|
|
Store vandbiller i Danmark (vandkalve og vandkærer over 20 mm)
Bestemmelse af danske store vandbiller (over 20 mm) Artiklens omtale af kendetegn omfatter kun de 10 arter af danske vandbiller, der er over 2 cm (målt fra forkanten af hovedet til spidsen af dækvingerne – man bør være nogenlunde omhyggelig med at måle, da store insekter ofte umiddelbart vurderes som meget større, end de egentlig er!). Alle arterne lever det meste af deres aktive liv under vand. Hovedsageligt i nogenlunde stillestående ferskvand – til tider dog noget brakke søer/vandhuller o.l. f.eks. nær kysten. Man kan til tider møde dem på land, når de flyver eller kravler for at sprede sig eller efter forpupningen på land Undertiden lander de på andre blanke overflader, som de tror, er vand. Man kan også af og til støde på andre store, men landlevende biller, som ved et uheld er drattet i vandet (disse vil dog have et ret forskelligt udseende fra de ovennævnte). De 8 nævnte arter af vandkalve tilhører familien vandkalve (Dytiscidae), der i alt har ca. 120 danske arter, hvoraf de fleste er meget mindre – ned til knap 2 mm. De 2 nævnte vandkærer tilhører en familie (Hydrophilidae), der sammen med flere andre familier kaldes Vandkærer, selvom nogle af familierne har vist sig at være nærmere beslægtet med visse ”landbille”-familier end med hinanden. Tilsammen omfatter vandkærfamilierne omkring 100 danske arter, hvoraf de fleste er meget mindre (ned til ca. 1 mm) og en del i øvrigt helt eller som enten larve eller voksen lever på land. Mange af de mindre arter ligner i øvrigt hinanden skrækkeligt meget, så det kan til tider være lidt kraftig kost at artsbestemme dem via stereolup og evt. genitaliepræparater, selvom der findes velillustrerede bestemmelsehåndbøger til bl.a. nordiske Vandkalve og Vandkærer. Larver(3 stadier adskilt af hudskifter)/pupper/æg vil jeg hovedsageligt forbigå i artiklen. Flere andre danske billegrupper har (mindre) arter, der som larve, voksen eller begge dele lever under vand. I det følgende blot til orientering en lille oversigt (- V: voksen; - L: larve; P: puppe; - *: i nogle tilfælde/visse arter kan arterne i perioder (hos nogle obligatorisk) udnytte typer af levesteder på land eller på bunden af udtørrede levesteder bl.a. under udtørringsperioder eller til overvintring – ud over at man selvfølgelig i forbindelse med spredning/flyvning og forpupning kan møde en del vandbiller på land): 11 Hvirvlere (Gyrinidae) – V: på/i vand – L: i vand – P: i kokon over vand 18 Vandtrædere (Haliplidae) – V: i vand* - L: i vand* - P: i hule på land 2 Vandgravere (Noteridae) - V: i vand – L: i vand (bund) – P: i luftfyldt kokon i vand (bund) 119 Vandkalve (Dytiscidae) – V: i vand* - L: i vand – P: i hule på land 19 Vandkærer (Hydraenidae) – V: i vand* - L: på land – P: i hule på land ca.16 af Vandkærer (af Helophoridae) – V: i vand* - L: på land – P: i hule på land 5 Vandkærer (Hydrochidae) – V: i vand* - L: i vand – P: i hule på land 1 Vandkær (Spercheidae) - V: i vand – L: i vand – P: i hule på land ca. 32 af Vandkærer (af Hydrophilidae) – V: i vand* - L: i vand – P: i hule på land 17 Amfibiebiller (Scirtidae) – V: på land – L: i vand – P: i hule på land 6 Klobiller (Elmidae) – V: i vand – L: i vand – P: i hule på land 7 Øreklobiller (Dryopidae) – V: i vand* - L: i vand*(+?) – P: i hule på land 1 Psephenidae – V: på land – L: i vand – P: på land ca. 22 af Snudebiller (af Curculionidae) - V: i vand* - L: i vand*(+?) – P: på land 24 af Bladbiller: Sivbukke (af Chrysomelidae: Donaciinae) – V: Over (enkelte i) vand – L: i vand/bund – P: i luftfyldt kokon i vand (bund) I alt ca. 300 arter Kendetegn – de store arter generelt: De 10 store arter har en længde indenfor ca. 22-48 mm. Oversiden er hovedsagelig sort eller mørkt brun – ofte med et grønligt eller evt. blåligt skær. Desuden har vandkalvene gule tegninger på oversiden i form af en gul stribe langs siden og ofte også andre gule tegninger. Undersidens farve varierer fra art til art. Arternes bagben er udviklet til ret lange svømmeben med fx en bræmme af hår langs siden af fødderne. Fotos på ovennævnte links giver indtryk af udseendet. Det kan bemærkes, at hunnerne af de store vandkalvearter ofte har grove, iøjnefaldende længderiller ned ad dækvingerne. Det gælder alle (danske) hunner af Sortbuget-, Rundhoftet-, Bred- og Hedevandkalv. Desuden gælder det nok de fleste (danske) hunner af Stor-, Brille- og Hvepsebuget Vandkalv – især mod nord og vest. Hos hunner af Dykkervandkalv er dækvingerne tæt forsynet med ganske fine, korte længderidser, der giver dem et mat udseende. Hannerne kan i øvrigt kendes på en trekantet (store vandkærarter) eller skiveformet/oval (store vandkalvearter) udvidelse af forfødderne. Hos vandkalve af slægten Dytiscus er hannerne desuden gennemsnitligt en lille smule større og lidt bredere i formen end hunnerne. Hos Dykkervandkalv og de store arter af vandkærer er hunnerne gennemsnitligt en lille smule større end hannerne. Ofte vil det kræve undersøgelse (eller fotos) også af undersiden, hvis en art skal bestemmes sikkert. Bestemmelsesnøgle til arterne: 1 (a): - Oversiden uden gul sidestribe på dækvinger og pronotum (=oversiden af forbrystleddet, mellem hovedet og dækvingerne). – (store arter af vandkærer) - 2 1 (b): - Oversiden med gul sidestribe på dækvinger og pronotum. – (store arter af vandkalve) - 3 ------ 2 (a): - Set fra undersiden er bagkropsleddene (leddene efter bagbenene/baghofterne og bagud) tagformet hvælvede mod midten på en sådan måde, at de i tværsnit danner en tydelig vinkel i ”tagryggen” i dyrets midtlinie. Dyrets kropsform bagtil er en smule mindre bred og en smule mindre hvælvet. Længde 32-48 mm. - Stor Vandkær (Hydrophilus piceus) www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse www.koleopterologie.de/gallery klik på 03: Hygrobiidae-Ptilidae og søg derpå arten under Hydrophilidae i listen nedenunder) yos.waterbug.info/Dgam/DgamG 2 (b): - Set fra undersiden er bagkropsleddene tagformet hvælvede mod midten, men de er i tværsnit afrundede i midten (bortset fra det yderste af det bageste led). Dyrets kropsform bagtil er en smule mere bred og en smule mere hvælvet. Udvidelsen på hannernes forfødder har en lidt anderledes form end hos Stor Vandkær. Længde 32-43 mm. - Hydrophilus aterrimus. www.koleopterologie.de...index (klik på 03: Hygrobiidae-Ptilidae og søg derpå arten under Hydrophilidae i listen nedenunder) ------ 3 (a): - Undersiden overvejende sort (evt. med lidt rødlig nuance). Pronotums for- og bagrande højst med meget smal gul kant/linie (oftest er det meste af bagranden helt uden gult), hvilket dog også ca. er tilfældet hos Rundhoftet Vandkalv (som den minder en del om i kropsform) og Dykkervandkalv. Længde 23-32 mm. - Sortbuget Vandkalv (Dytiscus semisulcatus) www.entomo.pl...dytiscus_semisulcatus_samiec.jpg www.entomo.pl...dytiscus_semisulcatus_samica.jpg 3 (b): - Undersiden med gullige eller rustrøde grundfarver, dog ofte med visse sorte/brune tegninger/pletter. Længde 22-44 mm. - 4 ------ 4 (a): - Dækvingerne med en markant vandret kant langs siden; kanten, der kan minde om en flad tagrende på dækvingerne, bliver i midten op til 2-3 mm bred og giver arten en meget bred kropsform. Dyrets underside er overvejende lyst rustrød. Længde 36-44 mm. - Bred Vandkalv. (Dytiscus latissimus) www.sns.dk...vandkalv www.nm.aaa.dk...Novanaarter04-2.pdf (side 8) danskefrim.com...default... (kuriosum!) 4 (b): - Dækvingerne uden markant vandret kant langs siden. Kropsformen smallere (dog noget ægformet bred hos Dykkervandkalv). Undersidens grundfarve gullig, især bagtil dog undertiden rustrød. Længde 22-39 mm. - 5 ------ 5 (a): - Kropsformen relativt bredt ægformet. Set fra siden flugter sidekanten af pronotum nogenlunde med sidekanten af dækvingen. Pronotums for- og bagrande højst med en meget smal gul kant/linie (ca. som hos Sortbuget- og Rundhoftet V.). Undersiden overvejende ret blegt gullig, hvor bagkropsleddene (leddene efter bagben/baghofter og bagud) normalt er uden markante sortbrune pletter eller rustrøde partier (kan dog også være tilfældet hos andre arter). Længde 29-37 mm. - Dykkervandkalv (Cybister lateralimarginalis) www.fugleognatur.dk/artintro... perso.orange.fr...dytique3 (karakteristisk form af larvens hovede mv) www.entomo.pl...cybister_lateralimarginalis_samiec.jpg www.entomo.pl...cybister_lateralimarginalis_samica.jpg 5 (b): - Kropsformen smallere. Set fra siden er sidekanten af pronotum tydeligt nedadbøjet i forhold til dækvingens sidekant. Længde 27-39 mm. - 6 ------ 6 (a): - Pronotums for- og bagrande højst med meget smal gul kant/linie, der omtrent kan mangle langs en stor del af bagkanten (ca. som hos Sortbuget- og Dykkervandkalv). Undersiden af de 2 bageste bagkropsled normalt tydeligt rustød, mod spidsen dog gerne sortbrun. Baghofteforlængelserne (to små spidser/forlængelser, der langs dyrets midte stikker bagud over basis af de bevægelige dele af bagbenene) er ret korte med tydeligt afrundede spidser. Længde 29-39 mm. - Rundhoftet Vandkalv (Dytiscus dimidiatus) www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse 6 (b): - Pronotums for- og bagkanter med bredere gule kanter (varierer dog noget fra bl.a. art til art – normalt smallest hos Hvepsebuget- og Brillevandkalv). Undersiden af de bageste bagkropsled er normalt ikke rustrød bortset fra evt. en stribe langs dyret midtlinie (derimod bliver bagkropsleddenes grundfarve ofte lidt mørkere gulbrun bagud); mere eller mindre markante sorte/brune pletter er til tider til stede på bagkropsleddene. Baghofteforlængelsernes spidser er mere eller mindre spidse eller vinkelformede og til tider længere. Længde 27-36 mm. - 7 ------ 7 (a): - Baghofteforlængelserne med lange, smalle spidser, der har tydeligt konkave indersider. Normalt har flere af bagkropsleddene (dog normalt ikke det forreste (synlige) led)) på undersiden til hver side en markant/større sort/brun plet ved forkanten. - 8 7 (b): - Baghofteforlængelserne med korte eller moderat lange spidser, der har svagt konvekse eller svagt konkave indersider. Bagkropsleddene på undersiden, bortset evt. fra det bageste led, normalt højst med beskedne sorte/mørkebrune tegninger eller kanter langs forkanten og evt. svagere eller utydeligt afgrænsede mørkere partier andre steder. - 9 ------ 8 (a): - Pronotums for- og bagrande med brede gule kanter (langs dyrets midtlinie er summen af kanterne normalt ca. som det mellemliggende mørke område; sjældent kan kanterne være smallere (ca. som hos Stor V.)). Pletterne på de forreste bagkropsled er normalt ret smalle (i forhold til leddenes forkant) og ofte lidt uskarpt afgrænsede. Hanner ofte med ganske fine, små gule pletter/linier på det meste af dækvingerne (ses ikke hos hanner af andre store arter). Øjet helt omgivet af gult - oventil og indadtil (mod dyrets midtlinie) i form af en tydelig gul kant (en lignende, men smallere og til tider kort afbrudt kant findes hos Brillevandkalv, ligesom en smal gul kant stort set kun langs øjets inderside findes hos Stor V.). Længde 22-30 mm. - Hedevandkalv (Dytiscus lapponicus) www.entomo.pl...dytiscus_lapponicus_samiec.jpg www.entomo.pl...dytiscus_lapponicus_samica.jpg 8 (b): - Pronotums for- og bagrande med smallere gule kanter (i midten en lille smule smallere end hos Stor V., men ikke så smalle som hos fx Rundhoftet V.). Pletterne på de forreste bagkropsled er normalt ret brede (i forhold til leddenes forkant) og skarpt afgrænsede. Øjet er ikke helt omgivet af gult, da det meste af ovennævnte gule kant mangler. Kropsformen er en lille smule smallere end hos de andre store vandkalve (når der ses bort fra de ret brede arter Dykker- og Bred V.). Længde: 27-34 mm. - Hvepsebuget Vandkalv (Dytiscus circumflexus) www.fugleognatur.dk/artintro... ------ 9 (a): - Baghofteforlængelserne ret korte – deres spidser kort tilspidsede med svagt konvekse indersider. Øjet er tydeligt smalt kantet af gult indadtil (mod dyrets midtlinie), men derimod normalt ikke oventil (normalt højst med yderst svag antydning af kant - i sjældne tilfælde dog med tydelig kant). Undersidens farve er ofte en lille smule mørkere, især bagtil, men kan variere noget. De gule kanter langs pronotums for- og bagrande er som regel en lille smule bredere. De skiveformet udvidede led på hannens forfod har på undersiden ca. 140 store og små sugeskiver. Længde: 28-35 mm. - Stor Vandkalv (Dytiscus marginalis) www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse 9 (b): - Baghofteforlængelserne lidt længere – deres spidser lidt mere tilspidsede med svagt konkave indersider. Øjet er tydeligt smalt kantet af gult indadtil (mod dyrets midtlinie) og hovedsageligt også oventil (kan være afbrudt på en kort strækning). Undersidens farve er ofte en lille smule lysere. De gule kanter langs pronotums for- og bagrande er som regel en lille smule smallere. De skiveformet udvidede led på hannens forfod har på undersiden ca. 350 store og små sugeskiver. Længde: 29-36 mm. – Brillevandkalv (Dytiscus circumcinctus) www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse www.hlasek.com/dytiscus_circumcinctus_ac7200 www.entomo.pl...dytiscus_circumcinctus_samiec.jpg www.entomo.pl...dytiscus_circumcinctus_samica1.jpg www.entomo.pl...dytiscus_circumcinctus_samica2.jpg Udbredelse, levesteder mv: - Sortbuget Vandkalv (Dytiscus semisulcatus): - Arten er ikke almindelig. Den findes hovedsageligt i Jylland (især V og N) foruden fx Fanø, Rømø, Læsø, Amager, Bornholm og enkelte steder på Sjælland. For længe siden også på Fyn, Ærø, Lolland og Falster. Den lever hovedsageligt i vegetationsrige småvandhuller og grøfter. Larven, der lever af vårfluelarver, findes ofte i vinterhalvåret. - Rundhoftet Vandkalv: Se Felthåndbogen - Stor Vandkalv: Se Felthåndbogen - Bred Vandkalv: - Efterhånden en meget sjælden art i DK og det meste af Europa. Totalfredet og omfattet af international pligt til beskyttelse af levesteder, jf. EU´s habitatdirektiv. Tidligere fundet omkring 70 steder spredt over det meste af landet. Lever i rene, klar- eller lidt brunvandede søer (til tider ned til vandhulsstørrelse), der som regel ligger beskyttet inde i større naturområder. Heldigvis findes arten stadig en del steder i fx lobelie- og højmosesøer i de sydsvenske skovområder. Larven er specialiseret til at æde vårfluelarver. - Brillevandkalv (Dytiscus circumcinctus) Se Felthåndbogen - Hedevandkalv: - Arten er ikke almindelig og findes især i Jylland, men har været fundet spredt på mere eller mindre sure/næringsfattige levesteder også på Sjælland og Falster. Den lever især i solrige, sure og/eller næringsfattige søer og vandhuller med brunt eller klart vand. - Hvepsebuget Vandkalv: - Arten er ikke almindelig og er især fundet i de sydlige og østlige dele af DK (ikke fundet i det nordlige Jylland og på Bornholm). De fleste fund her i den nordlige del af dens udbredelsesområde er gjort indenfor få km fra kysten. Arten lever i sol- og vegetationsrige vandhuller o.l. Gerne naturligt næringsrige steder med ret klart vand og mineralsk bund. - Dykkervandkalv: - En sjælden art, der har været fundet et enkelt sted i Sønderjylland samt spredte steder på Lolland, Falster, Sjælland og Bornholm. Arten er forsvundet fra mange af sine tidligere findesteder, men har stadig lokalt nogle pæne bestande og synes gennem det seneste årti at have spredt sig lidt mere (ligesom i andre dele af Nordeuropa). I DK mest i klar- eller brunvandede, solrige, til tider sure mindre søer (nogle gange ned til vandhulsstørrelse) - ofte i større mose- eller skovområder. I Middelhavslandene væsentligt mindre ”kræsen”. Larven, der har en karakteristisk 3-takket forkant af hovedet, lever især af larver af guldsmede og vandnymfer. - Stor Vandkær: Se Felthåndbogen - Hydrophilus aterrimus: - Arten er ret sjælden og har en overvejende sydøstlig/østlig udbredelse i DK. Lever i sol- og vegetationsrige, ret rene småsøer/vandhuller/o.l., dog ikke med udpræget surt vand. Synes at være lidt mere ”kræsen” end stor Vandkær, men kan undertiden findes sammen med denne. |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.