Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

8. august 2010

Ny galhveps for Danmark?

I Næsskov i Odsherred fandt jeg forleden en del galler på stilkeg, heriblandt nogle mig ubekendte små ovale galler på bladundersidens sidestrenge. I Redferns engelske gallebog nøgler den ud til

Cynips agama Hartig, som dog får en meget kortfattet beskrivelse med på vejen og kaldes "uncommon". Gallerne er få millimeter store og meget tyndvæggede - de går faktisk i stykker ved et let tryk. Bortset fra et enkelt billede fra Tyskland commons.wikimedia.org...Category:Cynips_agama, kan jeg ikke finde yderligere bekræftelse.

Andre bøger og netsteder har ikke arten med.

Problemet er også at Fauna Europaea ikke angiver arten fra Danmark, men fra Syd- og Centraleuropa inkl Poeln og Tyskland, samt De britiske Øer.

www.faunaeur.org/full_results.php

Der var voksne hvepse på vej ud af flere galler, andre var allerede tomme med flyvehuller i. Desværre indså jeg ikke rækkevidden i situationen og gemte ingen belæg. Så der er ikke rigtigt nok til at fastslå forekomsten af Cynips agama her i landet.

Er andre stødt på samme galler?

VH /

Hans Henrik


Foto: Cynips cf agama sammen med C. longiventris etc

De senest indberettede arter i Naturbasen: