Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kasper Bertelsen
    Foto: Kasper Bertelsen
  • Fotograf: Frank Overgaard Nielsen
    Foto: Frank Overgaard Nielsen
  • Fotograf: Harald Dühmert
    Foto: Harald Dühmert

Kendetegn

: Kropslængde 1-1.5 mm. Voksne individer er blålige på nær følehorn, ben og springgaffel (furcula), som oftest er rødlige. Juvenile vandspringhaler er mindre og orange. Der er ingen tydelig forskel på hanner og hunner, som derfor kun kan adskilles på deres forskelligt udseende kønsåbninger. Springgaflen er meget lang, næsten på længde med bagkroppen (abdomen), og flad en tilpasning til at springe på vand.
Podura aquatica
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kasper Bertelsen

Variation

: Under udviklingen vil vandspringhalen gradvist skifte farve fra orange til blålig, og andelen af rødt på kroppen kan derfor variere. Hos nogle voksne individer kan den rødlige farve være helt fraværende.

Forveksling

: Podura aquatica kan ved første øjekast forveksles med semi-akvatiske springhaler fra familien Hypogastruridae. Hertil hører arten Xenylla maritima.

P. aquatica og X. maritima er de eneste danske akvatiske arter af springhaler, resten er terrestriske.

P. aquatica kan nemt skelnes fra X. maritima, da X. maritimas springgaffel er meget kortere.

Udbredelse

: Vandspringhalen kan findes på den nordlige halvkugle (holarktisk udbredelse).
Podura aquatica - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten er hovedsageligt aktiv i de varme måneder, hvorfor størstedelen af observationerne ses her. Den kan dog findes året rundt - i vintermånederne forekommer den typisk nedgravet i mudderet.

Tidsmæssig fordeling

af Podura aquatica baseret på Naturbasens observationer:
Podura aquatica - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Podura aquatica - månedlig fordeling

Biologi

: Vandspringhalen er udelukkende vandlevende, og findes ofte i tætte samlinger på overfladen af ferske vande. Den er meget sart overfor udtørring og kræver høj luftfugtighed og konstant vandindtag gennem et specialiseret rørlignende organ (ventral-tubus), der findes på undersiden af bagkroppen (abdomen).

Et ydre vokslag gør vandspringhalens overflade vandafvisende. Dette gør den i stand til at flyde på vandoverfladen. Vandspringhalen trækker vejret gennem huden (kutikula). Vokslaget tillader derfor også respiration under vandet ved, at der dannes en luftlomme omkring vandspringhalen.

Vandspringhalen lever af nedbrudte plantedele (detritus) fra vandplanter, og lægger også sine æg her.

Ved reproduktion afsætter hannerne sæddråber (spermatoforer) i en halvcirkel omkring hunnerne. Herefter manøvreres hunnerne mod sæden, således at disse tvinges til befrugtning. Alle springhaler med kønnet formering har indirekte sædoverførsel, hvor hannen afgiver sæden til omgivelserne, men vandspringhalens specialiserede adfærd i forbindelse med reproduktion ses kun hos få andre arter af springhaler.

Vandspringhalen er fødekilde for bl.a. damtæger men også padder og små fisk. Vandspringhalen har udviklet et kemisk forsvar, som tilsyneladende virker afskrækkende for nogle prædatorer. Det vides endnu ikke præcist, hvordan dette kemiske forsvar virker. Forskere har fundet et stof (Poduran) i vandspringhalen, som ikke før er fundet i naturen, og dette spiller muligvis en rolle.

Vandspringhalen reagerer positivt på lys (positivt fototaktisk) i modsætning til de fleste andre springhaler, som undgår lyset (negativt fototaktiske). Dette gør den i stand til at genkende vandoverflader og søge mod disse.

Levested

: Vandspringhalen lever på overfladen af ofte stillestående ferskvand med store mængder, i nogen grad nedbrudt, plantemateriale, f.eks. næringsrige (eutrofe) søer og vandhuller, men også i nogle tilfælde vandløb.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Arnett R (2000) Collembola (Springtails and Allies). In: Arnett R, American Insects: A Handbook of the Insects of North America of Mexico, 2nd ed. CRC Press, pp 81-88

Childs G (1915) Some observations on the life history of the water springtail (Podura aquatica 1758), Thesis, University of Minnesota, conservancy.umn.edu...una-theses-0262.pdf.

Christiansen K, Bellinger P, Janssens F (2009) Collembola: (Springtails, Snow Fleas). In: Resh V, Cardé R, Encyclopedia of Insects, 2nd ed. Academic Press, pp 206-210

Egri , Kriska G (2019) How does the water springtail optically locate suitable habitats? Spectral sensitivity of phototaxis and polarotaxis in Podura aquatica. Journal of Experimental Biology 222

Messer C, Walther J, Dettner K, Schulz S (2000) Chemical deterents in podurid Collembola. Pedobiologia 44: 210-220.

Noble-Nesbitt J (1963) A site of water and ionic exchange with the medium in Podura aquatica L. (Collembola, Isotomidae). Journal of Experimental Biology 40: 701-711.

Noble-Nesbitt J (1963) Transpiration in Podura aquatica L. (Collembola, Isotomidae) and the wetting properties of its cuticle. Journal of Experimental Biology 40: 681-700.

Online kilde 1: bugguide.net/node/view/46064

Online kilde 2: allearter.dk...

Online kilde 3: species.nbnatlas.org...NBNSYS0100000324

Salmon S and Ponge J (1998) Responses to light in a soil-dwelling springtail. European Journal of Soil Biology 34: 199-201

De senest indberettede arter i Naturbasen: