Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Søren  Wilhelmsen
    Foto: Søren Wilhelmsen
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Jens Faurbye
    Foto: Jens Faurbye

Kendetegn

: Isfugl har en længde på 17-19 cm og et vingefang på 24-26 cm. Det er en af Danmarks smukkeste fugle med de changerende, smukke turkisblå farver på oversiden. Vingeoversiden er metallisk grønblå. Undersiden er smukt orangebrun. Hvid strube. Hannens næb er helt mørkt, mens hunnens undernæb er rødt ved basis, hvilket i øvrigt er den eneste forskel på de to køn. Næblængden er på omkring 4 cm, hvilket er ganske iøjnefaldende. Sidder tit rank på sin udkigspost, hvor den er forbavsende svær at se til trods for dens dejlige farver. Benfarven er lyserød.

Juvenile: Er som adulte fugle, dog noget mere matte i farverne og med gråbrune ben.

Flugt: ses ofte flyve lavt, men hurtigt hen over vandet, mens den ivrigt kalder.

Stemme: flugtkald skarpt "Ziii", som ofte ivrigt gentages.

Jizz: Ses en metalblå raket drøne lavt over vandet og et kort hårdt kald høres, så ser du en isfugl.

Isfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jens Faurbye

Variation

: Der findes 87 forskellige isfuglearter verden over.

Udbredelse

: Isfugl er udbredt verden over og er den almindeligste af isfuglene. Den findes i Europa, Sydasien, videre til østlige Sibirien og Japan. Endelig også i de nordlige dele af Afrika.

Lande med milde vintre har ikke overraskende langt flere isfugle end Danmark, fx Frankrig med en bestand på 3000- 9000 par.

Herhjemme findes den over hele landet, men særlig Midt- og Østjylland er tilsmilet af arten. Bestanden vurderes forsigtigt til op imod hele 300-400 par. Til gengæld er der kun få par på Fyn og Sjælland.

Bestanden er meget svingende, da hårde isvintre kan reducere voldsomt i antallet. Desuden er arten meget sky, hvilket gør det svært at vurdere bestanden.

Isfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De danske fugle er primært standfugle og ganske hårdføre. Dog tvinges de til at flytte sig efter åbent fiskevand i hårde vintre.

I hårde vintre i vores nabolande, bliver vi i vinterperioderne besmilet med overvintrende isfugle fra disse områder.

Tidsmæssig fordeling

af Isfugl baseret på Naturbasens observationer:
Isfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Isfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Isfugl lever primært af småfisk op til 10 cm, men kan også tage vandinsekter o.l. Den ses tit sidde på en gren og kigge efter føde - ser den en fisk, styrtdykker den lodret ned fra grenen og fanger sit bytte. Den kan dog ses svirre over vandet, inden den indleder sit endelige angreb.

Arten yngler i sandbrinker og skrænter. Her graver den en tunnel på ca. en meter, som fører frem til redestedet. Æggene lægges ikke på traditionelt redemateriale, men derimod på fiskeben.

Isfuglen får normalt 2 kuld. I april-maj måned lægges 5-7 hvide æg. Rugetiden er på 19-21 dage, og rugningen foretages af begge forældrefugle. Ungerne fodres herefter i en lille måneds tid. Så snart ungerne har forladt reden, forsøger parret sig med kuld nummer to.

Levested

: Isfugl lever ved søer, vandløb åsystemer og fjorde med sidebevoksning, hvor fuglen ynder at sidde på grene ud over vandet på lur efter føde. Den ses desuden tit ved vandmøller og dambrug. Ses i vintertiden undertiden også ved kysten og andre atypiske lokaliteter, såfremt der er fisk at fange.

Bevaringstiltag

: Isfuglen kan hjælpes ved at lægge oprettede åer og vandløb tilbage til deres naturlige forløb, hvorved den naturlige erosion vil skabe flere skrænter som isfuglen kan bruge som redehabitat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2002.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman, Madge og Olsen. Gads Forlag 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen: