Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bernt Rasmussen
    Foto: Bernt Rasmussen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Kendetegn

: Hatten er 7-15 (-20) cm bred, først affladet, senere dybt nedtrykt, og oftest med en pukkel. Den er hvidlig, ofte med et gulligt skær og anløber ofte let okkerbrunt ved berøring.

Lamellerne er middeltætte, nedløbende og hvidlige til flødefarvede/gullige.

Stokken er 5-12 (-18) cm høj og 1-3 cm tyk og længdefibret, i reglen håret forneden. Den har et okkerbrunligt skær, i reglen tydeligt mørkere end hattens.

Oftest er svampens højde større end bredden.

Lugten er frugtagtig til svagt sødlig-vammel, undertiden med en aromatisk komponent, der dog sjældent er fremtrædende.

Ofte står svampen i store hekseringe.

Stor Tragthat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Kehlet

Variation

: Der er betydelig variation i svampens størrelse.

Forveksling

: Kæmpe-Tragtridderhat har tydeligt tættere lameller og en langt kortere og kraftigere stok, der sjældent bliver mere end 5 cm lang. Dens bredde er næsten altid større end højden. Den er ofte langt mere udpræget tragtformet og har ingen pukkel i midten af hatten. www.fugleognatur.dk/gallery...

Løv-Tragthat er mindre, 4-9 cm bred har og tætte flødefarvede til lædergule lameller i reglen med et laksefarvet skær. Hatten er lyst læderbrun med karakteristisk hvid overtræksbelægning, som det lædergule skinner igennem.

Bestøvlet Tragthat har smalle flødefarvede til lædergule lameller og tydeligt kølleformet stok,, der er fibret til filtet og læderbrunlig.

Udbredelse

: Temmelig almindelig på egnede voksesteder på Øerne, Bornholm og i Østjylland, ellers ret sjælden.
Stor Tragthat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: August-november, men især almindelig sent på sæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Tragthat baseret på Naturbasens observationer:
Stor Tragthat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Tragthat - månedlig fordeling

Biologi

: Stor Tragthat er en saprotrof, ikke-mykrrhiza-svamp. D.v.s. den lever af at nedbryde dødt plantestof i jorden og har ikke samliv med træer.

Den vokser ofte i hekseringe, der kan blive store.

Der er forskellige opfattelser af dens spiselighed. Men den er næppe særlig velsmagende. Man skal især passe på forveksling med Løv-Tragthat, som er giftig.

Levested

: På næringsrig bund i løvskove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

De senest indberettede arter i Naturbasen: