Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn
  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn

Kendetegn

: Nymfen er en af vores største heptageniider på 9-12 mm i sidste nymfestadie. Mørkebrun art. En smule farvevariation findes, da nogle individer er mere orange eller mørkebrune end andre. 4 karakteristiske lyse pletter langs forranden af hovedet. Gællerne aflange men afrundede. Mangler en gællebusk ved sidste gælle. Benene er brede med mørke pletter og en bremme af små hår. Kløer med 3-4 tænder.

Imago med et vingefang på ca 20-25 mm. Thorax er mørkebrun og abdomen er mere orange med et trekantet mønster løbende ned ad siden. Vingerne er ret transparente.

Electrogena affinis
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Johan Kjær Prehn

Variation

: Arten varierer fra orangebrun til mørkebrun.

Forveksling

: Electrogena affinis kan forveksles med vores 4 andre heptageniider, Heptagenia flava, Heptagenia sulphurea, Kageronia fuscogrisea og Rhithrogena germanica.

Nymfer:

Det nemmeste kendetegn, som også kan ses i felten, der adskiller Electrogena affinis fra vores andre heptageniider er de fire lyse pletter langs hovedets forrand. Men nedenstående kendetegn kan også benyttes til artsbestemmelse:

Rhithrogena germanica adskilles ved at kigge på forreste gællepar der mødes (nogle gange kun næsten) under bugen. Derudover findes R. germanica kun på én lokalitet i DK, nemlig Højen Å ved Vejle.

Kageronia fuscogrisea kan adskilles ved at have lanseformede og lange gæller, samt ved at have mange fine tænder på kløerne. E. affinis har kortere gæller og har kun 3-4 tænder på kløerne.

Heptagenia-arterne har en gællebusk ved alle gæller, hvor E. affinis mangler en gællebusk ved sidste gælle. Desuden har begge Heptagenia-arter anderledes tegninger på oversiden.

Imago:

Voksne individer kan bestemmes ved undersøgelse af genitalier.

Udbredelse

: Electrogena affinis nuværende udbredelse er i den øvre del af Guden Å, samt tilløbet Mattrup Å. Historisk har den været forvekslet med E. lateralis, men dette blev afklaret i 2022, hvor det blev bekræftet at den danske Electrogena i virkeligheden var E. affinis. Arten er historisk kendt fra Odense Å, Tarm bæk, Storåen på Fyn, Kolding Å, Sønderup Å, Binderup Å, og Åkær Å, men er ikke siden genfundet på disse lokaliteter. Det er dog ikke umuligt, at den stadig kan findes enkelte af disse steder, da artens flyvetid falder i sensommeren, og dette er udenfor den almindelige overvågningsperiode af danske vandløb.
Electrogena affinis - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Nymfen kan ses om sommeren og sidste nymfestadie ses talrigt i august og september. Imago flyver fra august-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Electrogena affinis baseret på Naturbasens observationer:
Electrogena affinis - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Electrogena affinis - månedlig fordeling

Biologi

: Nymferne er knyttet til kantvegetationen og dødt ved i store vandløb og foretrækker svag strøm. De kan også findes midt ude i vandløbet, hvis der er puder af vandplanter, hvori strømmen er svagere end resten af løbet. Arten lever af detritus. Derudover svømmer arten udmærket, da den lever i svag strøm, og derfor har fordel af at kunne gøre dette.

Trusler

: Beskæring af kantvegetation.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera). 286-288.

Eiseler B. 2005. Bieldbestimmungschüssel für die Eintagsfliegenlarven der deutschen Mittelgebirge und des Tieflandes.

De senest indberettede arter i Naturbasen: