Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen

Kendetegn

: Quagga muslingen har fået navnet fra de zebra lignende striber på dens skaller ( Quagga er navnet på en nu uddød zebra- art ).

Quagga muslingen har ikke vinklede ventrale og dorsale sider. Dens skaldele er afrundede ( konkave ) uden ventrolateral skulder. Hvis man forsøger at sætte den på hængselssiden vil den derfor stå skråt eller vælte.

Der kan være en hvid stribe tværs igennem midten af skallen fra Umbo til bagenden.

En lille musling på max ca. 30 mm. længde.

Quaggamusling
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Dahlgreen

Forveksling

: Quagga musling kan forveksles med den indtil nu i Danmark kendte vandremusling (Dreissena polymorpha), der derfor bør kaldes Zebra muslingen.

Se denne: www.naturbasen.dk/art?id=6112

Man kan ret let skelne mellem de to arter af vandremuslingen ved at lægge dem på højkant på " hængselssiden ". På Zebra muslingen er de bagerste ventrale og dorsale sider vinklet i en grad, så " hængselssiden " bliver flad. Hvis man anbringer Zebra muslingen på hængselssiden, bliver den stående stabilt. Den har en tydelig ventrolateral skulder, der er med til at danne den vinklede hængselsside. Quagga muslingens ventrale og dorsale sider er konvekse så den vælter om på siden hvis man forsøger at sætte den på " hængselssiden "..

Forskere kan DNA sekventere ( DNA barcoding ) og de kan klart skelne mellem de to arter

Udbredelse

: Den er hjemmehørende i Dnepr- og Bug- floderne og i laguner ( limaner ) i det nordlige Sortehav. Indtil midten af det 20. århundrede var dens udbredelse begrænset til Ukraine

Quagga muslingen blev først fundet i USA i de store søer i 1989.

I Holland blev den første gang registreret i Hollands Diep ( stor bred flodmunding ) i 2006, og ud fra deres størrelse anslog man at den oprindelige indtroduktion til Hollands Diep var sket i 2004 eller før.

I Danmark er den første gang overraskende registreret med 2 individer i 2020 af specialestuderende Monique Van Dorssen, Århus Universitet og professor i Genetik Michael Møller Hansen ( MMH ) i Indelukket ved Silkeborg. MMH har i 2022 undersøgt 30 individer fra Indelukket med DNA sekventering ( Barcoding); alle 30 individer var Quagga- muslinger. De anslås nu ( i 2022 ) at udgøre ca.30 % af vandremuslingerne i Indelukket i Silkeborg. I efteråret 2024 dominerer den antalsmæssigt over Zebra vandremuslingen i Remstrup Å ( personlig meddelelse MMH ).

Den er sidst i november 2023 påvist ved Tangeværket, d.v.s. at hele Gudenåen fra Silkeborg søerne til Tangeværket er inficeret.

I marts 2024 også konstateret i Borre Sø, Julsø, Rosvig og Gudenåen ved Alling Vest kanoplads. I oktober 2024 er den begyndt at dukke fåtalligt op i Knudsø ( personlig meddelelse MMH ).

Arten er på det sidste møde i Miljøstyrelsen ikke registreret som invasiv art da: " der mangler data vedrørende artens optræden i ferskvandsøkosystemer, da arten normalt anses for at være en brakvandsart " . Kilde : Konsensus omkring vurdering af ikke hjemmehørende arter i Danmark. Nr. 271, 2023 " mst.dk...tr271.pdf

Quaggamusling - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt

Tidsmæssig fordeling

af Quaggamusling baseret på Naturbasens observationer:
Quaggamusling - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Quaggamusling - månedlig fordeling

Biologi

: Hvor Guagga- og Zebra- muslinger eksisterer side om side, ser Quagga muslingerne ud til at udkonkurere Zebra muslingerne. I Lake Michigan udgjorde zebra muslinger således 98.3 % af vandremuslingerne i år 2000, mens Quagga muslinger udgjorde 97,7 % blot 5 år senere. Der blev i Lake Michigan fundet med en tæthed på 7790 Quagga muslinger pr m2, medens Zebra muslingen blev fundet med en tæthed på 899 muslinger pr m2.

Quagga muslingen kan ligesom Zebra muslingen dræbe oprindelige stormuslingearter ved at hæfte skallerne sammen med deres byssustråde eller ved at udkonkurrere hjemmehørende muslinger og andre filterlevende hvirvelløse dyr i fødekæden.

Spredningen i Øst- og Vesteuropa er sket igennem floder og f.eks Main- Donau- kanalen.

Langdistancespredningen af muslinger sker med transoceaniske skibe, i form af ballastvand eller som fastsiddende på skibsskrog. Spredning over kortere afstande er vector- båren og sker typisk ved transport af fritidsbåde, lystfisker-både og grej.

Forsøg har vist at veliger larver om efteråret i Lake Mead, USA ved en vandtemperatur på omkring 12,5 grader C kan overleve i op til 27 dage i bådes bundvand. ( Choi m. fl 2013 ) Overlevelse af voksne Quagga-muslinger tilhæftet på både er anslået til 3 dage i vinterperioden. Veliger larver kan ikke observeres med det blotte øje og kan derfor overses, selv ved en grundig inspektion af både inden transport over land. Det anslås at gennemsnits forekomsten af veliger larver i Lake Mead fra august til november er 18 veliger larver per liter søvand. Veliger larver er derfor den mest sansynlige livscyklus form af Quagga-muslinger der bliver spredt ved transport af både.

Levested

: Quagga muslingen kan hæfte sig på både hårde og bløde overflader i ferskvand.

Quagga- muslingen kan kolonisere en større zone af søerne, fra lave bredområder til dybere og mere oligotrope profundale områder

Quagga kan gyde ved lavere temperaturer og vokse 4 – 19 gange hurtigere end zebra- muslingen ved lav temperatur og begrænset tilgang til føde

Trusler

: På grund af dens filterføde- optagelse er det blevet anslået, at disse muslinger kan bio- akkumulere organisk forurenende stoffer i dens væv med op til 300.000 gange sammenlignet med koncentrationen af det vand de lever i. Bekymringen er, at disse stoffer bevæger sig opad i fødekæden og kan påvirke fisk, fugle og i sidste instans mennesker.

I de store søer på grænsen mellem USA og Canada har man påvist at selv om der er et generelt fald i kviksølvforureningen af vand og sediment, så er kviksølvniveauet i sø-ørrederne forblevet uændret høje

Forklaringen er at da de invasive Zebra- og Quagga-muslinger begyndte at dominere søerne i begyndelsen af 1990-erne udløste det en kædereaktion i hele fødekæden

Muslingerne ryddede søerne for planteplankton hvilket medførte et kollaps af zoo- planktonet

De småfisk der havde levet af zoo-planktonet forsvandt hvilket tvang ørrederne til at lede efter føde i dybere vandlag. De fisk de kune fange her var både mindre nærende og havde et højere niveau af kviksølv. Dette medførte at ørreden blev slankere og ikke kunne fortynde kviksølvet i kroppen så meget. Ovenstående kan ikke direkte overføres til danske forhold som f. eks. Hald Sø, Mossø og Silkeborgsøerne, men kan give anledning til alvorlig bekymring og et håb om at udviklingen monitoreres

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Canadian Journal of Zoology. Bind 71, nummer 5. maj 1993. Comparative shell morphology of Dreissena polymorpha, Mytilopsis leucophaeata, and the " Quagga " mussel ( Bivalvia: Dreissenidae ) in North America

Invasion ecology of guagga mussels ( Dreissena rostriformis bugensis ):
a review of evolutionary and phylogenetic impacts
Marina I. Orlova m. fl. Zoological Institute, Russian Academy of Science, Universitetskaya emb., 1 , St. Petersburg, 199034, Russia. 27 july 2005

Invasion history of Zebra mussel Dreissena polymorpha ( Pallas ) in The Gudenå River system i Denmark, Master thesis. Monique Van Dorssen, Århus Universitet & Université de Rennes. June 2020. Se specielt s. 34 hvor Quagga- musling er nævnt

Center for invasive species Researce University of California Riverside/ Mark Hoddle

Opdagelse af Dreissena rostriformis bogensis i Vesteuropa. Daniel P. Molloy m. fl.

www.greatlakesnow.org...

De senest indberettede arter i Naturbasen: