Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Michael Larsen
    Foto: Michael Larsen
  • Fotograf: Ingolf Petersen
    Foto: Ingolf Petersen
  • Fotograf: Ingolf Petersen
    Foto: Ingolf Petersen

Svær at bestemme!

Ligner Mørk Løvgallesvirreflue, Heringia heringi, men hanner af senilis kan skelnes på at have en tydelig orange plet nederst på 3. antenneled og flere lyse hår, specielt på bagskinneben. Hunner af senilis har lidt længere 3. antenneled end heringi (2,5 gange længere end bredt, højst 2 gange længere hos heringi).

Atlas

: Orangehornet Løvgallesvirreflue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer

Kendetegn

: Længde: 6-8 mm. Vingelængde som Heringia heringi er anslået til 4.25-6.25 mm. Sort bagkrop, bryst og scutellum dækket af lang, hvid og tæt behåring. Forsiden af de bagerste skinneben er dækket af lange, lyse hår. Hos hannen er ansigt dækket af hvide hår, mens panden har sorte hår. H. heringi har som hovedregel mørke hår i ansigt, på bryst og scutellum og på bagerste skinneben. Til forskel fra H. heringi er 3. antenneled aflangt, smalt og ikke ovalt. Det er også længere. Hannens 3. antenneled er omkring 2 gange så langt som bredt, hos H. heringi er det hos hannen cirka 1.5 gang så langt som bredt. Et helt særligt kendetegn, som har givet arten sit danske navn, og som yderligere adskiller den fra H. heringi, er, at Orangehornet Løvgallesvirreflue nederst på 3. antenneled har en markant orange plet. Kun hannen kan artsbestemmes for nuværende (se Steven Falk: www.flickr.com...)
Orangehornet Løvgallesvirreflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ingolf Petersen

Variation

: De sorte gallesvirrefluer kan variere i størrelse. Og det er givetvis også tilfældet for Orangehornet Løvgallesvirreflue. Gennemgående bør alle de nævnte kendetegn imidlertid være til stede i forhold til en sikker identifikation.

Forveksling

: Orangehornet Løvgallesvirreflue kan med sit karakteristiske flade ansigt kun forveksles med H. heringi. Orangehornet Løvgallesvirreflue syner - og er også - en anelse større end H. heringi.

Udbredelse

: Selv om der synes at være meget få registrerede fund af arten, er den angiveligt udbredt i det centrale og sydlige Europa, Kaukasus, Transkaukasien, Kasakhstan, og Usbekistan, ligesom den er kendt fra England.
Orangehornet Løvgallesvirreflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fluen må antages at have samme flyveperiode som H. heringi, som strækker sig fra cirka maj til juli - muligvis med chance for fund så sent som august.

Tidsmæssig fordeling

af Orangehornet Løvgallesvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
Orangehornet Løvgallesvirreflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Orangehornet Løvgallesvirreflue - månedlig fordeling

Biologi

: Larverne lever i bladlusgaller.

Levested

: H. heringi besøger undertiden blomster på steder med delvis skygge, ligesom den er fundet både på hvidtjørn, i forskellige buske og i lav vegetation. Den kan findes i en lang række habitater, både løvskov og haver, og man må formode, at det samme er tilfældet for Orangehornet Løvgallesvirreflue.

De senest indberettede arter i Naturbasen: