Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Heidi Jahnke
    Foto: Heidi Jahnke

Atlas

: Tachyerges salicis overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 2,2-2,5 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Benene er helt sorte, følehornene er brunlige eller rødlige. Kroppen er sort og dækket af spredt hvid og gullig behåring, der på dækvingerne er fortættet til et tværbånd foran og bagved midten. Det forreste tværbånd er gulligt mod sømmen og hvidt mod siderne. Det bagerste tværbånd er helt hvidt. Scutellum er tæt hvidt behåret.

Alle lårene er utandede, baglårene er kraftigt fortykkede. Pronotum er bredere end langt. Dækvingerne har kraftige punktstriber.

Tachyerges salicis
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Krone

Forveksling

: Den meget sjældne Tachyerges rufitarsis ligner en del, men den adskilles let ved at have rødlige fødder, ofte også rødlige skinneben. Desuden er den større (2,5-3 mm) og har bredere pronotum.

Den sjældne Tachyerges decoratus adskilles ligeledes ved de rødlige fødder og ved at dækvingernes tværbånd er meget svagere markerede og tyndt behårede.

Orchestes signifer kan overfladisk ligne, men hos den starter dækvingernes mønster ved roden. I øvrigt har den rødlige skinneben og fødder.

Udbredelse

: Arten er kendt fra alle landsdele og er meget almindelig.
Tachyerges salicis - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Maj-august

Tidsmæssig fordeling

af Tachyerges salicis baseret på Naturbasens observationer:
Tachyerges salicis - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tachyerges salicis - månedlig fordeling

Biologi

: Den lever på pil, hvor larven minerer i bladene. Det voksne dyr er med de kraftige bagben i stand til at springe, når den forstyrres.

Levested

: Løvskove, pilekrat og lignende.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

De senest indberettede arter i Naturbasen: