Fund af Leucophora obtusa Zetterstedt (Anthomyiidae) – ny art for Danmark
På en indsamlingstur til Kongelunden på Amager den 25. april 2010 fik jeg et par Blomsterfluer i nettet. Blomsterfluer lader sig normalt kun med besvær feltbestemme, men i dette tilfælde kunne jeg umiddelbart konstatere, at det drejede sig om en art i slægten Leucophora. Leucophora sp. er meget karakteristiske med deres store hoveder og brede kinder og parafacialier. Med en lille lup mente jeg at kunne se, at det ikke var den almindelige Leucophora personata, jeg udmærket kendte fra den store Andrena vaga-koloni på Skovhøj i udkanten af Pinseskoven, ligeledes på Amager. Leucophora-arterne er obligatoriske kleptoparasitter på forskellige jordbier, og har udviklet en adfærd, hvor de i en vis afstand følger bien, som var de bundet sammen med en usynlig snor. Dette har givet dem navnet Satellite flies på engelsk. Lokaliteten i Kongelunden, hvor jeg fangede de to fluer, er et tørt, skoveng-agtigt område på omkring 3000 kvadratmeter i den nordøstlige del af skoven. Området er overvejende omgivet af birketræer. Mig bekendt huser området ingen deciderede kolonier med jordbier, men forskellige Andrena sp. er til stede i betydeligt antal. Da jeg hjemme fik fluerne under lup, lod de sig relativt let nøgle ud som Leucophora obtusa (Zetterstedt, 1838). Leucophora obtusa og Leucophora personata ligner hinanden ved, at begge arter har nøgen arista, og at midterskinnebenet (t2) har en kraftig ventral børste. Derimod går de fra hinanden på spørgsmålet om sekundær behåring af notopleuron. Her har L. personata altid 5-6 små korte hår sammen med de to store notopleuralbørster. L. obtusa har kun de to store notopleuraler. Hos L. obtusa har kinderne nederst ved mundranden flere rækker af opadpegende børster. I det hele taget er Leucophora obtusa en meget mere behåret art, der har lange hår på undersiden af tergitterne og på baglårene (f3). Til sammenligning har Leucophora personata distinkte børster på undersiden af f3. Habituelt er L. obtusa en mere mørkt grå art uden L. personatas gullige bestøvning. Kropslængde omkring 8 mm. Lakmusprøven for om bestemmelsen er korrekt, er som altid hos Blomsterfluerne en undersøgelse af genitalierne. De bedste beviser giver aedeagus, hvor paraphallus er bøjet tilbage i en fint svunget bue. Hvis aedeagus ikke er synlig, kan man til nød nøjes med cercalpladen, som i profil er oval/elipseformet. Ifølge data på Fauna Europaea er Leucophora obtusa kendt fra store dele af Central-, Vest- og Nordeuropa, men mangler fra Danmark og Nederlandene. Naturligvis skal data fra Fauna Europaea tages med visse forbehold. Oplysningerne dér er ikke bedre end de data, der tilflyder projektet. I Nederlandene er arten fundet for nyligt www.diptera.info...viewthread.php og nu også i Danmark. Fordi arten er kendt i alle Danmarks nabolande, er det mærkværdigt, at den ikke er medtaget i Diptera-checklisten, hvor Status 5: Likely to occur in Denmark based on the distributional pattern, vel ville have været på sin plads. At checklisten ikke tager højde for arten, understreger bare endnu engang, hvor stort potentialet er for at finde nye arter – selv arter, der som Leucophora obtusa er forholdsvis store og let genkendelige. Når den alligevel indtil nu har undgået opdagelse, kunne det hænge sammen med, at arten formentlig har en kort og tidlig flyveperiode, der er synkroniseret med forårets mange Andrena-arter. Referencer: Ackland, D.M.: British Anthomyiidae. Keys & genitalia figures & lots more! 2006 (cd-rom) Petersen, F.T. & R. Meier (eds.): A preliminary list of the Diptera of Denmark. Steenstrupia 26 (2), 2001 |