Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jan Richardt
    Foto: Jan Richardt
  • Fotograf: Asbjørn Hillestoft
    Foto: Asbjørn Hillestoft
  • Fotograf: Asbjørn Hillestoft
    Foto: Asbjørn Hillestoft

Kendetegn

: Vingefang: 37-52 mm. Kroppen er 20-25 mm lang. Vingerne lysegrønne med sart perlemorsagtig glans. Ligesom flere andre grønlige målerarter falmer den i løbet af sin levetid og kommer til at virke nærmest lyst grålig. Forvingen med hvidlige mellemlinier, bagvingen med hvidlig tværlinie, indad mørkere skyggede. I forvingespidsen en lille rød skråstreg.

Hovedsagelig nataktiv. Dagen tilbringes ofte siddende med udbredte vinger på en træstamme eller under et blad.

Perlemåler
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Svend Hansen

Forveksling

: Flere lignende, grønlige arter. De fleste er noget mindre. Lidt falmede individer af Grøn Birkemåler (Geometra papilionaria) ligner lidt, men har mere utydelige bånd af lyse pletter.

Larven kan ligne Laspeyria flexula (Grå lavugle) ret meget, inkl frynserne.

Udbredelse

: Almindelig i hele landet, men den optræder mest ret fåtalligt.

Udbredelse i øvrigt fra Kaukasus-egnene gennem Lilleasien til det vestligste Europa og fra det nordlige Mellemskandinavien til Middelhavet.

Perlemåler - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er fra ultimo juni til ultimo juli.

I DK optræder arten i de fleste år i en meget fåtallig 2. generation fra ultimo august til primo oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Perlemåler baseret på Naturbasens observationer:
Perlemåler - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Perlemåler - månedlig fordeling

Biologi

: Larven er ofte grålig evt. med nogle bleggule tværmønstre - og virker ret "grov" i udseende. Nede under sidelinien har den nogle tydelige frynser, som den benytter, når den "klamrer" sig til en kvist. Frynserne dækker revnen mellem larve og gren og får det hele til at ligne en sær udvækst på kvisten, i stedet - altså camouflage.

Larven har det særkende, at den har et ekstra par prolegs, dog lidt mindre, foran de normale prolegs.

Den kan blive mellem 36 og 40 mm lang, altså en ret stor målerlarve!

Den yngre larve (efterår) er mere brun i det, men har allerede tegnene på sidefrynser. Senere måske mørkegrøn.

Den overvintrende larve er ca 22-25 mm lang.

Den lever fra juli overvintrende til maj, evt. i juli-august på forskellige løvtræer, bl.a. bøg, eg, birk, hassel, Rød-el og pil, men også Røn. Den kan være aktiv i milde vintre, hvor den æder bark og knopper. Forpupningen sker i et åbent spind på jorden.

Man møder af og til larven på frønnede træstolper som markhegn og på husvægge. Uvis af hvilken grund!

Levested

: I bøgeskove og blandede løvskove, krat og haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens Målere (Danmarks Dyreliv, bind 2), v/P.Skou, København og Svendborg, 1984.

Danmarks insekter, v/P.F.Møller, Politikens forlag 1999.

De senest indberettede arter i Naturbasen: