Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Hanne Bertelsen
    Foto: Hanne Bertelsen
  • Fotograf: Hanne Bertelsen
    Foto: Hanne Bertelsen

Atlas

: Cantharis pellucida overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 11-14 mm. En stor blødvinge. Forhovedet er rødgult, baghovedet sort, og pronotum er rødgult - uden sort plet Scutellum og vingedækker samt mellem- og bagbryst sorte, hvorimod forbryst og bug er rødgule. Antenner sorte med rødgul basis. Benene er rødgule, men alle led undtagen lårene kan dog være mørke. Hovedet er over øjnene lidt smallere end pronotum, som er lidt eller noget bredere end langt. Siderne er rundede og baghjørnerne afrundede. Over skuldrene er vingedækkerne lidt bredere end pronotum.
Cantharis pellucida
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karsten Thomsen

Variation

: Hos denne art findes en yderst sjælden mørkbenet form, som til forveksling kan minde meget om Stor blødvinge, men som dog mangler dennes mørke pronotum-plet og også er slankere end Stor blødvinge.

Netop disse sjældne mørkbenede individer (en håndfuld eksemplarer findes i Zoologisk Museums samling) har samtidig også temmelig mørk bagkrop, hvilket også adskiller dem fra Stor blødvinge.

Et individ af denne mørkbenede form kan ses her:

www.fugleognatur.dk/gallery...

Forveksling

: De nærmeste generelle forvekslingsmuligheder er Stor blødvinge(C. fusca) og C. rustica, som imidlertid har en sort plet på pronotum og normalt er lidt større.

Gul blødvinge, (Cantharis livida) var. rufipes ligner til forveksling, men baghovedet hos denne art er ensfarvet rødgult, mens det hos C. pellucida altid er helt sort.

Udbredelse

: Arten er udbredt over hele landet, dog er den noget fåtallig i Vestjylland.
Cantharis pellucida - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De voksne blødvinger ses fra maj til juli, oftest med en top i begyndelsen af perioden.

Tidsmæssig fordeling

af Cantharis pellucida baseret på Naturbasens observationer:
Cantharis pellucida - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Cantharis pellucida - månedlig fordeling

Biologi

: Blødvinger tilbringer vinteren som store larver - sneorm - som gerne træffes oven på sneen i milde perioder, formentlig fordi det er en let fremkommelig vandringsvej. Larverne såvel som de voksne lever som rovdyr.

De voksne biller flyver tungt og er ganske lette at fange. De tilbringer megen tid i f.eks. skærmblomster, hvor de går på jagt og parrer sig.

Levested

: Overalt i åbent land med blandet løvskov og urter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen, 1938: Danmarks Fauna 44 - Biller X. Blødvinger, klannere m.m.

De senest indberettede arter i Naturbasen: