Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Harald Dühmert
    Foto: Harald Dühmert
  • Fotograf: Harald Dühmert
    Foto: Harald Dühmert

Kendetegn

: Kropslængde 5-7 mm. Hunnen ofte lidt større end hannen. Findes i forskellige kombinationer af brune, sorte og lyse nuancer. Hovedet er fladt med relativt store øjne og korte antenner. Kroppen er oval og tæt prikket. Forvingerne er læderagtige, fint håret og bliver lagt som et telt, når dyret hviler. Skumcikaderne kan være svære at skelne fra andre cikader, men kan kendes på, at de bagerste tibia (skinneben), på ydersiden har to kraftige pigge og nederst to rækker af tværgående pigge.
Almindelig Skumcikade
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Niels Jørgen Rosenkrants

Variation

: Enorm stor variation i farver og mønster for alm. skumcikade. Over 15 varianter findes i Norden. Den mest udbredte variant er grågul med især to tydeligt blege pletter med mørkt omrids nær kanten af vingerne.

Forveksling

: Alm. skumcikade kan forveksles med Aphrophora spp. (bl.a. Stor skumcikade og Pileskumcikade) og Neophilaenus spp. (bl.a. Stribet skumcikade). Men kan kendes på at forvingernes ydre kant er konveks langs randen samt ingen midtkøl i vertex (issen) og pronotum (forbrystets rygskjold). Alm. Skumcikade kan desuden kendes på, at venerne i forvingerne er meget små, nærmest utydelige.

Udbredelse

: Alm. Skumcikade er udbredt over store dele af verden, herunder i hele Europa op til det nordlige Lapland. Arten lever især på enge, men også i moser, skove, vejkanter, brakmarker og i haver findes den.
Almindelig Skumcikade - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ses fra maj til oktober. I Danmark ses de imago individer fra medio juni til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Skumcikade baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Skumcikade - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Skumcikade - månedlig fordeling

Biologi

: Alm. skumcikades æg klækker omkring maj, og efter 5 nymfestadier er den færdigudviklet til en imago (voksen) skumcikade. Umiddelbart efter æggende er klækket, begynder nymfen at suge plantesafter fra xylemet. For at beskytte sig selv mod udtørring og prædation, beskytter nymfen sig ved at omgive sig selv med et skumlag, kaldet gøgespyt, som har givet navn til familien. Nymfen producerer skummet fra en væske udskilt fra anus blandet med et sekret fra kirtler i abdomen (bagkroppen). Luftboblerne bliver pustet ind i væsken ved skiftevis ekstensioner og kontraktioner af abdomen, hvor luft bliver suget ind i et luftkanalsystem for at blive pustet ud i væsken. I løbet af de 5 nymfestadier ses et skift i, hvor nymferne fouragerer på planten. De tidlige nymfestadier suger safter tæt på vækstpunkterne, hvor xylem karrene ligger lavt, mens de ældre stadier suger længere væk fra vækstpunkterne, hvor karrene ligger dybt. Imagoerne lever ligeledes som saftsugere, men de stopper med at producere skum. Som forsvar for at slippe væk fra prædatorer kan imago hoppe utroligt højt, op til 70 cm. Imagoerne udviser polygami, hunnen og hanner parrer sig med flere individer. Efter parring lægger hunnen 350-400 æg i alt. Hun lægger dem typisk i grupper af 1-30 æg i mindre huller i træer eller på urter. Æggene bliver omgivet af et stivnet sekret for at beskytte dem. Æggene ligger i diapause (hvilestadie) hvor de kan overleve de ugunstige vilkår om vinteren.

Levested

: Alm. skumcikade er en polyphag art, hvilket betyder den lever af mange forskellige plantearter. Alm. Skumcikade er knyttet til over 1000 arter af planter på verdensplan. Arten har en bred niche og kan leve stort set alle steder hvor der ikke er ekstremt tørt eller vådt.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Arkive. (www.arkive.org...). Besøgt 5.5. 2017

Britishbugs. (www.britishbugs.org.uk...Philaenus_spumarius). Besøgt 5.5 2017

Hansen M D D, Jørgensen O (2015). Insekter i Danmark 2. edition. Gyldendal.

Hoffmann G D, McEvoy P B (1986). Mechanical limitations on feeding by meadow spittlebugs Philaenus spurmarius (Homoptera: Cercopidea) on wild and cultivated host plants. Ecological Entomology 11, 415-426.

Naturporten. (naturporten.dk...skumcikade). Besøgt 1/5 2017

Ossiannilson F (1981). Fauna Entomologica Scandinavia: The Auchenorrhyncha (Homopthera) of Fennoscandia and Denmark. Volume 7, part 2. Scandinavian Science Press

Weaver C R, King D R (1954). Meadow Spittlebug. Research Bulletin 741

Yurtserver S (2000). On the polymorphic Meadow Spittlebug, Philaenus spurmarius (L.) (Homoptera: Cercopidea). Turk J Zool 24, 447-459.

De senest indberettede arter i Naturbasen: