Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart

Svær at bestemme!

Kan let forveksles med "Vaskeskinds-Rørhat" (B. subtomentosus), og andre arter. Skal bestemmes / bekræftes i forum via et eller flere gode fotos, der viser kødfarven på en frisk, gennemskåret svamp, og stokbasis. Se bestemmelsesnøglen i www.mycokey.dk.

Kendetegn

: Hatten er normalt 3-11 cm i diameter, tør og meget kraftigt filtet. Den føles næsten som fint ruskind, olivenbrun over det kastanjebrune til det oliven- grøngullige.

Rørene er først varmt lysegule (rørhatte-gule), med alderen mere smudsigt gulgrønne, store/grove og kantede, svagt blånende ved berøring eller penetrering.

Stokken er gul eller blegt gulhvid, øverst meget ofte med nogle temmelig grove netmønster- lignende ribber, normalt 4-12 cm høj og ca. 1-2,5 cm tyk, basis med hvidlige hyfestrenge.

Kødet er blegt gulligt i den øvre del af hatten, og kan evt. blåne meget svagt ved nogle eksemplarer.

Smag: Den har ikke nogen fremtrædende egen smag og egner sig bedst som blandingssvamp.

Filtet Rørhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Variation

: Hvis svampen vokser nærmest direkte på en stub, kan stokken blive rimelig lang/høj og tynd.

Forveksling

: Kan minde om Brunstokket Rørhat. Denne har dog ofte slimet hat, blåner noget ved berøring og har ikke nogen filtfølelse.

Rødsprukken Rørhat, men denne har røde farver, er sprukken i hatten og er ikke kraftigt filtet.

Dugget Rørhat har røde farver, er dugget ikke kraftigt filtet.

Den mest nærliggende forvekslingsmulighed er "Vaskeskinds-Rørhat" (Boletus ferrugineus). Denne har hvidligt kød, i hvertfald i den øvre del af hatten, gule hyfestrenge ved stokbasis, og vokser på morbund under løv, og nåletræer.

Udbredelse

: Ganske almindelig svamp i DK.
Filtet Rørhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses fra august til november

Tidsmæssig fordeling

af Filtet Rørhat baseret på Naturbasens observationer:
Filtet Rørhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Filtet Rørhat - månedlig fordeling

Biologi

: Vokser i småflokke og kan være ret talrig.

Levested

: I løvskov, som regel på neutral til basisk bund.

De senest indberettede arter i Naturbasen: