveksles med Alm. tragthat [10] Ikke noget værd [58] Synonym L. inversa Bleg hekseringshat (Bleg hekseringsridderhat) (Lepista personata) GB: Field blewit/Blue legs Kogt og stegt. Skal tilberedes. Pluk på tørre dage. Hekseringe på græs okt-dec [1,8,9,10,29,59] Kan give allergiske reaktioner [4] Smager meget parfumeret, ofte violet trådbælte på stok [26] Kan fry¬ses og tørres [33] Synonym Lepista saeva Violet hekseringshat (Høstmusseron) (Lepista nuda) GB: Wood blewit ”SIKKER” Tætte, violette lameller, lysviolet stok og hatrand. Ofte i heksering, ”blødt indrullet” hat¬kant på unge. Skal tilberedes, pas på forveksling med violette slørhatte, der har ”spindelvæv” på stok eller hatrand og kanelfarvet (ikke lyst) sporestøv. Violette slørhatte er ikke (meget?) giftige [26] Kan akkumulere kviksølv samt mindre mængder arsen [55] Stuves, hæld vand fra og steg ret hårdt. Hekseringe i blandet skov og haver, næringsrig jord sept-dec (sen art) [1,8,10,18,26,29,31,58,59] Kæmpetragtridderhat (Leucopaxillus giganteus) GB: Giant leucopax/Giant funnel Spiselig [10] Ægte ridderhat (Tricholoma equestre) GB: Man on horseback/Yellow knight Tidligere anset for god spisesvamp tilberedt [9,10] Men i virkeligheden DØDELIGT GIFTIG! [58,Wiki] Purpurvæbnerhat (Tricholomopsis rutilans) GB: Plums and custard/Red-haired agaric Spiselig, men ret sej [10] Uspiselig [56,58] Andre spiselige arter: Gulplettet ridderhat (Tricholoma scalpturatum) (under navnet museridderhat) GB: Yellowing knight Synonym T. argyraceum og Jordridderhat (Jordfarvet ridderhat, Museridderhat) (Tricholoma terreum) GB: Grey knight/Dirty tricholoma [10] Giftige arter: Bleg tragthat (Clitocybe dealbata) GB: Ivory funnel og Engtragthat (Clitocybe rivulosa) GB: False champignon/Fool´´s funnel, Meget giftige [10,25,59] Randstribet tragthat (Clitocybe vibecina) GB: Mealy funnel Lidt giftig [10] Rødbladfamilien (Entolomataceae) (25 arter) Gråhvid melhat (Clitopilus prunulus) GB: The miller/Sweetbread mushroom Ligner den giftige Engtragthat MEGET, men har pink sporer, dejagtig lugt, løse lameller og vokser i skov [8,10,59] Flammet rødblad (Entoloma clypeatum) GB: Shield pinkgill Spiselig. Kan forveksles med Hvid majrødblad [10] Majrødblad (Entoloma aprile) GB: - Spiselig? Kan forveksles med Hvid majrødblad [10] Giftige arter: Giftig rødblad (Entoloma sinuatum) GB: Livid pinkgill og Silkeglinsende rødblad (E. sericeum) GB: Silky pinkgill [8,9,25,58] samt Hvid majrødblad (E. niphoides) GB: - [10] Skærmhatfamilien (Pluteaceae) (16 arter) Sodfarvet skærmhat (Pluteus cervinus) GB: Deer shield/Deer mushroom Spiselig, men med slimet konsistens [10] Ikke noget værd [58] Synonym Pluteus atricapillus Høj posesvamp (Volvariella gloiocephala) GB: Stubble rosegill God spisesvamp som ung [10] Vandet og uden smag [58] Slørhatfamilien (Cortinariaceae) (59 arter) Generelt: Ingen arter med stor kulinarisk værdi* og flere der er DØDELIGT GIFTIGE, f.eks. Bæl¬tet slørhat (Cortinarius gentilis) GB: -, Hvælvet giftslørhat (Cortinarius orellanus) GB: Fool’s web¬cap, Puklet giftslørhat (Cortinarius rubellus) GB: Deadly webcap synonym C. speciosissimus og Sireneslørhat (Cortinarius splendens) GB: Splendid webcap Undgå alle* [8,10,25,58,59] *Kliddet Slørhat (Klidhat) (Cortinarius caperatus) GB: Gypsy mushroom God spisesvamp og noget atypisk slørhat [10,59] Kan akkumulere radioaktivt cæsium efter atom¬katastrofer [55] Synonym Rozites caperatus Støvboldfamilien (Lycoperdaceae) (1 art) Flad støvbold (Hvid støvbold) (Vascellum pratense) GB: Meadow puffball SIKKER? Spis kun når kød er helt hvidt [1,8,29,59] Trådkøllefamilien (Typhulaceae) (16 arter) Sildig Epaulethat (Gummihat) (Sarcomyxa serotina) GB: Olive oysterling Spiselig tilberedt [10] Synonym Panellus serotinus Vokshattefamilien (Hygrophoraceae) (45 arter) Generelt: Alle røde Hygrocybe-arter kan spises(?) [10] Engvokshat (Hygrocybe pratensis) GB: Meadow waxcap God [8,9,10,58] Snehvid vokshat (Hygrocybe virginea) GB: Snowy waxcap Pas på forveksling med Engtragthat og Bleg tragthat [8,10] Cinnobervokshat (Hygrocybe coccinea) GB: Scarlet waxcap Mest for farven [8,10] Skarlagenvokshat (Hygrocybe punicea) GB: Crimson waxcap Mest for farven [8,9] Elfenbenssneglehat (Hygrophorus eburneus) GB: Ivory waxy cap Spiselig tilberedt [10] Ikke noget værd som spisesvamp [58] Frostsneglehat (H. hypothejus) kan akkumulere radioaktivt cæsium efter atomkatastrofer [55] Østershatfamilien (Pleurotaceae) (9 arter) Alm. østershat (Pleurotus ostreatus) GB: Oyster mushroom SIKKER Kort sidestillet stok, vifteformede, lyse lameller, grå til brun hat, syrlig duft, klynger på træstammer. Sildig epaulethat har cremegule lameller, grønlig hat og bitter smag(?) og er også spiselig [26] Unge bedst, sjældent insektangrebne, stuvninger og supper. På løvtræstammer, særligt bøg, sjældent på nåletræ hele året, særligt efterår-vinter [1,8,9,10,26,29,52,58,59] God at tørre (? Se næste) [4] Frys forstegt eller rå, ikke god til tørring, da den bliver sej [26,33] Kan dyrkes på stubbe og halm¬bal¬ler [9] Sommerøstershat Pleurotus pulmonarius GB: Pale oyster Samme gælder som for Alm. østershat [8] Korkagtig østershat Pleurotus dryinus GB: Veiled oyster Samme gælder som for Alm. østershat [10] Synonym Pleurotus corticatus Judasøreordenen (Auriculariales) Judasørefamilien (Auriculariaceae) (2 arter) Alm. judasøre (Auricularia auricula-judae) GB: Jew´´s ear/Judas’ ear SIKKER Øreformet, bævrende, på hyld. Gamle bør ikke bruges pga. alger [26] Kan spises rå, bedst langtidskogt. Kan tørres. På (gamle) hyld, særligt nær kysten, hele året [1,8,9,10,26,29,33,51,58,59] Familie usikker/udefineret (Incertae sedis) (1 art) Bævretand (Pseudohydnum gelatinosum) GB: Toothed jelly fungus/False hedgehog mushroom Nævnt som god spisesvamp i [9] Kantarelordenen (Cantharellales) Kantarelfamilien (Cantharellaceae) (8 arter) Alm. kantarel (Cantharellus cibarius) GB: Chanterelle/Girolle SIKKER Lister i stedet for lameller, bugtet hatrand, abrikoslugt, bitter smag rå (se dog Orange¬kantarel) [9,26] Stuves (ristes i smør, inddampes til ”knitrepunkt”, flødestuves) mm. Kan ikke tørres(?), fryses som forstegt. Alle typer skov, særligt bøg og mosrig granskov. Langs veje og stier, i klynger. Juli-dec [1,2,4,8,9,10,11,29,33,49,51,56,58,59] Tørring(!) [52] Snaps: Svampe dækkes med snaps, trækker 2-7 dage, filtreres [27] Smager af skovbund. Brug stumper og andre dele der skal kasseres, brug snapsen som krydderi i madlavning [47] Bleg kantarel (Cantharellus pallens) GB: Pale chanterelle SIKKER Lister i stedet for lameller, bugtet hatrand, abrikoslugt, bitter smag rå [26] Stuves som Alm. kantarel. Særligt vindåbne, lerede bøgeskovsskrænter. Juli-oktober [26,49] Tragtkantarel (Trompetkantarel) (Cantharellus tubaeformis) GB: Trumpet chanterelle/Yellow legs SIKKER Afrundede lister i stedet for lameller. Navle på hat og hul stok. Svag, krydret duft. Kan kun forveksles med beslægtede, spiselige arter [8,9,10,26,49,58,59] Steges og inddampes til ”knitrepunkt”, bruges i sauce. Alle typer skov. Aug-nov, flest sidst på sæ¬so¬nen, ofte store mængder, sjældent insektangrebne. God at tørre. Smager af mindre end kantarel. Synonym Craterellus tubaeformis og Cantharellus infundibuliformis? Stor trompetsvamp (Craterellus cornucopioides) GB: Horn of plenty/Black trumpet SIKKER Dybt tragtformet legeme uden lameller [9,26] Stuves, brunes mm [1,2,8,9,10,26,29,56,58,59] Kan tørres [4,26,49] Løvskov på fed bund, særligt under bøg, i flokke. Juli-okt. Pigsvampfamilien (Hydnaceae) (5 arter) Alm. pigsvamp (Hydnum repandum) GB: Hedgehog fungus/Hedgehog mushroom SIKKER Pigge i stedet for lameller, bitter smag rå. [9,26] Stuves mm, bør koges let før brug. Kan fryses MEN ikke tørres. Fjern gerne ”piggene” på store eksemplarer. Både løv- og nåleskov, aug-nov ofte i smågrupper [1,8,9,10,26,29,49,56,58,59] Rødgul pigsvamp (Hydnum rufescens) GB: Terracotta hedgehog SIKKER [8,9,10,26,49,59] Kun løvskov, ellers som alm. pigsvamp Skællet kødpigsvamp (Sarcodon imbricatus) GB: Scaly tooth Spiselig [49] Absolut ingen nydelse [8] Troldkøllefamilien (Clavulinaceae) (3 arter) Kamtroldkølle (Kamkøllesvamp) (Clavulina cristata) GB: White/Crested coral fungus Spiselig tilberedt [10] Grå troldkølle (Grå køllesvamp) (Clavulina cinerea) GB: Grey coral (fungus?) Spiselig tilberedt [10] Rynket troldkølle (Rynket køllesvamp) (Clavulina rugosa) GB: Wrinkled club fungus Spiselig tilberedt [10] Køllekantarelordenen (Gomphales) Køllekantarelfamilien (Gomphaceae) (11 arter) Herkuleskæmpekølle (Herkuleskølle) (Clavariadelphus pistillaris) GB: Pestle-shaped coral Spiselig tilberedt [10] Druekoralsvamp (Ramaria botrytis) GB: Cauliflower coral/Pink-tipped coral mushroom Fin spisesvamp [49, F&N] Rørhatteordenen (Boletales) Bruskboldfamilien (Sclerodermataceae) (6 arter) Alm. bruskbold (Scleroderma citrinum) GB: Common earthball Svagt GIFTIG [9,10,56,58] Synonym Scleroderma aurantium Netbladhattefamilien (Paxillaceae) (6 arter) Alm. netbladhat (Paxillus involutus) GB: Brown roll rim DØDELIGT GIFTIG. Bblev tidligere regnet for god efter tilberedning, men man udvikler dødelig allergi over tid [8,9,10,25,58,59] Gælder alle Paxillus-arter? Orangekantarelfamilien (Hygrophoropsidaceae) (2 arter) Alm. orangekantarel (Hygrophoropsis aurantiaca) GB: False chanterelle Kan forveksles med Alm. kantarel, fint filtet hathud, ægte lameller, lige hatkant, ingen abrikosduft. Kan spises [9,10,26,56] Ikke meget værd som spisesvamp [1,58] Muligvis idiosynkratisk giftig? [1] Gyroporaceae (Gyroporaceae) (2 arter) Kastanjerørhat (Gyroporus castaneus) GB: Chestnut bolete Mild og nøddeagtig [59] Koglerørhatfamilien (Strobilomycetaceae) (3 arter) Generelt: Som rørhatfamilien? Koglerørhat (Strobilomyces strobilaceus) GB: Old man of the woods Spiselig men ikke værdifuld [10] Ikke spiselig [58] ”GIFTIG”: Galderørhat (Tylopilus felleus) GB: Bitter bolete Bitter smag, mørkt, kraftigt net på stok, rosa rør på gamle eks. Et enkelt eksemplar kan ødelægge hel ret [8,9,26,58] Rørhatfamilien (Boletaceae) (39 arter) Generelt: Kendes på de aftagelige rør under hatten. Kun 1-2 giftige og et par ildesmagende rørhat¬te, man kan altid smage og spytte ud, hvis den ikke smager grimt kan den spises (men kan være fyld¬svamp). Satans rørhat lugter af svinegødning [11] Djævlerørhat lugter ikke, men har rosa hat¬hud. Indigorørhatte er let giftige rå. Brunstokket rørhat (Boletus badius) GB: Bay bolete SIKKER Rør blåner ved tryk, ”flammet” stok, kan kun forveksles med andre spiselige arter [8,9,¬10,¬26,29,33,49,56,58,59] Mest almindelige rørhat i DK. Kan akkumulere radioaktivt cæsium efter atomkatastrofer [55] Bedst som ung, fjern rør, check for insektangreb. Tørres i tynde skiver, steges ved meget svag var¬me eller bruges som mel. Mest nåleskov, men også i løvskov. Spiselig rørhat/Karl Johan (Boletus edulis) GB: Cep/King bolete SIKKER Øverst på stokken et fint lyst net på brun bund. Rør først lyse, så gule, til sidst olieven¬grøn¬ne. Lys brun hat ofte med hvid kant. Husk smagstest for at undgå forveksling med Galderørhat [9,26] Kan akkumulere mindre mængder kviksølv [55] En af de bedste rørhatte, bliver meget stor. Mange anvendelser, også rå. Steges i et lag og tynde ski¬ver ved meget svag varme. Kan fryses rå eller stegte, bedst tørrede. Ofte insektangrebet. Løv- og nåle¬skov aug-nov [1,4,8,9,10,26,29,33,49,56,58,59] Punktstokket indigorørhat (Boletus luridiformis) GB: Scarletina bolete Let GIFTIG rå. Blåner kraftigt ved gennemskæring. God spisesvamp [8,9,10,58] Pas på forveksling med Satans rørhat. Synonym B. erythropus Netstokket indigorørhat (Boletus luridus) GB: Lurid bolete Som Punktstokket indigorørhat [10,56] Rødbrun rørhat (Boletus pinophilus) GB: Pine bolete/Pinewood king bolete SIKKER I nåleskov på næringsfattig jord. Ellers som spiselig rørhat, men rød-/mørkebrun hat og stok, særligt på unge eksemplare [26,49] Sommerrørhat (Boletus reticulatus) GB: Summer cep SIKKER Som Spiselig rørhat, men hat og stok samme farve [10,26,49,59] Kan akkumulere mindre mængder kviksølv [55] Kun under bøg og eg, juni-okt. Synonym Boletus aestivalis Orange asperørhat (Leccinum albostipitatum) GB: - Spiselig og god [10,59] Synonym L. aurantiacum Brun birkerørhat (Rufodet rørhat) (Leccinum scabrum) GB: Brown birch bolete Spiselig som fyldsvamp, skal tilberedes da nogle er overfølsomme overfor rå [8,9,10,49,56,58,59] Synonym Boletus scaber Rød birkerørhat (Leccinum versipelle) GB: Orange birch bolete Fjern skæl fra stok/hele stokken på ældre. Skal tilberedes. Brug i suppe, ristes eller i gryderetter, lang tilbe¬red¬nings¬tid. Kan tørres og syltes [8,29,33,59] Kan forveksles med Brun birkerørhat Andre spiselige arter: Rødsprukken rørhat (Boletus chrysenteron) GB: Red cracked bolete Smager ikke godt [8,9,10] Fin fyldsvamp [F&N] Synonym B. pascuus. Hvidsprukken rørhat (B. porosporus) GB: Sepia bolete [10] Dugget rørhat (B. pruinatus) GB: Matt bolete [10,58] Sort¬blånende rørhat (B. pulverulentus) GB: Inkstain bolete Synonym Xerocomus pulverulentus [9] Glatstokket indigorørhat (B. queletii) GB: Deceiving bolete Pas på forveksling med Satans rørhat [9] Filtet rørhat (B. subtomentosus) GB: Suede bolete/Yellow-cracked bolete Fyldsvamp [9,10,58] Giftige arter: Satans rørhat (Boletus satanas) GB: Devil’s bolete. Hvidlig hat, rød stok lugter af svinegødning. [8,9,10,58] Specielt giftig med alkohol [25] Djævlerørhat (Boletus legaliae) GB: - Som Satans rørhat, men med rosa hathud og ingen lugt af svinegødning. Synonym B. satanoides og B. splendidus Peberrørhat (Chalciporus piperatus) GB: Peppery bolete Skarp peberagtig smag, ikke egentligt giftig, men uspiselig [9] Synonym Boletus piperatus Skønfodet rørhat (Boletus calopus) GB: Bitter beech bolete/Scarlet-stemmed bolete og Rodrørhat (Boletus radicans) GB: Rooting bolete/Whitish bolete er meget bitre [F&N] Slimslørfamilien (Gomphidiaceae) (13 arter) Generelt: Som rørhatfamilien? Grå slimslør (Gomphidius glutinosus) GB: Slimy spike-cap God spisesvamp som ung, skræl slimet hathud af. Mosrige granskove [10,58] Kornet rørhat (Suillus granulatus) GB: Weeping bolete/Granulated bolete God, fjern hathud [8,9,10] Synonym Boletus granulatus Brungul rørhat (Suillus luteus) GB: Slippery jack Bedste Suillus-art. Slimet hathud skal skrælles af (laksativt) Stok mindre god, indeholder en del vand. Tør og lav til ”mel” [8,10,29,49,58,59] Sandede fyrreplantager Synonym Boletus luteus Andre spiselige arter: Grovporet rørhat (Suillus bovinus) GB: Jersey cow mushroom Fyldsvamp [9,10,58,59] Synonym Boletus bovinus Hulstokket rørhat (Suillus cavipes) GB: Hollow-stemmed boletus Spiselig, men ikke god [10,58] Synonym Boletinus cavipes Lærkerørhat (Suillus grevillei) GB: Greville´´s bolete/Larch bolete/Bovine bolete Fyldsvamp [8,9,10,59] Meget slimet konsistens [58] Synonym Boletus grevillei Broget rørhat (Suillus variegatus) GB: Velvet bolete/Variegated bolete Fyldsvamp. Bliver sej ved tørring [10] Slimet rørhat (Suillus viscidus) GB: Sticky bolete Spiselig [10] Skørhatordenen (Russulales) Koglepigsvampfamilien (Auriscalpiaceae) (4 arter) Anissavbladhat (Lentinellus cochleatus) GB: Aniseed cockleshell Spiselig tilberedt, men med stærk duft og smag af anis [10,56] Koralpigsvampfamilien (Hericiaceae) (4 arter) Koralpigsvamp (Hericium coralloides) GB: Coral tooth/Comb tooth Nævnt som god spisesvamp i [9] Skørhatfamilien (Russulaceae) (105 arter) Mælkehatte Generelt: Sprødt kød. "Mælk" fra skader, dog IKKE i tørt vejr. De tre danske arter med orange mælk er alle spiselige [16] og SIKKER. Kan dog give harmløst orange urin [26] Bør steges grundigt, kan tørres og fryses. Velsmagende mælkehat (Lactarius deliciosus) GB: Saffron milk cap SIKKER hvis man passer på forveksling med Mosemælkehat (klar mælk, ikke stærk smag) og Skægget mælkehat (hvid mælk) [1,8,9,10,26,59] Rigtig god, men bør som minimum koges let. Bedste af arterne med orange mælk, sjældent angre¬bet af insekter. Ved fyrretræer sept-nov orange mælk. Hat med ringbælter orange/hvidt og orange hulheder på stok, sødlig duft [1,8,26,29,49] Granmælkehat (Lactarius deterrimus) GB: False saffron milk cap SIKKER [9,10,26,49,58] Sept-okt på græs i granskov. Check for insektangreb. Den mest almindelige art med orange mælk. Irgrønt islæt på hat, unge lugter af gulerødder. I unge granplantager. Krydret smag. Tvefarvet mælkehat (Lactarius quieticolor) GB: - SIKKER [26,49] Ligner Velsmagende mælkehat, men gråt skær på hat, orange pletter på stok ikke i hulheder. Under fyr på sand i Jylland. Andre spiselige arter: Dunet mælkehat (L. pubescens) GB: Downy milk cap Brændende smag, men god saltet [10] Egemælkehat (L. quietus) GB: Oak milkcap Pas på forveksling med Mosemælkehat [10] Vammelt sødlig smag [58] Rødbrun mælkehat (L. rufus) GB: Rufous milkcap Stærk smag, god til saltning [10,58] Sødlig mælkehat (L. subdulcis) GB: Mild milkcap/Beech milkcap Spiselig [10] Spiselig mælkehat (L. volemus) GB: Weeping milk cap Nævnt som god [9] Giftige arter: Mosemælkehat (Lactarius helvus) GB: Fenugreek milkcap klar mælk, ikke stærk smag og Skægget mælkehat (Lactarius torminosus) GB: Woolly milkcap/Bearded milkcap Hvid mælk [1,8,26,58] Begge arter tidligere spist udkogt og saltet [10], nu klassificeret som ”ikke tilrådelig” [9] Nogle får idiosynkratisk forgiftning og man kan udvikle allergi [25] Det samme gælder nok Dråbeplettet mælkehat (L. blennius) GB: Slimy milkcap [58], der ellers også omtales som spiselig saltet [10] Olivenbrun mælkehat (Manddrabermælkehat) (L. necator) GB: Ugly milkcap Blev tidligere spist udkogt og saltet men indeholder kræftfremkaldende stoffer [10,25,58] Nævnt som god i [9] Synonym L. plumbeus og L. turpis Skørhatte Generelt: "Sprøde" som fetaost. Mange arter, vanskelige at kende fra hinanden. Kan smagstestes som rørhatte, et mildt smagende og fast eksemplar kan spises [10,16,56] og er SIKRE [26] Birkeskørhat Russula claroflava GB: Yellow swamp brittlegill Okkerfarvede sporer, bedre end Okkergul skørhat [8,10,58] Birkeskov [29] Broget skørhat (Russula cyanoxantha) GB: Charcoal burner Blågrønlig hatfarve. Har ikke skøre lameller [8,9,10] Løvskov, den bedste skørhat [29,59] Bøgeskørhat (Russula faginea) GB: - SIKKER [26] Som Hummerskørhat, men i løvskov og med mere brunlige farver. Bugtet skørhat (Russula graveolens) GB: - SIKKER [26] Som Hummerskørhat, men i løvskov og med mere brunlige farver. Prægtig skørhat (Russula paludosa) GB: - Udemærket spisesvamp, dog ikke rå [10,58] Spiselig skørhat (Russula vesca) GB: Bare-toothed russula/The flirt SIKKER [9,10,26,58] Løvskov, sjældent nåleskov. Hatkanten ”viser tænder” (lamellerne kan ses i hathuden fra oven/¬siden). Gammelrosa hat. Hummerskørhat (Russula xerampelina) GB: Crab brittlegill/Shrimp mushroom SIKKER [9,10,26,49,58] Brunes i olivenolie. Lugter af kogt skaldyr, særligt i lamellerne tæt ved stokken, vinrød hat, ret sjælden. Sept-okt i nåleskov. Andre spiselige arter: Afblegede skørhat (R. decolorans) GB: Copper brittlegill [10] Året skørhat (R. nitida) GB: Purple swamp brittlegill Birkeskov [29] Okkergul skørhat R. ochroleuca GB: Com¬mon yellow brittlegill Noget pebret, mindre efter tilberedning [8,10] Uspiselig [58] Stor skør¬hat (R. olivacea) GB: Olive brittlegill God [10,58] Blågrå skørhat (R. parazurea) GB: Powdery brittlegill. Mat blågrønlig hatfarve [8] Ferskengul skørhat (R. violeipes) GB: Velvet brittlegill God spisesvamp [9,10] Vinrød skørhat (R. vinosa) GB: - [10] Spanskgrøn skørhat (R. virescens) GB: Greencracked brittlegill. Blågrønlig krakeleret hatfarve [8,9] Løvskov [29] Giftige arter: Stor giftskørhat (Russula emetica) GB: The sickener (der muligvis i virkeligheden er et artskompleks) Let giftig, stærkt smagende med rød hat [8,10,58] Galdeskørhat (Russula fellea) GB: Geranium-scented russula/Bitter russula er meget ildesmagende [10,58] og formodentlig giftig [10] Det samme gælder Quélets skørhat (Russula queletii) GB: Go¬o¬¬se¬berry russula Stilkporesvampordenen (Polyporales) Blomkålsvampfamilien (Sparassidaceae) (1 art) Blomkålssvamp (Sparassis crispa) GB: Cauliflower fungus/Brain fungus SIKKER Unge eksemplarer stegt, friturestegt og i supper Ved roden af fyrretræer (nåletræer) aug-nov. Renses grundigt [8,9,29,33,49,59] Eneste (teoretiske) forveksling er koralsvampe der har runde grene, ikke flade [1] Hovporesvampfamilien (Fometopsidiaceae) (19 arter) Svovlporesvamp (Svovlgul poresvamp) (Laetiporus sulphureus) GB: Sulphur shelf/Chicken of the woods Kan tilberedes som kylling, kan fryses længe [4,8,9,10,58] Nogle får allergiske reaktioner (8,58,¬Wiki) Unge eksemplarer, hvor man kan klemme store mængder vand ud af er spiselige. Skal tilberedes, kan blancheres før stegning. Kan ikke tørres, men fryses rå [29,33] Pluk ikke dem der vokser på Taks! [8] Meripilaceae (Meripilaceae) (4 arter) Tueporesvamp (Tueknippeporesvamp) (Grifola frondosa) GB: Hen of the woods Spiselig, men ofte ufordøjelig [8,9] Kæmpeporesvamp (Kæmpeknippeporesvamp) (Meripilus giganteus) GB: Giant polypore/Black-staining polypore Nævnt som god spisesvamp i [9] Syrlig og bitter, ugnet som spisesvamp [58] Stilkporesvampfamilien (Polyporaceae) (36 arter) Skællet stilkporesvamp (Polyporus squamosus) GB: Dryad´´s saddle Unge steges grundigt [4,9,10] Knoldet stilkporesvamp (Polyporus tuberaster) GB: Tuberous polypore Sjælden, men spiselig [10] Skærmformet stilkporesvamp (Skærmformet poresvamp) (Polyporus umbellatus) GB: Umbrella polypore Nævnt som god spisesvamp i [9] Synonym Griphola umbellata Stinksvampordenen (Phallales) Stinksvampfamilien (Phallaceae) (5 arter) Alm. stinksvamp (Phallus impudicus) GB: Common stinkhorn SIKKER Kun midten af umodne svampe (hekseæg) [10,56,58] Skivelavsvampe (Lecanoromycetes) Generelt: Laver kan akkumulere radioaktive stoffer efter atomkatastrofer [55] Kantskivelavordenen (Lecanorales) Bægerlavfamilien (Cladoniaceae) (30 arter) Askegrå rensdyrlav (Cladonia rangiferina) GB: Reindeer moss Udblød i vand i adskillige timer, kog godt [4] Noter: Også andre Cladonia sp.? Parmeliaceae (Parmeliaceae) (22 arter) Islandsk kruslav (Cetraria islandica) GB: Iceland moss Udblød i vand i adskillige timer, kog godt [4] Noter: Også andre Cetraria sp.? Umbilicariales (Umbilicariales) Navlelavfamilien (Umbilicariaceae) (2 arter) Glat navlelav (Umbilicaria polyphylla) GB: Rock tripe Udblød i vand i adskillige timer, kog godt, meget næringsrig [4] Noter: Også andre Umbilicaria sp.? Mindre dyr [NVL] = ”Naturvejlederhistorier” (a.k.a: ”Hvorfor naturvejledere sjældent bliver inviteret med på gode restauranter”). Hørt fra forskellige naturvejledere, men ikke bekræftet af litteratur, med mindre andet er nævnt. Nældecelledyr (Cnidaria) Vandmand/øregople (Aurelia aurita) GB: Moon jellyfish Skær kanten med brændtråde og mundarmene af, del i stykker, vend i mel og rist let. Serveres i (tang)¬salat [NVL]. Opskrifter i [19] Noter: Også andre danske arter? Orm (Annelida) Børsteorm (frynseorm) (Polychaeta spp.) GB: Ragworms Danske arter spiselige? Palola viridis spises i Samoa og Vanuatu Regnorm (Lumbricidae spp.) GB: Earthworms Kog, afslim, flæk, rens, steg. Smager lidt henad bacon. Opskrift på ”æblekage surprise” gives ikke her, da æblekage med baconsmag ikke er anbefalelsesværdig [NVL, min] Rens, tør og knus til mel, der kan tilsættes anden mad [4] Bløddyr (Mollusca) Snegle (Gastropoda) Generelt: Snegle med hus: Alle DK arter spiselige? [4] Se strandsnegl og vinbjergsnegl m.fl. Nøgensnegle: Alle DK arter (på landjorden) spiselige? [4] Albueskæl (Patella vulgata) GB: Limpet Stegt, bagt, kogt. Rens, lad stå i spand med saltvand natten over [1,5] Som viskelæder, kog i 20 mi¬nut¬ter og blend [5] Tøffelsnegl (Crepidula fornicata) GB: Slipper limpet Rigtig god smag/lugt, brug i fiskeretter/bouillon, indført [5] Alm. strandsnegl (Littorina littorea) GB: Winkle/Periwinkle Kogt. Rens, lad stå i en veliltet spand med saltvand 2-12 timer [1,5] Kog max 5-10 minutter, pil ud med nål eller pincet og dyp i eddike (smør), damp som blåmusling, sautee eller ristet i tyk ”suppe” [5,¬39,52] Noter: Smager temmelig godt. Også andre arter? Lille strandsnegl (L. neritoides), But strandsnegl (L. obtusata) og Ungefødende strandsnegl (L. saxatilis) [39] Purpursnegl/uægte purpursnegl (Nucella lapillus) GB: Dog whelk Kog som strandsnegl eller steg [5] Noter: Helt fin kogt med eddike Vinbjergsnegl (Helix pomatia) GB: Roman snail Bedst fra midt i juli (efter æglægning) til oktober hvor de graver sig ned [13] Noter: Tilberedning af snegle se (3) Muslinger (Bivalvia) Generelt: Alle danske arter er i princippet spiselige. Pas dog på perioder med algegift Blåmusling (Mytilus edulis) GB: Mussel Stegt, bagt, kogt, chowder. Rens, lad stå i spand med rent saltvand natten over, skift vand en gang [1,5] Vinterhalvåret, koges ca. 3-5 (-10) min. [5,13,34,52] Bagt i gløder [34] Kog 10 minutter [39] Europæisk østers (Ostrea edulis) GB: Oyster Rå, grillet [1,52] Rens, lad stå i spand med saltvand i 4 timer [5] Noter: Rå, føj Stillehavsøsters (Crassostrea gigas) GB: Pacific oyster Rå, grillet. Rens, lad stå i spand med saltvand i 4 timer [5] Noter: Rå, føj Stor kammusling (Pecten maximus) GB: Scallop Bagt, grillet [1] Noter: Også andre Pecten arter, bl.a. Alm. kammusling (”Jomfruøsters”) (P. opercularis) (=Aequipecten opercularis) Alm. hjertemusling (Cerastoderma edule) GB: Cockle ”Graves” nemmest med en rive. Stegt, kogt, suppe. Rens, lad stå i spand med med rent saltvand nat¬ten over [1,5] Vinterhalvåret, koges ca. 5-10 min. [13,34] Dør nemt [5] Udvandes mindst en halv ti¬me. Kog 5-10 minutter [39] Noter: Synonym Cardium edule Vortet venusmusling (Venus verrucosa) GB: Warty venus Alle ”clams” (~gravende muslinger) kan spises, de bedste er venusmuslingerne (Venerupis, Venus, Tapes, Ruditapes m.fl.). Damp eller som ”chowder” [5] Noter: Andre gode, spiselige venusmuslinger ”Hard shell clam”/”Quahog” (Mercenaria mercenaria) indført i GB/Neder¬land og ”Manila clam” (Venerupis philippinarum) indført i GB [5] Gitret tæppemusling (Stor tæppemusling?) (Tapes decussatus) GB: Cross cut carpet shell/¬Palourde/Decussate venus Den bedste “clam” [5] Alle ”clams” (~gravende muslinger) kan spises, de bedste er venusmuslingerne (Venerupis, Venus, Tapes, Ruditapes m.fl.). Damp eller som ”chowder” [5] Noter: Grooved carpet shell (Ruditapes decussatus) = Stor tæppemusling? Almindelig tæppemusling (Venerupis pullastra) GB: Pullet carpet shell Alle ”clams” (~gravende muslinger) kan spises, de bedste er venusmuslingerne (Venerupis, Venus, Tapes, Ruditapes m.fl.). Damp eller som ”chowder” [5] Noter: ? Venerupis senegalensis (GB: Også ”Pullet carpet shell”? [5]) Trugmuslinger (Spisula sp.) GB: Trough shells Alle ”clams” (~gravende muslinger) kan spises. Damp eller som ”chowder” [5] Noter: Tykskallet trugmusling (”Surf clam”) (S. sordida) [5] Elliptisk trugmusling S. elliptica Alm./Hvælvet trugmus¬ling (S. subtruncata) Knivmuslinger (Ensis og Solen sp. m.fl.?) GB: Razor clams Bedre end kammusling(!), grillet bedst [5] Udvandes et kvarter i rindende vand. Grilles og gratineres [39] Dampes [52] Noter: Alm./sværdskedemusling (E. ensis), Amerikansk (E. americanus), Lige/barberknivmusling (E. siliqua), Buet (E. arcuatus) samt (Solen marginatus) [5] Også Lille knivmusling (Phaxas pellucidus)? Alm. sandmusling (Mya arenaria) GB: Clam, Sand gaper, Soft-shelled clam Graves. Stegt, bagt, kogt, chowder. Rens, lad stå i spand med med rent saltvand natten over [1,5] Noget vandet, ånderøret bedst, kan spises rå [5] Koges 10-15 min i skal + 20-30 min uden skal [34] Udvandes mindst en halv time. Damp 5-10 minutter [39] Noter: Også Afstumpet/kortskallet sandmusling (M. truncata) GB: Blunt gaper? Ferskvandsmuslinger (Unionidae) GB: River mussels Store arter som Dammusling (Anodonta sp.) og Malermusling (Unio sp.) (Tykskallet malermusling (U. crassus) fredet!). Lad rense sig i spand rent vand i et døgn. Kog, postej. September til april. [13] Blæksprutter (Cephalopoda) Generelt: Alle arter spiselige. Tiarmede (friture)steges kort eller ridses og grilles i 30 sekunder [19] Ottearmede koges længe. Krebsdyr (Crustacea) Generelt: Alle danske arter spiselige? Bl.a. også Mysis/Pungrejer og Jomfruhummer m.m.m. Rur (Balanus sp. (m. fl.)) GB: Barnacle Spis dem der er kogt med muslinger [34] Ferskvandstangloppe (Gammarus pulex) GB: Common freshwater shrimp Suppe, sommerhalvåret [13] Noter: Også alle andre tanglopper/Amphipoda? Rejer (Palaemon sp.) GB: Prawns Fang med net i tangbuske, med sænkenet eller rejetejne med lugtende madding eller i rejeruse, juli-nov (tidligere i DK?). Kog max. et par minutter i havvand til de bliver røde [5,34,39,52] Noter: Tangreje (P. elegans), Fjordreje (Roskildereje) (P. adspersus og P. serratus) Alm. hestereje (Crangon crangon) GB: Brown shrimp Fang i rejehov på sandbund, marts-juni + sept-nov. Kog max. et par minutter i havvand. Smager bedre end ”ægte” rejer [5,34,39] Europæisk hummer (Homarus gammarus) GB: Lobster Fanges i tejner. Kog i saltet vand 15 min for 3/4 kg + 5 min pr yderligere ½ kg. Flæk på langs, fjern tarm og mave [5] Mørk troldhummer (Galathea squamifera) GB: Squat lobster Meget sjælden i DK (fundet i Limfjorden). Find under flade sten, kog i saltet vand i 1-2 minutter. Spis hale og kløer, bedste kød af alle skaldyr [5] Noter: Stor troldhummer (G. strigosa) større, begge i Norge Edderkopkrabbe (Maja squinado) GB: (Spiny) Spider crab Ikke i DK? Fanges i tejne eller med hænderne under gydevandringen i maj (eller når de vikler sig ind i fiskelinen ved Fenit ;-) Kødet i ben og kløer er sammenligneligt med hummer. Kog i saltet vand 20 min for 1 kg + 15 min pr yderligere kg. Afkøl i vandet. Alt ”blødt” undtaget maven og gæl¬ler¬ne kan spises [5] Taskekrabbe (Cancer pagurus) GB: Brown crab Kan fanges i tejner og i klippesprækker på klippekyster, lever på dybt vand. Kog i saltet vand 12 min for 1 kg + 4 min pr yderligere ½ kg. Afkøl. Alt ”blødt” undtaget maven og gællerne kan spises [5] Kløer [52] Alm. strandkrabbe (Carcinus maenas) GB: Shore crab Nem at fange på kysten med line, sænkenet, rejehov, tejne mm. Ikke meget kød, brug i suppe/bis¬que og frikassé [5,39,52] Fløjlssvømmekrabbe (Necora puber) GB: Velvet swimming crab Fanges under sten, med rejenet, sænkenet eller i små tejner (bedst). Alt ”blødt” undtaget maven og gællerne kan spises, meget lækker [5] Flodkrebs (Astacus astacus) GB: European crayfish Koges og spises med brød til [13,52] Noter: Også andre arter som Galizisk sumpkrebs (A. leptodactylus) og Signalkrebs (Pacifastacus leniusculus) er spiselige, men ikke nær så gode. Pighuder (Echinodermata) Grønt søpindsvin (Strongylocentrotus droebachiensis) GB: Green sea urchin Skær op på underside, fjern mund og indvolde, spis æggestokke, kønskirtler og evtuelle æg [19] Noter: Også andre Strongylocentrotus-arter? Og andre søpindsvin?? Spindlere (Arachnida) Korsedderkopper (og andre hjulspindere?) Bagkroppen af smager af hasselnødder (særligt store ægfyldte hunner) [NVL] Insekter (Insecta) Majfluer Voksne smager himmelsk [NVL] Se ”ferskvandsinsekter” Guldsmedenymfer smager himmelsk [NVL] Se ”ferskvandsinsekter”. Voksne også gode [19] Ferskvandsinsekter Både voksne og nymfer kan spises, kog af hensyn til evt. forurening mm. [4] Græshoppe og fårekylling Rist, fjern vinger og ben, dyp evt. i smeltet chokolade. Bagben kan bruges som tandstikker [19] Kan spises rå [4] Kakerlak i karamelsovs [19] Melorm (larver af billen melskrubbe) Rist og spis som snack. Kan også spises rå [NVL, min igen] Bier Voksne, larver og pupper er alle spiselige, det samme er honningen naturligvis. Farlige at ind¬samle [4] Opskrift på larver [19] Rød skovmyre Bagkroppen er en dejlig, syrlig snack [NVL OK, det er min, men det er sandt]. I størrre mængder skal myrer koges mindst 6 minutter for at neutralisere syren [4] Kan også steges i egen olie [19] Hvepse og gedehamse Som bier uden honning, endnu farligere at indsamle [4] Og så til hovedretten Større spiselige dyr, taget med for helhedens skyld. Mange er indlysende, nogle er totaltfredede og de fleste kræver jagttegn og/eller en aftale med ejeren! Fisk Alle DK arter af benfisk er spiselige. Grønlandshaj/havkal og muligvis andre hajer/bruskfisk skal behandles (tørres og udvandes samt evt. gæres) før de kan spises. Frøer Spiselige, særligt lår. Flå for at undgå evt. gift. Undgå tudser [4] Opskrifter i [19] Salamandre Se frøer [4] Skildpadder God mad [4] Opskrifter i [19] Faunafremmede i DK Øgler DK arter kan spises [4] Opskrifter i [19] Slanger Spiselige, pas på den giftige hugorm [4] Opskrifter i [19] Hugorm tidligere spist i DK som ”bakkeål” Fugle Alle spiselige, men rovfugle kan være seje, ådselædere som krager kan have parasitter og havfugle har ofte olie-/fiske-/transmag. Æg gode [4] Opskrifter på bl.a. svane og ugle i [19] Pindsvin Rimeligt gode, ofte med parasitter (f.eks. lopper) gennemsteg [4] Traditionelt tilberedt pakket ind i ler og bagt i gløder, så piggene bliver i leret, når dyret er færdigstegt. Flagermus God mad, fjern vinger og ben, flå som kanin. Frugtædende tropiske arter bedst [4,19] Kvæg God mad, beskyttes tit af arrige ”landmænd”, fanges bedst i supermarkedet [4] Testikler til ”prærieøsters” [19] Svin Se ”Kvæg” [4] Gæret gris samt syltede ører [19] Hjorte Alle spiselige [4] Elgmule [19] Får Se ”Kvæg” [4] Ged Se ”Kvæg” [4] Hvaler God mad. Bøffer i saltlage en time, dryp af, kog 20 minutter, tør væske af, steg en time [19] Hest Se ”Kvæg” [19] Kat Noget senet, skal koges længe, men mindre arter minder om kanin [4,19] Hund Lidt sej, husk at fjerne analkirtler. Delikatesse i Fjernøsten [4,19] Ræv Lidt sej, husk at fjerne analkirtler [4] Mårer Spiselige [4] Odder Spiselig [4] Grævling Spiselig, unge dyr smager som svinekød [4] Gamle hanner smager dårligt [NVL] Sæl God mad [4] Hjerte og luffer [19] Kanin God mad, husk at spise grøntsager til for at undgå ”rabbit starvation” [4] Små gnavere God mad, men kan være smittebærere, særligt rotter. Undgå at punktere indvolde ved rengøring og sørg for at gennemstege [4,19] Markmus [19] Egern God mad [4,19] Fremragende [21] Hare God mad [4] Der er også en traditionel opskrift på Menneske i [19], regler og love er her endnu strammere end dem der gælder for kvæg og vildt! Noter (1) Pyrrolizidinholdige droger Mere end 240 plantearter indeholder pyrrolizidinalkaloider, der kendes i 160 udgaver. En del er dog atoksiske (2). Flest forgiftninger skyldes lasiocarpin eller andre umættede diestre. Crotalaria, Heliotropium, Senecio (brandbæger) og Symphytum (kulsukker) er de mest toksikologisk betydningsfulde slægter. Lægekulsukker har været anvendt som lokalt sårhelingsmiddel; ellers sker udsættelsen ved indtagelse af afkog, urtete (3) eller ved indtagelse af forurenet markafgrøde. Giftvirkningen er udvikling af veno-okklusiv leversygdom, Budd-Chiaris syndrom. Letaliteten af lasiocarpinforgiftning er 15-20%; letaliteten af heliotrinforgiftning er fundet til 1,3%. Litteraturen indeholder kasuistiske meddelelser om forgiftning ved indtagelse af bush-tea (4). Ud over asiatiske tilfælde er der set forgiftning i Afrika, i Caribien og på det amerikanske kontinent. Epidemisk forekomst kendes fra Afrika og Asien, hvor forgiftning sker gennem konsum af forurenede afgrøder (5). Heliotropium, Senecio og Symphytum er ifølge drogelisten uacceptable i levnedsmidler. www.ugeskriftet.dk...28010 (1b) Plantedele fra Følfod (Tussilago farfara L.), Kulsukker-slægten (Symphytum), Hjulkrone (Borago officinalis L.) og Brandbæger-slægten (Senecio) m.fl. er desuden ikke sundhedsmæssigt acceptable på grund af deres indhold af pyrrolizidinalkaloider, som har vist sig kræftfremkaldende i dyreforsøg og som forårsager leverskader i mennesker. www.dfvf.dk/Default?ID=11321 (1c) Some borage contains unsaturated pyrrolizidine alkaloids (UPAs) that are toxic in even minute amounts, according to Tyler (1994). Therefore, only borage products labeled UPA-free are safe. Even when borage is used in therapeutic amounts, UPA can be in toxic levels (Fetrow & Avala, 1999). GLA also may prolong bleeding time (Guivernau, Meza, Barja, & Roman, 1994) ons.metapress.com...fulltext.pdf (2) Ørnebregne mm The plant is carcinogenic to animals such as mice, rats, horses and cattle when ingested, although they will usually avoid it unless nothing else is available. Young stems are quite commonly used as a vegetable in China, Japan and Korea. However, some researchers suspect a link between consumption and higher stomach cancer rates. The spores have also been implicated as a carcinogen. Danish scientist Lars Holm Rasmussen released a study in 2004 showing that the carcinogenic compound in bracken, ptaquiloside or PTQ, can leach from the plant into the water supply, which may explain an increase in the incidence of gastric and oesophageal cancers in bracken-rich areas. In cattle, bracken poisoning can occur in both an acute and chronic form, acute poisoning being the most common. In pigs and horses bracken poisoning induces vitamin B deficiency. Poisoning usually occurs when there is a shortage of available grasses such as in drought or snowfalls. It damages blood cells and destroys thiamine (vitamin B1). This in turn causes beriberi, a disease linked to nutritional deficiency. en.Wikipedia.org...Bracken... www.life.ku.dk...naturenspesticider infolink.elbo.dk...vis... www.benthamdirect.org...0004C.SGM (3) Vinbjergsnegle Naturvejleder Esben Buch, Park & Natur i Aalborg Kommune beskriver her, hvordan man kan anvende vinbjergsnegle i køkkenet Indsamling til spisebrug Vinbjergsnegle må allertidligst indsamles i august så vi er sikre på, at de voksne snegle har lagt deres æg og sikret kommende sneglegenerationer. Indsaml kun store veludviklede snegle med en husstørrelse på mindst 3-4 cm. Om dagen foregår indsamlingen allerbedst i øsende regnvejr. Efter flere ugers tørke gemmer sneglene sig og går nærmest i en form for tørkedvale. Indsaml kun det antal snegle du kan spise. Når vinbjergsnegle spises som forret er 6-8 snegle til hver person rigeligt. Sneglekasser Lad sneglene gå et par dage i store solide trækasser med låg et skyggefuldt sted. Trækassens låg skal have lufthuller under sneglestørrelse. I kassen tømmer sneglene deres spiserør og tarm for affaldsstoffer. Det er helt unødvendigt med salt og sand i kassen som beskrevet flere steder. Salt og sand er faktisk det rene dyrplageri. Aflivning, afslimning og kogning Sneglene aflives hurtigt og nemt i spilkogende vand. Kun et par håndfulde ad gangen. Efter et par minutter i kogende vand tages sneglene op med en hulske. Mens de stadig er lunkne, trækkes sneglenes snoede indvoldssække ud af huset med en lille to-tandet gaffel. Sneglene vendes på hovedet og indvoldssækkene klippes af med en skarp saks. Herefter afslimes sneglene i flere hold kogende letsaltet vand. Der afskummes med en hulske undervejs. Når sneglene ikke afgiver mere slim, skylles de en sidste gang i et dørslag under rindende vand. De enkelte snegle skrubbes let med en lille børste for de allersidste slimrester. De rensede snegle koges færdige i lidt suppe sammen med løg, gulerodsskiver, laurbærblade, persillerod, salt, peber og evt. lidt timian. Koges 2-3 timer ved svag varme. Efter afkøling kan større portioner fordeles i frostposer og indfryses i suppelagen. Det er en god ide at indfryse i portioner, der passer til 6 personer, ca. 40-50 stk. Sneglehusene sorteres og renses. Kun hele huse uden rester af indvoldssækken kan genbruges. Resten kasseres. Efter skylning og rensning med en lille børste koges husene 30 minutter i vand tilsat lidt opvaskemiddel. Herefter skylles det enkelte hus grundigt under rindende vand og bages helt tørt i en ovn ved 200 grader. Husene afkøles og er herefter klar til genbrug. Tilberedning af forkogte vinbjergsnegle og snegle i hus 1 eller 2 snegle lægges i hvert hus, der stilles med åbningen opad i et ildfast fad halvfyldt med groft salt. Oven i hvert hus lægges en god klat hvidløgs- eller persillesmør. Varmes i en ovn ved 225 grader i 10 minutter og serveres rygende varme med friskbagte flutes, der dyppes ned i husene under spisningen. Litteratur om vinbjergsnegle Bogen "Vinbjergsneglen" af Hugo Mikkelsen fra forlaget Pinus er intet mindre end en lille perle med alt om dette spændende dyr. Bogen rummer bl.a. afsnit om biologi, historie, opdræt - og mange fine opskrifter. Ovenstående er beskrevet ud fra egne erfaringer med vinbjergsnegle, men klart inspireret af Hugo Mikkelsens fine forarbejde. obsnatur.dk/index.php... Vinbjergsnegle findes i to størrelser. De små skal gå et år mere, så tag kun de store. Lad sneglene gå i et tørt bur, hvori der er lagt kogt spaghetti. Spaghettien æder de så, og når al afføring er hvid, og sneglene inde i huset, sætter man vand til at spilkoge. Sneglene kommes i een af gangen, og koges i 2 min. Nu kan du så skrue huset af sneglen, anvend en smal pålægsgaffel til at holde igen på sneglen, så får du selv den mindste krølle med ud af huset. Så skæres krøllerne (indvoldene) af, og slimen fjernes ved at ælte dem i groft salt. I en blanding af vand 1/3 og hvidvin 2/3 kommes 5 store løg, lidt nelliker, 1 bladselleri, 2 porrer, 4 gulerødder i skiver, 1 theskefuld m. hvid stødt peber, 2 spsk. salt, 1 bdt. persille, 2 kviste timian, evt. 1 theskefuld tørret, 4 laurbærblade. Sneglene koges nu i godt 4 timer, evt. i trykkoger i 105 min. Rens derefter husene grundigt, gennemlys dem evt. for at se, om der er rester af snegl i huset. Det kan gøres i sodavand. Husk, at husene skal gå til bunds i vandet. Serveres med hvidløgssmør i bunden, derefter sneglen, og øverst et lag persillesmør. Tag et gelestativ m. pose, og hæld det hele igennem, har du nu flere snegle end du skal servere, kan du fryse dem ned i suppen, det holder mindst eet år. Inden serveringen foregår, skal du have dem i ovnen 10-12 min. ved 120 grader. Denne opskrift er beregnet til omkring 100-200 snegle. skrubtudsen.wordpress.com... (4) 12. maj 2011 Tænk dig om før du spiser tang du selv har høstet Vores viden om sundhedsskadelige indholdsstoffer i tang er mangelfuld. Nedenstående råd mindsker risici ved at spise vildt forekommende tang. Som for svampe og vilde planter sker indtagelse af tang fra naturen på eget ansvar. Hvis man ønsker at spise tang fra danske farvande, anbefales det at følge nedenstående råd: • Spis kun de arter af tang som har en lang historisk anvendelse som fødevare i Nordeuropa. Eksempelvis arter som blomkålstang (Chondrus crispus), blæretang (Fucus vesiculosus) og rød purpurhinde (Porphyra purpurea). • Undgå søl (Palmaria palmata) og sargassotang (Sargassum muticum). • Hvis du er i tvivl om, hvilken art den tang, du har fundet, tilhører, så undlad at anvende den • Tang skal rengøres omhyggeligt inden brug. Ved indsamlingen skylles tangen i havvandet og alle synlige organismer, der måtte sidde på tangen fjernes. Tangen vaskes grundigt i postevand, men først lige inden brug eftersom ferskvand nedsætter tangens holdbarhed. • Pluk kun tang der er helt frisk. Tangen skal høstes i vandet og aldrig samles fra stranden • Spis kun tang, der har vokset i klart og rent vand. Undgå at samle tang ved havne og byer samt ved å- eller spildevandsudløb • Husk det generelle kostråd om at spise varieret. Ved at spise varieret får du en alsidig ernæring, og samtidig mindsker du risikoen for at få et stort indtag af forureninger. • Mennesker, der lider af visse sygdomme i skjoldbruskkirtlen, gravide, mindre børn og mødre, der ammer deres børn bør være særdeles påpasselige med at spise dansk tang www.altomkost.dk...Taenk_dig_om_foer_du_spiser_tang_du_selv_har_hoestet Litteratur [1] R. Mabey "Food for free" Collins Gem Guide 2003 Engelsk “lommebibel”, rigtigt god [2] P. Michael "Edible wild plants and herbs" Grub Street 2007 Meget flot engelsk, men med en del fejl og meget natur”medicin” [3] H. Petersen "Spiselige vilde planter" Carit Andersens forlag 1977 God gammel dansk, ikke prangende men informativ [4] J. Wiseman "The SAS survival handbook" Harvill 1992 Rettet mod generelle overlevelsessituationer [5] J. Wright "Edible seashore" Bloomsbury 2009 Meget inspirerende, engelsk og sjov, med opskrifter [6] "Mad af vilde planter" Spejderbladet 1978? Kort note [7] J. Larsen og P. Hansen "Tang" Natur og Museum 4 1986 Tangnøgle med opskrift [8] J. Wright "Mushrooms" Bloomsbury 2007 Meget inspirerende, engelsk og sjov, med opskrifter [9] T. Langer "35 sikre spisesvampe" Lademann 1986 De sikreste danske spisesvampe [10] H. Knudsen "Politikens svampebog" Politiken 1992 God dansk lommebog [11] Levnedsmiddelstyrelsen "Ka´´ de spises?" (Folder om svampe) Folder, de mest almindelige spiselige og farligste giftsvampe [12] B. Mossberg og L. Stenberg "Den nye nordiske flora" Gyldendal 2005 Plantebibel, få noter om spiselighed [13] Natur og Ungdom "Spis naturen" Tillæg til Natur 5/03 Fin lille folder, nogle få fejl [14] O. Lindemark "Vore giftige blomsterplanter" Spektrum 1963 God oversigt over giftige danske planter [15] D. Nissen "Gyldendals guide til Danmarks flora" Gyldendal 2003 En del noter om anvendelse af planter [16] ”Ud i naturen”, DR2 + naturvejledere på P1 Diverse tips fra uvederhæftige kilder ;-) [17] ”Vild mad” pdf fra www.poulganer.dk/maaned-for-maaned a: februar b: maj c: juli d: august e: september/oktober f: oktober g: december Finurlig årsgennemgang for skabshippier [18] S. V. Jensen ”Vorherres køkkenhave”. Revling. 2009 Flot og filosofisk naturvandring i gastronomien [19] J. Kurt-Nielsen ”Man tager en alligator…” Vandkunsten. 2006 Meget morsom kogebog for den eventyrlystne [20] M. H. G. Gustafsson ”Spiselige, vilde karplanter i DK” tinyurl.com/3ohf5b2 Gode noter samlet af førende botaniker [21] J. Wright "Hedgerow" Bloomsbury 2010 Meget inspirerende, engelsk og sjov, med opskrifter [22] O. G. Mou¬ritsen ”Tang – Grøntsager fra havet” Dansk bibel om brug af tang, med opskrifter [23] A. Olesen ”Spis dit ukrudt” Kongsvang 1995 Basal gennemgang af de vigtigste danske planter, med opskrifter [24] C. Adams ”Can you actually eat cattails?” Straight Dope July 16, 1976 Oplysninger om dunhammer [25] T. G. Rasmussen ”Giftige svampe” Natur og Museum 2. 1995 De farligste danske svampe [26] T. G. Rasmussen ”22 sikre spisesvampe” Natur og Museum 1. 2007 De sikreste danske svampe [27] www.odenseaneren.dk/KS Samling af 500 snapseopskrifter [28] J. K. Jensen og H. E. Svart ”Invasive planter” Natur og Museum 3. 2008 Nogle få oplysninger om nye ”danske” planter spiselighed [29] R. Phillips ”Wild food” Pan books 1983. Grundig engelsk bog af lidt ældre dato. Med opskrifter [30] AlgeCenter Danmark “Tang er sundt og smager godt” Plakat Oplysninger om spiselig tang [31] J. Gregersen og B. Løjtnant ”Blomsternes Danmark” Gyldendal 1997 Lidt tips til spiselige planter [32] Ascophyllum nodosum tinyurl.com/3l5jajw Oplysninger om buletang [33] J. Hilton ”Det vilde køkken” Søborg 2007 Meget inspirerende, med opskrifter, desværre en del fejl, særligt i dansk oversættelse [34] N. E. Ernst ”Afsted - efter det spiselige i naturen” DGI 1994. Fin lille oversigt over almindelige arter. Med opskrifter mm. [35] B. Larsen ”Mad i det fri - for hele familien” Tommeliden 2003. Mest om bål og bålmad, god [36] A. Olesen ”Spiseblomster” 2008 Spiselige haveblomster [37] M. S. Andersen”Lad maden blomstre” tinyurl.com/3szwh74 Spiselige haveblomster [38] E. L. Andersen ”Vilde urter fra danske kyster” Smag på økologien tinyurl.com/3g4k6m6 4 spiselige strandplanter [39] T. S. Larsen og J. Bernhardt ”Havkogebogen” Fjord&Bælt 2009 tinyurl.com/4yo39oc Skøn og gratis naturvejlederkogebog [40] S. Casta og B. Mossberg ”På bærjagt i naturen” Carlsen 2005 God og børnevenlig bog om bær og frugter [41] A. Olesen ”Vild mad” Aschehoug 2002 Rigtig god bog der dækker det hele, meget anbefalelsesværdig [42] A-E Torkelsen ”Naturens grønne mad” Gad 1985 Meget fin lille bog med de vigtigste planter [43] T. Thomsen ”Skovens urter” SNS og skovforeningen 2006 Dejligt børnevenligt hæfte med de mest alm. skovplanter [44] B. Egholm ”Naturens køkkenhave” Lademann, 1982 God lille bog med de vigtigste arter. [45] U. Wicksell ”Skovens bær og frugter”. Gad, 2000 Rigtig god bog om alle former for frugter og bær, med opskrifter [46] B. Lange ”Komma’s bog om bær” Komma 1977 Fin lille lommebog om bær [47] Fugle og Naturs forum ”Naturgastronomi” tinyurl.com/3onha2u Tips og tricks om spiselig natur [48] A. Olesen ”De glemte køkkenurter” Frydenlund 1992 Køkkenurter, nogle danske eller forvildede i Danmark [49] S. Casta og B. Mossberg ”På svampejagt i naturen” Carlsen 1999 God og børnevenlig bog om de almindeligste svampe [50] H. Altmann ”Giftige planter og dyr” Gad 1993 Grundig gennemgang af skadelig natur [51] J. Langebæk ”Souvenirs for smagsløgene” Filipsen 2009 Smuk og stemningsfuld bog, mest om kryddersnaps (og oplevelser) [52] C. Meyer ”Almanak” Lindhardt og Ringhof 2010 Meget omfattende kogebog med inspiration fra naturen og årets gang [53] ”Tang på menuen” pdf fra DN www.dn.dk/Default?ID=20670 Lille aktivitetsark fra ”Naturkatapulten” [54] P. Marren ”Hedgerow fruits” BBC Wildlife Magazine September 1996 ”Plakat” med de almindeligste bær i levende hegn [55] D. Hammelet og R. Macholm et al. ”Svampe i verden” Narayana Press 2005 Indeholder artikel med opsummering af viden om metalakkumulation i svampe [56] E. Holm ”Svampe – nemme at kende” Eigil Holms folag 2000 God folder med mest almindelige, bedste og giftigste svampe [57] K. Maj ”Cikorie og radicchio” Havenyt.dk tinyurl.com/3hcf36l Artiklel om cikoriedyrkning til madlavning [58] T. G. Rasmussen ”Gyldendals guide til danske svampe” Gyldendal 2002 God lommebog med nye oplysninger ang. giftighed [59] T. Læssøe og A. Del Conte ”De bedste spisesvampe” Lindhardt og Ringhof 2008 Flot bog med vægt på de bedste spisesvampe, med opskrifter. [60] E. L. Andersen ”Alt grønt fra havet” Smag på økologien uge 32 tinyurl.com/3sd83xm 5 danske tangarter med forslag til anvendelse [61] J. K. Petersen ”Farve-flora” Lademanns naturfører. 1974 Ældre flora med mange oplysninger, særligt om giftighed Læst, men ikke brugt J. Birkholm ”Vildmarken begynder i baghaven” Hernov 1994 Generel (børne-)udendørsbog B. Bredsdorff ”Sorte Negle” Mallings 1994 Naturaktiviteter i haven M. Bendix ”Planter du kan spise”. Dansklærerforeningen 2000 Fin lille børnebog Ikke læst (det skal jo stoppe et sted) M. Irving ”The Forager Handbook” Ebury Press 2009 P. Chambers “Foraging” Remember When 2011 H. Pedersen “Gratis mad” E. Broeng ”Grøn mad fra naturen” I. Sten ”Grøn mad fra skov og eng” |