Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen

Atlas

: Lund-Padderok overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Vigtige karakterer: bredt hvidrandede tænder i bladkransene på stænglen. Grenene er 3-kantede i snit.

Stænglen er indtil 50 cm. sporehusmodningen finder sted i maj-juni.

Den har krybende jordstængel og er oftest bestanddannende.

Der er to typer skud, begge grønne og med fotosyntese:

De fertile skud er 3-5 mm. tykke - og er først brunlige og med et sporehusaks i spidsen; de bliver dog snart grønne og grenede.

De sterile skud er 1-3 mm. tykke og har bredt hvidrandede tænder i bladkransen på stænglen og er rigtgrenede fra først af.

Grenenes 1. led er af længde med bladkransen på stænglen.

Grenene er trekantede i snit og har spidse, men ikke sylspidse, tænder.

Lund-Padderok
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bo Valeur

Variation

: Se beskrivelsen af kendetegn.

Forveksling

: Den kan ret let forveksles med Ager-Padderok, især om sommeren efter sporemodningen.

Lund-Padderok har 3-kantede grene, hvor de er 4-kantede hos Ager-Padderok. Hos Lund-Padderok er grenenes første led omtrent af samme længde (evt. en smule kortere) som stænglens bladkrans, hvor det hos Ager-Padderok er tydeligt længere end samme bladkrans.

Ager-Padderoks sommerskud er altid sterile, medens den har meget blege, fertile vårskud. Lund-Padderoks fertile sommerskud er først brunlige, men bliver hurtigt grønne.

Ager-Padderok har sorte til mørkbrune, smalt hvidrandede tænder i bladkransene på stænglen; Lund-Padderok har tilsvarende iøjnefaldende bredt hvidrandede tænder i bladkransen.

Dynd-Padderok kan undtagelsesvis være næsten så rigtgrenet som Lund-Padderok , men gror i reglen meget fugtigere og har stor centralhule (80-90 pct. af diameteren) i stænglen; Lund-Padderoks centralhule udgør højst 1/3 af diameteren.

Udbredelse

: Hist og her i på Øerne, Bornholm, Øst- og Sønderjylland - ret sjælden i Nord- og Vestjylland.

Den forveksles let med Ager-Padderok, som den har et betydeligt biotopoverlap med, og er sandsynligvis væsentligt almindeligere, end normalt antaget.

Lund-Padderok - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sporer modnes maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Lund-Padderok baseret på Naturbasens observationer:
Lund-Padderok - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lund-Padderok - månedlig fordeling

Biologi

: Den sædvanlige karsporeplantebiologi med generationsskifte mellem den grønne plante (sporofytten) og forkim (gametofyten); se omtalen under Ager-Padderok.

Levested

: Næringsrig bund af varierende fugtighed. Hyppigst i ikke for våde skovmoser, men også uden for skov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: