Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Hanne Bertelsen
    Foto: Hanne Bertelsen
  • Fotograf: Jessica Carter
    Foto: Jessica Carter

Kendetegn

: Den smukke 12-14mm store, orange og sorte Tenthredo campestris er en art man med stor sandsynlighed vil støde på før eller siden. Hunnens hoved er sort, mens munddele, antenner og 2.-4. bagkropsegment (T2-T4) er en blanding af gult og orange. Brystets overside er rødbrunt og 5.-9. (T5-T9) bagkropsegment sorte. Ben og fødder er orange. Lige over bagbenets begyndelse er der en gul plet. Vingerne er klare med mørke årer, men forvingerne har et gult skær og bliver mørke hen imod spidserne. Både vingemærket, og åren på vingeforkanten der løber hele vejen hen til vingemærket, er også gullige. Hannen ligner hunnen.

Larven er grønbrunlig og findes på Skvalderkål. De mørke tegninger ligner et bildækmønster i form af pile der peger frem mod hovedet, men som fra siden ligner et zigzagmønster. Selve hovedet har et mørkt omvendt Y, der går fra nakken og ned til hvert øje, samt en mørk plet på hver sin side af hovedet.

Tenthredo campestris
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karsten Schnack

Forveksling

: Der findes selvfølgelig andre sorte og orange bladhvepse men de er noget mindre i størrelse og/eller mangler de beskrevne kendetegn www.fugleognatur.dk/gallery... . I det store hele er der nærmest kun én anden bladhveps som denne art meget nemt kan forveksles med - Tenthredo adusta. Men den findes slet ikke på vores kanter da området den er kendt fra er Finland og Rusland. T. adusta har gulligt hoved og er større.

Derudover har vi flere store sort/orange snyltehvepse som den uerfarne kunne tro var Tenthredo campestris. Det kunne fx være fra slægten Callajoppa ( www.fugleognatur.dk/gallery... ) eller Lymantrichneumon ( www.biolib.cz... ). Ydermere findes der også store fluer som giver sig ud for at være større blad- eller snyltehvepse. Med de sidstnævnte grupper må man huske at bladhvepse i modsætning til snyltehvepse ikke har nogen hvepsetalje, og fluerne har kun to vinger og væsentligt kortere antenner.

Udbredelse

: Store dele af Europa og et stykke østover i Sibirien.
Tenthredo campestris - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Midt maj til midt august.

Tidsmæssig fordeling

af Tenthredo campestris baseret på Naturbasens observationer:
Tenthredo campestris - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tenthredo campestris - månedlig fordeling

Biologi

: Imago ses tit ved lav vegetation i vejkanter, skovgrænser og i haver, gerne i nærheden af værtsplanten Skvalderkål, Aegopodium podagraria. Her vimser arten ofte rundt i antal og er et rovdyr der spiser mindre insekter.

Levested

: Almindelig i det meste af landet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Uddrag oversat fra Artsdatabanken.no www.artsdatabanken.no...162683 af Ole Jørgen Lønnve, Erik Heibo, Andreas Taeger, Udgiver: BioFokus, Sweco, Senckenberg Deutsches Entomologisches Institut Müncheberg med Licens CC BY 4.0 creativecommons.org...deed.no

De senest indberettede arter i Naturbasen: